mandag den 21. september 2015

Lombardia Trophy 2015 - resultat

For ottende gang blev Senior B konkurrencen Lombardia Trophy afholdt, i år den 17.-20. september i Sesto San Givanni (Milano), Italien. Der blev konkurreret i singles i advanced novice, junior og senior niveau samt i parløb og isdans på senior niveau. Hele konkurrencen vil blive tilgængelig på on demand.

Resultat (senior)

Herrer
Herrernes konkurrence var lidt blandet, men franske Chafik Besseghier fik gjort nok til at snuppe guldet. Tjekkiske Michal Brezina var favorit, men han havde et katastrofalt kort program, hvor han kiksede alle spring. Han kom igen i det lange og gjorde nok til at trække sig op på sølv, kun 1.76 point fra guldet.
FPl.NameNationPointsSPFS
1Chafik BESSEGHIERFRA207.9712
2Michal BREZINACZE206.2141
3Kevin AYMOZFRA197.2323
4Matthias VERSLUISFIN170.4635
5Dario BETTIITA159.4158
6Nicola TODESCHINISUI156.5377
7Simon HOCQUAUXFRA152.0384
8Thomas KENNESNED147.8596
WDTomi PULKKINENFIN
WDAlexander BJELDEGER

Damer
Italenske Roberto Rodeghiero fortsætter forbedringerne, og med to solide løb kunne hun tage guldet efter at have endt på en 4. plads de to forgangne år. Joshi Helgesson vandt det korte program, men underrotationer i det lange trak hende ned på sølv, hvilket stadig er en stor forbedring fra forrige års 6. plads. Forrige års JGP Tallinn-vinder og JGPF-deltager Miyu Nakashio vandt bronze.
FPl.NameNationPointsSPFS
1Roberta RODEGHIEROITA167.2721
2Joshi HELGESSONSWE155.9214
3Miyu NAKASHIOJPN150.8633
4Suh Hyun SONKOR144.1672
5Juulia TURKKILAFIN141.3455
6kerstin FRANKAUT129.9066
7Kyueun KIMKOR121.4297
8Elene GEDEVANISHVILIGEO120.64411
9Inga JANULEVICIUTELTU115.74118
10Nadjma MAHAMOUDFRA111.92812
11Eliska BREZINOVACZE110.321210
12Emilia TOIKKANENFIN109.24139
13Sara FALOTICOITA108.601013
14Katie POWELLGBR101.371415
15Nelma HEDEFIN99.411514
16Sindra KRIISAEST92.981616
17Belinda SCHONBERGERAUT87.021717
WDLea SERNAFRA
WDGiulia BATORIHUN

Parløb
Favoritter Valentina Marchei og Ondrej Hotarek havde et fint kort program, hvor de debuterede en triple twist. Det lange program indeholdte fejl på et kast og spring, men i dette felt kunne parret løbe med guldet med en stor margin.
FPl.NameNationPointsSPFS
1Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREKITA177.4211
2Goda BUTKUTE / Nikita ERMOLAEVLTU147.7022
3Camille MENDOZA / Pavel KOVALEVFRA112.3433
4Lana PETRANOVIC / Michael LUECKCRO85.5644
WDSilvia MARTINELLI / Marco PAULETTIITA

Isdans
Det blev til mere italiensk metal, da Italien tog hele podiet i isdans. Anna Cappellini og Luca Lanotte debuterede to sjove og lette danse mere i deres stil, og det kunne ses på resultaterne: høje levels, GOE og programkomponenter betød høje scores og guld med en stor margin.
FPl.NameNationPointsSDFD
1Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTEITA177.2211
2Charlene GUIGNARD / Marco FABBRIITA157.8322
3Misato KOMATSUBARA / Andrea FABBRIITA123.8833
4Cecilia TORN / Jussiville PARTENENFIN119.9654
5Viktorya KAVALIOVA / Yurii BIELIAEVBLR119.4445
6Victoria MANNI / Saverio GIACOMELLIITA112.4066
7Peroline OJARDIAS / Michael BRAMANTEFRA100.3077
8Maria STAVITSKAYA / Anton SHIBNEVRUS96.4998
9Jasmine TESSARI / Francesco FIORETTIITA92.1389
WDBeatrix PIPEK / Jozsef KALMANHUN

Se flere detaljer her.

