fredag den 4. april 2014

Hvem skøjtede det bedst? Les Misérables

Kostumerne røber det hele. Les Misérables var populær denne sæson.

Sæsonens IT-musik har uden tvivl været musikken fra den musicalen Les Misérables! Ikke så sjældent fik vi set en herre i halsklud (Marius/Jean Valjean/revolutionær) og en dame i fin/laset kjole (Cosette/hore/Fantine) træde på isen og begynde løbet til Da-DUM-DUM-da da!

Om det er filmens skyld eller igen en Yuna Kim-effekt (eller begge dele) vides ikke 100 procent, men valget er dog ikke uforståeligt. Musikken er dramatisk, letgenkendeligt og varierende, og skøjteløberne ser ud til at elske det, da de ofte har svært ved at skære 3 timers musik ned til et 2-4 minutters langt program.

Madison Chock / Evan Bates (USA) - U.S. Nationals 2014

Amerikanske Chock og Bates så ud til at blive overvældet af de overlappende vokaler i deres fridans, men de fik i anden halvdel af sæsonen løbet musikken til sin ret. Med deres succes denne sæson burde vi få set dem fortsætte fire mere år end blot "One More Day".

Qing Pang / Jian Tong (CHN) - Grand Prix Final 2013/14

De drømte en drøm om OL-guld, men det blev måske lidt skuffende til en 4. plads. Forhåbentlig ender det kinesiske par stadigvæk deres lange karriere uden fortrydelse.

Felicia Zhang / Nathan Bartholomay (USA) - U.S. Nationals 2014

Det blev en gennembrudssæson for Zhang og Bartholomay, som for første gang kvalificerede sig til både Vinter OL og VM. Et meget klassisk sammensat Les Miz program, der minder om Yuna Kims i valg af musik.

Madeline Edwards / Zhao Kai Pang (CAN) - Junior VM 2014

Musikken gav også held til Edwards og Pang, der overraskende tog bronze ved Junior VM 2014. Canadierne valgte lidt af hvert fra musicalen, og de lidt mismatchede stykker musik så også til at give dem problemer i starten af sæsonen. I sidste fik de bragt mere power til deres løb.

Narumi Takahashi / Ryuichi Kihara (JPN) - Rostelecom Cup 2013

Det nye par Takahashi og Kihara forsøgte sig også med musicalen, omend deres korte tid sammen og ustabile tekniske elementer gik ud over præsentationen.

Miyabi Oba (JPN) - Japan Championships 2013/14

Oba er en relativt ukendt dame, men hun skøjtede til Les Miz og forsøgte endda en triple axel ved de japanske mesterskaber.

Javier Raya (ESP) - EM 2014

Den anden kunstskøjte-Javier fra Spanien er en af de få, som valgte musikken til sit korte program.

Roman Sadovsky (CAN) - Junior VM 2014

Up-and-comer Sadovsky tog en 13. plads ved Junior VM.

Molly Lanaghan / Jake Astill (GBR) - JGP Tallinn Cup 2013

Les Misérables var virkelig populær på alle niveauer, og selvfølgelig var der også et britisk par, som løb til musikken.

Kaat van Daele (BEL) - VM 2014

Det mest ikke-Les Misérables-agtige kostume blev båret af van Daele, som havde et lyrisk kort program til "Bring Him Home".

Justus Strid (DEN) - Warzaw Cup 2013

Også i Danmark er musikken populær. Strid vendte tilbage til sit Les Misérables program og havde især en god fremførelse ved DM (jeg kan ikke finde en video på Youtube). Desværre fik vi ikke set programmet ved de store mesterskaber denne sæson.

Hvem havde det bedste program til Les Misérables sæson 2013-14? Giv din stemme og/eller skriv en kommentar.