fredag den 12. april 2013

World Team Trophy 2013 - holdstilling efter dag 2

Team Japan sidder på en foreløbig 3. plads takket været Daisuke Takahashis sejr. (Foto: Reuters)

På dag 2 af World Team Trophy 2013 blev parløbernes korte programmer, isdansernes fridanse og herrernes lange programmer løbet. Det foreløbige holdresultat er:



USA har en solid føring med 55 point bl.a. takket være en sejr hos isdanserne. Canada er på en 2. plads takket være andenpladser i alle dagens konkurrencer. Japan faldt til en 3. plads, da det ser ud til, at de ingen point vil få for et manglede par i parløb. Rusland led også af, at Konstantin Menshov måtte trække sig.

Husk, at du kan se alle de forløbne segmenter på ISU Skating Channel.

Takahashi forsvarer førsteplads ved World Team Trophy 2013

Daisuke Takahashi udfører en piruette i sit lange program. (Foto: Reuters)

Dag 2 af World Team Trophy 2013 sluttede med herrernes lange programmer, der bød på både gode og dårlige overraskelser.

Hjemmebanefavorit Daisuke Takahashi leverede et stærkt program, omend der var nogle fejl. Han havde hånd på quad tåloop og landede usikkert på sin triple axel i kombination med en stærkt underroteret double axel. De andre syv triple spring var rene, og med en FS score på 168.65 point kunne Takahashi trække sig op på en 1. plads.

Fører Patrick Chan havde en mindre nedsmeltning med to flop og tre fald - det ene på indgangen til en piruette, som han så slet ikke fik udført. Hans FS score på 153.54 point var kun dagens femtehøjeste, men samlet faldt han "kun" til en 2. plads.

Landsmand Kevin Reynolds leverede dagens tekniske program, da han forsøgte tre quads og syv triple spring. Quad salchowen var dog på to fødder, og en triple axel og quad tåloop blev kendt underroteret. Dagens andenhøjeste score på 164.13 point trak ham op på en samlet 3. plads.

Max Aaron fik landet to quad salchows og fem rene triple spring, men han havde step-out på en triple lutz og faldt på den anden axel. Hans score på 159.24 point trak ham op på en 4. plads.

Takahito Mura landede en quad tåloop og fem triple, men begge triple axeler havde usikre landinger. En score på 156.03 point rykkede ham op på en 5. plads.

Igen gav quad tåloopen Jeremy Abbott problemer, da han doublede sit forsøg. Det blev til syv landede triple spring, omend en del havde en kneben landing - han faldt også på en underroteret triple flip. Et sæsons bedste 151.60 point betød stadig et fald til en 6. plads.

Brian Joubert landede en quad tåloop og seks triple spring, mens Maxim Kovtun landede en quad tåloop og fem triple spring. Han havde dog et fald og floppede to spring. De to herrer endte på en hhv. 7.- og 8. plads.

Konstantin Menshov skadede sin skulder efter et hårdt fald på en triple axel og måtte trække sig fra konkurrencen.

Herrer - samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFSTeam
Points
1Daisuke TAKAHASHI

JPN
249.522112
2Patrick CHAN

CAN
240.211511
3Kevin REYNOLDS

CAN
237.659210
4Max AARON

USA
236.62639
5Takahito MURA

JPN
233.68548
6Jeremy ABBOTT

USA
231.84467
7Brian JOUBERT

FRA
227.95876
8Maxim KOVTUN

RUS
221.79785
9Han YAN

CHN
207.811094
10Yi WANG

CHN
183.5711103
11Romain PONSART

FRA
165.5912112
WDKonstantin MENSHOV

RUS
 3


Se flere detaljer her.

Chock/Bates vinder isdansernes konkurrence ved World Team Trophy 2013

Chock/Bates udfører deres løft på serpentin kurve i deres fridans. (Foto: Reuters)

De næste på isen på dag 2 af World Team Trophy 2013 var isdanserne, som skulle udføre deres fridanse.

Førerne Madison Chock og Evan Bates leverede en stærk og ubesværet fridans til Dr. Zhivago. De to trinsekvenser blev tildelt level 3, mens resten af elementerne opnåede level 4. De måtte dog droppe det koreografiske løft pga. ubalance, men denne fejl var nærmest usynlig og kostede dem kun 0.20 point i basisværdi. En ny personlig bedste FD score på 98.37 point gav USA sejren - og 12 point - i isdans.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje fik udført en solid fridans, omend de stadig var lidt rustne på nogle af elementerne. Parret fik fradrag på et fald, da hun gled ned på begge knæ under noget koreografi. En FD score på 97.66 point holdte dem på en 2. plads.

Russiske Ksenia Monko og Kirill Khaliavin løb deres sæsons bedste fridans, hvor de fik leveret alle elementer uden besvær. Deres score på 89.80 point betød en fin 3. plads.

Japanske Cathy Reed og Chris Reed overraskede med deres hidtil bedste til en Beatles medley. Et nyt personligt bedste på 85.40 point holdte dem på en 4. plads.

Isdans - samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFDTeam
Points
1Madison CHOCK / Evan BATES

USA
164.911112
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
160.082211
3Ksenia MONKO / Kirill KHALIAVIN

RUS
149.273310
4Cathy REED / Chris REED

JPN
141.75449
5Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
138.97558
6Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
113.76667

Se flere detaljer her.

Volosozhar/Trankov vinder parløbernes korte program ved World Team Trophy 2013

Volosozhar/Trankov udfører deres side-om-side piruette i det korte program. (Foto: Reuters)

Dag 2 af World Team Trophy 2013 begyndte med parløbernes korte programmer, hvor de fleste par fik produceret nogle solide fremførelser.

Favoritter Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov leverede et nært fejlfrit program. Highlights var en stor triple twist og kast triple loop, men hun havde en hældning i luften på side-om-side triple salchow, som hun dog fik landet fint. En score på 74.41 point giver dem en solid 1. plads.

Meagan Duhamel og Eric Radford fik også udført deres store elementer - triple twist, side-om-side triple lutz og kast triple lutz - uden problemer, men de havde problemer med synkroniteten på side-om-side piruetten. Canadierne er nu på en 2. plads med 69.94 point.

Kampen om 3. pladsen er tæt. Vanessa James og Morgan Cipres leverede deres elementer uden større fejl, omend der var en smule tøven at kende på disse, hvilket medførte en smule -GOE. De er på en 3. plads med 58.73 point.

Cheng Peng og Hao Zhang havde et par småfejl, da hun havde step-out på side-om-side triple tåloop, og de begge næsten snublede under trinsekvensen. Deres score på 58.62 point rækker til en tæt 4. plads.

Amerikanske Marissa Castelli og Simon Shnapir er nede på en 5. plads, da han faldt på side-om-side triple salchow.

Parløb - stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFSTeam
Points
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV

RUS
74.411
12
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
69.942
11
3Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
58.733
10
4Cheng PENG / Hao ZHANG

CHN
58.624
9
5Marissa CASTELLI / Simon SHNAPIR

USA
57.185
8

Se flere detaljer her.