torsdag den 12. november 2009
Skate America tidsplan
Hurra! Skate America begynder i morgen. Konkurrencen finder som tidligere nævnt sted i Lake Placid, New York, hvilket er 6 timer bagud ift. Danmark.
Tidsplan (dansk tid, GMT +1)
Fredag d. 13 november (samt lørdag morgen)
21:00-22:15 - Obligatorisk dans
01:00-01:15 - Åbningsceremoni
01:30-02:45 - Parrenes korte program
3:00-5:00 - Mændenes korte program
Lørdag d. 14 november (samt søndag morgen)
20:00-21:15 - Originaldans
21:45-23:30 - Parrenes lange program
01:00-02:40 - Damernes korte program
03:00 -5:00 - Mændenes lange program
Søndag d. 15 novemer (samt mandag morgen)
20:00-22:00 - Damernes lange program
22:30-24:00 - Fridans
01:30-3:30 - Galafremvisning
Hvis jeg er heldig, streamer Justin TV det meste af konkurrencen live. Så mangler jeg bare at finde ud af, om jeg villig til at ofre min nattesøvn for kunstskøjteløb...(ellers er der altid YouTube)
Etiketter:
internet,
Skate America
Skate America forudsigelser: Damer
Yuna Kim var særdeles overbevisende ved sæsonens første Grand Prix, Trophée Eric Bompard, hvor hun satte ny verdensrekord for LP score samt samlet score. (Foto: daylife.com)
Den eneste mulige måde, hvorpå den 19-årige sydkoreaner Yuna Kim IKKE vinder guld ved Skate America, er hvis hun trækker sig ud af konkurrencen eller sidder på isen hele tiden under sine programmer. Den regerende verdensmester beviste ved Trophée Eric Bompard, at ingen anden dame er i nærheden af hendes niveau, da hun vandt guldet med en margin på hele 36.04 point! Yuna Kim er en ekstraordinær god springer, idet hun pt. er den eneste kvinde der gang på gang udfører en tripel-tripel kombination (3lutz-3tåloop) i begge programmer. Det ville ikke overraske mig, hvis hun vandt med en endnu større margin denne gang og dermed kvalificerer sig til finalen for fjerde gang (ud af fire forsøg), hvor hun har vundet 2 guld- og en sølvmedalje.
Kampen for sølv og bronze er lidt mere spændende. Rachael Flatt (USA) der overraskede mange med sin 5. plads ved sin VM-debut i marts, endte på en skuffende 4. plads ved Cup of China. Flatts styrke ligger normal i sine spring, men hun havde nogle dårlige landinger på sine spring i begge programmer. Hendes landsmand Alexe Gilles (USA) havde et overraskende godt kort program, men faldt til en 5. plads efter det lange program ved Eric Trophée Bompard, der var hendes senior debut. Emily Hughes, der erstatter Sasha Cohen, håber ligeledes på et godt comeback efter et års skade. Hendes seneste konkurrence var Trophée Eric Bompard i 2008, hvor hun skøjtede katastrofalt og endte på en 9. plads. Den amerikanske trio skal håbe på at vinde en medalje i håb om at gøre en plads til Vinter OL mere realistisk.
3 gange VM-medalist Fumie Suguri (JPN) havde en dårlig start på sæsonen, hvor hun endte på en 7. plads ved Cup of China. Sidste sæson havde den 28-årige veteran en god sæson, hvor hun vandt medaljer ved begge sine Grand Prix'er og kom på det japanske landshold til VM for første gang i tre år. Da den japanske skøjteunion (JSF) tager Grand Prix resultaterne med i deres overvejelser, når de skal udvælge skøjteløbere til OL, må Suguri helst vinde en medalje denne uge, hvis hun skal tages i betragtning til sin tredje OL tur.
Andre medalje-udfordrere er Elene Gedevanishvili (GEO), Julia Sebestyen (HUN) og regerende EM-bronzemedalist Susanna Pöykiö (FIN), der alle har haft en skuffende sæsonstart.
Mine gæt:
Guld - Yuna Kim KOR
Sølv - Rachael Flatt USA
Bronze - Fumie Suguri JPN
Se hele listen af deltagere til Skate America her.
Abonner på:
Opslag (Atom)