fredag den 4. juli 2014

Diverse musik updates

Radionova, Nagasu og Gold er parat til næste sæson!

Vi har fået et par musik updates dryssende ind den forløbne uge.

Elizaveta Tuktamisheva (RUS)
Forrige sæson skuffede pga. skader, så det bliver svært for russeren at nå toppen i det dybe russiske felt. Det korte program er ikke afsløret, men det lange program har et (asiatisk) indisk tema. icenetwork

Elena Radionova (RUS)
To gange juniorverdensmester Radionova vil løbe et kort program til flamenco, hvor der gøres brug af vokal musik. Det lange program er til musik af Sergei Rachmaninov - de specifikke stykker musik til begge programmer er endnu ikke afsløret. Koreografer er Elena Maslennikova and Ilia Averbukh. GoldenSkate

Madeline Aaron / Max Settlage (USA)
De amerikanske parløbere, som tog en 5. plads ved Junior VM 2014, rykker op til senior niveau. Deres korte program er til balletten Coppelia, mens det lange er til The King and I. Koreografi er af Julie Marcotte. GoldenSkate

Ashley Cain (USA)
Hendes korte program er til Mission Impossible, mens det lange er til Evita med vokal musik. Begge programmer er koreograferet af Scott Brown.

Alexander Johnson (USA)
Han gør comeback efter en skade holdte ham ude af sæson 2013-14. Det korte program er til "Trio élégiaque No. 2" af Sergei Rachmaninov med koreografi af Catarina Lindgren. Det lange program er til Sweeney Todd med inklusiv "The Barber and his Wife" og "Johanna" med vokal. Koreograf er træner Tom Dickson.

Mirai Nagasu (USA)
Det korte program er til "Rhapsody on a Theme of Paganini" af Sergei Rachmaninov, mens det lange er til Madame Butterfly inklusiv "Un Bel Di" med vokal. Begge programmer er koreograferet af Adam Rippon. Nagasu træner nu under Tom Zakrajsek.

Jordan Moeller (USA)
Hans korte program er til "Wakare no Kyoku," som er en version af en Chopin etude fra den japanske anime Fullmetal Alchemist med koreografi af Katherine Hill. Det lange program er til musik fra Peer Gynt af Edvard Grieg inklusiv "In the Hall of the Mountain King" med koreografi af Rohene Ward.

Mariah Bell (USA)
Hendes korte program er til jazzede "Little Talks" med koreografi af Cindy Stuart.

Yura Min og Tim Koleto (KOR)
Isdanserne har en kort dans til "Malaguena" og "Fiesta Flamenca" af Monty Kelly med koreografi af træner Igor Shpilband. Deres fridans er til musik fra filmen The Triplets of Belleville samt "Suzy" af Caravan Palace med koreografi af Christopher Dean. icenetwork

Gracie Gold (USA)
Hun beholder forrige sæsons korte program til "Piano Concerto" af Edvard Grieg. Det lange program er endnu ikke fastsat, men det vil også blive koreograferet af Lori Nichol. Planen er at have to triple-triple kombinationer i programmet. icenetwork