Nobunari Oda lander et spring under sit korte program til "Storm" af Yoshida Brothers. (Foto: Reuters Pictures)
Herrernes korte programmer var fyldt med store triumfer og store nedsmeltninger.
Japanske
Nobunari Oda fremførte et rent program med spring af super kvalitet, her en triple axel, 3flip-3tåloop kombination og triple lutz. Resten af hans elementer blev også fremført solidt, og med en score på 81.37 point tager han en foreløbig førsteplads. Odas sejr blev dog overskygget af to canadiske herrer.
Den ene er
Kevin Reynolds, der skabte historie, da han som den første herre landede to quads i det korte program, her en 4salchow-3tåloop kombination og quad tåloop. Han lavede dog en fejl på sin triple axel, da han vendte ud af landingen, og dette betød at han måtte nøjes med andenplads med 80.09 point. Han havde dog aftenens højeste tekniske score. Reynolds landede en quad loop ved træningen, så det bliver spændende at se, om han forsøger springet i morgen.
Amerikanske
Adam Rippon landede alle sine spring rent, deriblandt sin triple axel og triple "Rippon" lutz, og dette giver ham en foreløbig tredjeplads med 77.53 point. Canadiske
Patrick Chan derimod havde et katastrofalt program, hvor han både faldt på sin quad og triple axel og sin trinsekvens. På trods af dette opnåede han stadig dagens højeste programkomponent score og dagens fjerdehøjeste tekniske score. Hans samlede score på 73.20 point giver ham en foreløbig fjerdeplads, hvilket mange nok anser som heldigt.
Alban Preaubert skøjtede et rent program og er på en femteplads med 69.71 point, mens
Javier Fernandez doublede det sidste spring i sin planlagte 3lutz-3tåloop kombination. Dette giver ham en sjetteplads med 66.57 point. Lige bagefter har vi
Artur Gachinski, der havde et stepout på sin quad tåloop og derfor ikke udførte en springkombination.
Stillingen efter det korte program
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar