torsdag den 22. marts 2018

Savchenko/Massot tager lille føring ved VM 2018

Savchenko/Massot har mange finurlige detaljer i deres trinsekvens.

Dag 1 af VM 2018 i kunstskøjteløb sluttede med parløbernes korte programmer. Som forventet bliver det en tæt kamp om guldet mellem to par, mens bronze er endnu mere spændende: under fem point adskiller 3. og 10. pladsen.

De olympiske mestre Aljona Savchenko og Bruno Massot leverede endelig det korte program, som de havde håbet på. Det fejlfri løb havde highlights som en stor triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple flip samt lutter level 4 elementer. Det tyske par blev belønnet med et nyt personligt bedste på 82.98 point, hvilket giver dem en foreløbig føring.

Forsvarende VM-bronzevindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov var også fejlfrie i deres dramatiske løb, her med triple twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple loop samt lutter level 4. I sidste ende kom det an på lidt lavere sværhed og programkomponenter, men russerne har stadig chance for guld med en tæt andenplads med 81.29 point.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres havde et par småfejl, da hun havde step-out og hånd på side-om-side triple salchow og en smule fod på kast triple flip, men duoen kunne til gengæld levere de andre elementer til level 4 og med høj kvalitet. Det giver dem en nuværende tredjeplads med 75.32 point.

Natalia Enbert og Alexande Enbert havde flotte parelementer som triple twist og kast triple loop, men hun havde en vending ud af side-om-side triple tåloop. De russiske EM-bronzevindere modtog et nyt personligt bedste på 74.38 point, hvilket giver dem en meget tæt 4. plads.

Italienske Nicole Della Monica og Matteo Guarise fortjente masser af applaus fra hjemmepublikum, da de udførte en flot triple twist og side-om-side triple salchows. De var dog heller ikke helt fejlfrie, da hun havde hånd på kast triple loop. De er på en 5. plads med 72.53 point.

Både kinesiske Cheng Peng og Yang Jin samt russiske Kristina Astakhova og Alexei Rogonov overraskede positiv med to rene løb. Med en henholdsvis 6. og 7. plads placere de over forventning, og de har mulighed for at forbedre deres OL-placering betragteligt.

Valentina Marchei og Ondrej Hotarek var publikumsfavoritter, men de havde fejl med en lav triple twist og step-out på kast triple flip. Hos kinesiske Xiaoyu Yu og Hao Zhang landede hun side-om-side spring, men overraskende nok måtte hun sætte to hænder på kast triple loop. De to par er stadig i medaljerækkevidde med en tæt 8. og 9. plads.

Canada havde ikke den bedste dag, da to af deres par ikke går videre til friløbet. Dog kunne Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro levere et solidt og rent program, hvilket giver dem en foreløbig 10 .plads.

Top 16 går videre til de lange programmer, som finder sted i morgen torsdag aften.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Aljona SAVCHENKO / Bruno MASSOT
GER
82.981Q
2Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
81.292Q
3Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
75.323Q
4Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERT
RUS
74.384Q
5Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
72.535Q
6Cheng PENG / Yang JIN
CHN
71.986Q
7Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV
RUS
71.627Q
8Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK
ITA
71.378Q
9Xiaoyu YU / Hao ZHANG
CHN
71.319Q
10Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
70.4910Q
11Alexa SCIMECA KNIERIM / Chris KNIERIM
USA
69.5511Q
12Tae Ok RYOM / Ju Sik KIM
PRK
66.3212Q
13Anna DUSKOVA / Martin BIDAR
CZE
66.2913Q
14Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
65.2114Q
15Ekaterina ALEXANDROVSKAYA / Harley WINDSOR
AUS
65.0215Q
16Annika HOCKE / Ruben BLOMMAERT
GER
63.2616Q
17Deanna STELLATO / Nathan BARTHOLOMAY
USA
61.4817
18Camille RUEST / Andrew WOLFE
CAN
59.9818
19Paige CONNERS / Evgeni KRASNOPOLSKI
ISR
58.4419
20Laura BARQUERO / Aritz MAESTU
ESP
58.3620
21Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA-KORDEIRU
CRO
57.2521
22Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU
CAN
55.6822
23Ioulia CHTCHETININA / Mikhail AKULOV
SUI
53.6223
24Miu SUZAKI / Ryuichi KIHARA
JPN
53.3324
25Lola ESBRAT / Andrei NOVOSELOV
FRA
51.9425
26Kyueun KIM / Alex Kang Chan KAM
KOR
42.8526
27Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
42.0227
28Elizaveta KASHITSYNA / Mark MAGYAR
HUN
36.3328

Se flere detaljer her.