2015 U.S. International Figure Skating Classic - resultat

Sæsonens første konkurrence i ISU Challenger Series (ud af i alt 10) var 2015 U.S. International Figure Skating Classic, som fandt sted den 16.-20. september i Salt Lake City, Utah, USA. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Herrer
Keiji Tanaka (sølv), Daniel Samohin (guld) og Ross Miner (bronze). (Foto: AP)

Herrernes konkurrence var en smule rodet, og det førte til et uventet resultat. Israelske Daniel Samohin fik landet hele tre quads i det lange program og kunne dermed hoppe op og tage sæsonens anden senior sejr. Samohin konkurrerer ved JGP'erne og med sølv fra JGP Colorado Springs har han en chance for JGPF.

Tidligere Junior VM-sølvvinder Keiji Tanaka havde problemer med sin quad salchow, men løb ellers sin stærkeste konkurrence på senior niveau hidtil. Han har nu to sølvmedaljer denne sæson (første fra Asian Trophy).

Den regerende sølvvinder Ross Miner vandt det korte program, men adskillige pop i det lange program trak ham ned på bronze.

Favorit og regerende juniorverdensmester Shoma Uno havde et katastrofalt kort program, hvor en triplet quad (fald) betød en ugyldig triple-triple kombination. Han kom godt igen i det lange med to quads, en triple axel og og tre andre triple spring. Han vandt det lange program og trak sig op på en samlet 5. plads.

Richard Dornbush leverede langt under forventning, da han poppede adskillige spring i begge programmer. Samlet blev det til en skuffende 6. plads.

Samlet resultat


Damer
Tursynbaeva (sølv), Miyahara (guld) og Wang (bronze). (Foto: AP)

Den regerende VM-sølvvinder Satoko Miyara havde en stærk sæsondebut med to næsten rene programmer. Hun landede en triple lutz-triple tåloop i det korte program og to double axel-triple tåloop kombinationer i det lange program. Den eneste store fejl var et fald på triple lutz (<) i det lange program. Med sejre i begge løb kunne hun snuppe guldet.

Elizabet Tursynbaeva er på vej op efter en 4. plads ved Junior VM og to sejre i sommerklubkonkurrencerne. Hun løb også to teknisk svære programmer med triple lutz-triple tåloop i det korte og triple salchow-triple tåloop i det lange program. Samlet kunne hun tage sølvet.

Amerikanske Angela Wang løb et rent kort program med triple tåloop-triple tåloop, men hun havde nogle pop og usikre landinger i det lange program. Bronze er dog stadig en god sæsonstart efter en skuffende 14/15 sæson. Landsmand Karen Chen havde et rent kort program, men havde adskillige pop og et enkelt fald i det lange. Hun tog en samlet 4. plads.

Japanske Kanako Murakami skuffede med en 7. plads, da hun poppede størstedelen af sine spring i begge programmer; i det lange program fik hun kun kredit for to triple spring.

Samlet resultat


Parløb
Tarah Kayne og Daniel O'Shea havde problemer med side-om-side triple salchow (hun faldt, han hånd på) i det korte program, men de leverede et solidt langt program, hvor de landede salchowen og kast triple lutz (et nyt element for dem denne sæson). Guldet er deres første internationale sejr.

I deres internationale debut kunne Marissa Castelli og Mervin Tran vinde det korte program trods fald på side-om-side triple salchow (ham). De havde også problemer med side-om-side springene i det lange program, og samlet faldt de til sølvet.

Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro udviste lidt forbedring med et fint kort program. Problemer med kast i det lange program medførte, at de samlet tog bronze - dette er deres første (internationale) medalje.

Samlet resultat


Isdans
Favoritter Madison Hubbell og Zachary Donohue vandt den korte dans, på trods de begge faldt på nogle forbindende bevægelser. Fridansen var bedre, men deres løft på lige linje var usikkert og blev kun tildelt level 1. Parret var ikke glade for deres score, men de kunne sikkert snuppe sejren.

Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen havde heller ikke en ideel kort dans, da hun næsten snublede på deres twizzles, som så kun blev tildelt level 1. I fridansen var det ham, som havde en smule twizzles-problemer (level 2), men generelt virkede denne dans mere finpudset. Duoen kunne samlet rykke op på sølv.

Podiet blev fuldendt med et tredje Montreal-par, da Elisabeth Paradis og Francois-Xavier Ouellette tog bronze. Duoen havde lidt usikkerhed i en trinsekvens i begge programmer. De regerende Junior VM-bronzevindere Alexandra Nazarova og Maxim Nikitin tog en samlet 4. plads.

Samlet resultat


Se flere detaljer her.