søndag den 1. februar 2015

EM 2016 i kunstskøjteløb - startpladser

Italien, Frankrig og Rusland har alle tre pladser i isdans til næste EM (foto: AP).

Så er EM 2015 i kunstskøjteløb allerede ovre, og antallet af de europæiske nationers pladser til EM er bestemt. EM 2016 vil blive afholdt i Bratislava, Slovakiet. Alle europæiske nationer har som udgangspunkt én plads i hver disciplin, såfremt de har løbere med de tekniske minimumsscores.

Parentes angiver, om de har tabt eller vundet pladser ift. til i år.

Herrer
3 pladser: Rusland
2 pladser: Frankrig, Israel, Italien (+1), Spanien, Tjekkiet (-1), Tyskland
1 plads: Belgien (-1)

Damer
3 pladser: Rusland, Sverige (+1)
2 pladser: Italien (-1), Frankrig, Letland (+1), Tyskland
1 plads: Estland (-1), Georgien (-1)

Parløb
3 pladser: Italien, Rusland
2 pladser: Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Østrig (+1)
1 plads: Estland (-1), Israel (-1)

Isdans
3 pladser: Frankrig (+1), Italien, Rusland
2 pladser: Danmark (+1), Slovakiet (+1) Spanien, Tyskland
1 plads: Aserbajdsjan (-1), Litauen (-1), Storbritannien (-1)

EM 2015 kunstskøjteløb videoer - Parløb FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 14). Se flere af parløbernes lange programmer her.

Yuko Kavaguti / Alexander Smirnov (RUS) - guld
FS: 137.81 (#1). Musik: "Manfred Symphony" af Petr I. Tchaikovski


Ksenia Stolbova / Fedor Klimov (RUS) - sølv
FS: 129.73 (#2). Musik: Notre Dame de Paris af Richard Cocciante


Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov (RUS) - bronze
FS: 125.89 (#3). Musik: "Hello" af Lionel Ritchie


Kavaguti/Smirnov overrasker med anden EM-titel

Kavaguti / Smirnov udfører en baglæns indvendig dødsspiral i det lange program (foto: EFE/EPA).

Konkurrencen ved EM 2015 i kunstskøjteløb sluttede i dag med parløbernes lange programmer. Isen var glat for mange par, og det medførte et par overraskelser.

Det sidste par på isen var Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov, og de havde nok øjnet den åbne dør. De lagde stærkt ud med fine side-om-side spring, to triple tåloops i sekvens og solo double axeler, og de fulgte op med en ren kast quad salchow. De mistede lidt pusten mod slutning med step-out på kast triple loop og et halvkikset løft (level 2), men med dagens bedste score på 137.81 point kunne veteraner rykke op og tage karrierens anden EM-titel.

Forhåndsfavoritter og førerne Ksenia Stolbova og Fedor Klimov havde et skuffende langt program. De fik landet triple twist og side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop og doubler axeler, men hun havde step-out og hånd på kast triple lutz. Højst usædvanligt faldt han i indløbet til kast triple salchow, og parret missede komplet deres afsluttende element. En score på 129.73 point betød sølv for andet år i træk.

Dagens comeback gik til Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov. Parret lagde ud med en enorm level 4 triple twist, og begge side-om-side triple spring samt begge triple kast blev udført med god kvalitet. Duoen kiksede dog det sidste løft, som så kun blev tildelt level 1. Et nyt personligt bedste på 125.89 point rykkede EM-debutanterne op på bronze.

Valentina Marchei og Ondrej Hotarek løb også et overraskende godt løb med highlights som fine side-om-side triple lutzer, kast triple flip og triple salchow. De havde dog begge problemer med de planlagte side-om-side triple salchows (hun doublede). Et nyt personligt bedste på 117.44 point holdte dem på en flot 4. plads i deres første sæson sammen.

Der var en lille medaljechance til Vanessa James og Morgan Cipres, og franskmændene havde også en god start med side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop. Hun doublede dog efterfølgende på salchowen, men deres største pointtab var et komplet misset løft. Med en score på kun 107.16 point måtte de nøjes med en 5. plads igen.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
207.6721
2Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
201.1112
3Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV

RUS
183.0253
4Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK

ITA
175.3944
5Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
167.2936
6Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
155.7785
7Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
155.2767
8Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER

AUT
136.8098
9Caitlin YANKOWSKAS / Hamish GAMAN

GBR
123.42714
10Alessandra CERNUSCHI / Filippo AMBROSINI

ITA
123.19139
11Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT

GER
121.291110
12Amani FANCY / Christopher BOYADJI

GBR
118.921212
13Elizaveta MAKAROVA / Leri KENCHADZE

BUL
117.651411
14Maria PALIAKOVA / Nikita BOCHKOV

BLR
117.521013

Se flere detaljer her.