Sæsonens femte Junior Grand Prix er
JGP Minsk, som finder sted den 25.-28. september i Minsk, Hviderusland. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på junior niveau. Her er navnene du skal holde øje med:
Junior Herrer
Favorit er amerikanske Nathan Chen, som vandt JGP Mexico med en overbevisende margin. Han forsøger ikke triple axelen, men han backloader triple springene og har stærk præsentation.
Ryuju Hino tog sølv efter Chen ved Mexico Cup. Han forsøger både triple axel og quad tåloop, men disse er ikke helt stabile. Han får dog brug for springene, da præsentationen mangler en del arbejde.
Russiske Alexander Samarin gør sin sæsondebut. Han har to JGP-bronzemedaljer og en 8. plads ved Junior VM fra forrige sæson.
Junior Damer
Vi har et dybt felt. Favorit er amerikanske Polina Edmunds, som vandt JGP Mexico Cup med stor margin. Hun forsøger både de svære spring og har stærk præsentation. Landsmand Barbie Long tog en 5. plads ved JGP Kosice i et stærkt felt.
Rika Hongo tog en 4. plads ved JGP Mexico Cup. Hun forsøger også de svære spring, men har til tider problemer med underrotationer. Landsmand Mai Mihara gør sin JGP-debut. Hun startede sæsonen med juniorsølv ved Asian Trophy.
Fra Rusland har vi Natalia Ogoreltseva, som tog sølv ved JGP Mexico Cup. Hun har ikke en stabil triple-triple, hvilket kan blive en ulempe. Landsmand Yulia Li gør sin JGP-debut.
Underdogs til podiet er Alaine Chartrand og Da Bin Choi, som endte på en hhv. 4.- og 5. plads ved deres første JGP.
Junior Parløb
De russiske par er favoritter til podiet. Vasilia Davankova og Andrei Deputat er tidligere Junior VM bronzevindere, og forrige sæson blev det til JGP sølv og bronze samt sølv ved Finalen. Deres sæson endte dog tidligt pga. skader.
Kamilla Gainetdinova og Ivan Bich har endnu ikke taget JGP-medaljer, men de kvalificerede sig til Junior VM, hvor det blev til en 8. plads. Parret forsøger de sværeste side-om-side spring i feltet.
Oksana Nagalati og Maxim Bobrov tog bronze ved JGP Kosice. Her leverede de nogenlunde rene programmer, men programkomponenterne var relativt lave (de har ikke skøjtet sammen i lang tid).
Russisk dominans kan måske brydes Madeline Aaron og Max Settlage, som har en bronzemedalje fra JGP'erne forrige sæson.
Junior Isdans
Guldet vil nok blive en kamp mellem to par. Det ene er amerikanske Lorraine McNamara og Quinn Carpenter, som tog sølv ved JGP Riga Cup.
Det andet er russiske Daria Morozova og Mikhail Zhirnov, som gør deres sæsondebut. De har en bronzemedalje fra forrige sæsons JGP'er.
Ingen andre par i feltet har JGP-medaljer på resuméet, så bronze er mere åben.
Tidsplan, dansk tid (Hviderusland er en time foran)
Torsdag den 26. september
10:30-13:10 - Isdans: kort dans
14:00-18:15 - Damer: kort program
18:30-19:00 - Åbningsceremoni
19:15-20:50 - Parløb: kort program
Fredag den 27. september
10:00-13:00 - Herrer: kort program
13:45-18:25 - Damer: langt program
19:00-20:45 - Parløb: langt program
Lørdag den 28. september
10:00-12:50 - Isdans: fridans
13:30-17:00 - Herrer: langt program
19:00-21:00 - Gala opvisning
Se det på TV eller internet?
Alle programmer vil med et par minutters forsinkelse blive uploadet på
ISU's Youtube kanal.
Se flere detaljer
her.