lørdag den 30. oktober 2010

Bloggen er 1 år!

Min blog er nu et år gammel! Tiden går nok hurtig, når man har travlt analysere spring og kostumer på de mest obskure tidspunkter på dagen.

Forhåbentlig bliver bloggen ved med eksistere, indtil kunstskøjteløb dør (hvilket forhåbentlig aldrig sker).

Skate Canada - Kerr/Kerr fører med minimal margin

Sinead og John Kerr fremfører deres korte dans til "At Last" af Etta James og "Shut Up & Let Me Go" af The Ting Tings. (Foto: Reuters Pictures)

Britiske Sinead Kerr og John Kerr skøjtede en underholdende kort dans, der gav dem føringen med en score på 62.96 point. De opnåede level 4 og 3 for deres golden waltz, men deres trinsekvens på midtlinje var kun en level 2.

De står dog næsten lige med Vanessa Crone og Paul Poirier, der kun scorede 0.01 point mindre! Canadierne udførte deres vals til Alicia Keys "Fallin'", og teknisk set var de mere præcise the The Kerrs, men programkomponenterne blev scoret lavere. Højdepunktet i programmet var deres rotationsløft, hvor Crone blev vendt på hovedet. Deres andenplads er en god fødselsdagsgave til Crone, som fyldte 20 år.

Bronzepladsen blev også til en meget tæt kamp. Pernelle Carron og Lloyd Jones skøjtede solidt og opnåede en score på 54.43 point. Madison Chock og Greg Zuerlein fik overraskende kun level 1 på deres løft, og de er nu på en fjerdeplads med 54.19 point.

Russiske Kristina Goshkova og Vitali Butikov var ikke synkrone på deres twizzles, så de måtte nøjes med en femteplads. Alexandra Paul og Mitchell Islam havde en lille fejl på deres golden waltz segment, da Paul havde en lille snublen. De er på en nuværende sjetteplads med 50.55 point.

Stillingen efter den korte dans
Pl.NameNationPointsSDFD
1Sinead KERR / John KERR

GBR
62.961
2Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
62.952
3Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
54.433
4Madison CHOCK / Greg ZUERLEIN

USA
54.194
5Kristina GORSHKOVA / Vitali BUTIKOV

RUS
51.565
6Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
50.556
7Stefanie FROHBERG / Tim GIESEN

GER
43.007
8Sarah ARNOLD / Justin TROJEK

CAN
40.078
9Rachel TIBBETTS / Collin BRUBAKER

USA
36.889

Se flere detaljer på isuresults.com

Skate Canada - Oda fører efter nogle dramatiske korte programmer

Nobunari Oda lander et spring under sit korte program til "Storm" af Yoshida Brothers. (Foto: Reuters Pictures)

Herrernes korte programmer var fyldt med store triumfer og store nedsmeltninger.

Japanske Nobunari Oda fremførte et rent program med spring af super kvalitet, her en triple axel, 3flip-3tåloop kombination og triple lutz. Resten af hans elementer blev også fremført solidt, og med en score på 81.37 point tager han en foreløbig førsteplads. Odas sejr blev dog overskygget af to canadiske herrer.

Den ene er Kevin Reynolds, der skabte historie, da han som den første herre landede to quads i det korte program, her en 4salchow-3tåloop kombination og quad tåloop. Han lavede dog en fejl på sin triple axel, da han vendte ud af landingen, og dette betød at han måtte nøjes med andenplads med 80.09 point. Han havde dog aftenens højeste tekniske score. Reynolds landede en quad loop ved træningen, så det bliver spændende at se, om han forsøger springet i morgen.

Amerikanske Adam Rippon landede alle sine spring rent, deriblandt sin triple axel og triple "Rippon" lutz, og dette giver ham en foreløbig tredjeplads med 77.53 point. Canadiske Patrick Chan derimod havde et katastrofalt program, hvor han både faldt på sin quad og triple axel og sin trinsekvens. På trods af dette opnåede han stadig dagens højeste programkomponent score og dagens fjerdehøjeste tekniske score. Hans samlede score på 73.20 point giver ham en foreløbig fjerdeplads, hvilket mange nok anser som heldigt.

Alban Preaubert skøjtede et rent program og er på en femteplads med 69.71 point, mens Javier Fernandez doublede det sidste spring i sin planlagte 3lutz-3tåloop kombination. Dette giver ham en sjetteplads med 66.57 point. Lige bagefter har vi Artur Gachinski, der havde et stepout på sin quad tåloop og derfor ikke udførte en springkombination.

Stillingen efter det korte program 
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nobunari ODA

JPN
81.371
2Kevin REYNOLDS

CAN
80.092
3Adam RIPPON

USA
77.533
4Patrick CHAN

CAN
73.204
5Alban PREAUBERT

FRA
69.715
6Javier FERNANDEZ

ESP
66.746
7Artur GACHINSKI

RUS
66.577
8Yasuharu NANRI

JPN
61.008
9Jeremy TEN

CAN
60.709
10Paolo BACCHINI

ITA
59.7810
11Kristoffer BERNTSSON

SWE
57.4911
12Grant HOCHSTEIN

USA
56.9812

Se flere detaljer på isuresults.com