fredag den 12. april 2013

Takahashi forsvarer førsteplads ved World Team Trophy 2013

Daisuke Takahashi udfører en piruette i sit lange program. (Foto: Reuters)

Dag 2 af World Team Trophy 2013 sluttede med herrernes lange programmer, der bød på både gode og dårlige overraskelser.

Hjemmebanefavorit Daisuke Takahashi leverede et stærkt program, omend der var nogle fejl. Han havde hånd på quad tåloop og landede usikkert på sin triple axel i kombination med en stærkt underroteret double axel. De andre syv triple spring var rene, og med en FS score på 168.65 point kunne Takahashi trække sig op på en 1. plads.

Fører Patrick Chan havde en mindre nedsmeltning med to flop og tre fald - det ene på indgangen til en piruette, som han så slet ikke fik udført. Hans FS score på 153.54 point var kun dagens femtehøjeste, men samlet faldt han "kun" til en 2. plads.

Landsmand Kevin Reynolds leverede dagens tekniske program, da han forsøgte tre quads og syv triple spring. Quad salchowen var dog på to fødder, og en triple axel og quad tåloop blev kendt underroteret. Dagens andenhøjeste score på 164.13 point trak ham op på en samlet 3. plads.

Max Aaron fik landet to quad salchows og fem rene triple spring, men han havde step-out på en triple lutz og faldt på den anden axel. Hans score på 159.24 point trak ham op på en 4. plads.

Takahito Mura landede en quad tåloop og fem triple, men begge triple axeler havde usikre landinger. En score på 156.03 point rykkede ham op på en 5. plads.

Igen gav quad tåloopen Jeremy Abbott problemer, da han doublede sit forsøg. Det blev til syv landede triple spring, omend en del havde en kneben landing - han faldt også på en underroteret triple flip. Et sæsons bedste 151.60 point betød stadig et fald til en 6. plads.

Brian Joubert landede en quad tåloop og seks triple spring, mens Maxim Kovtun landede en quad tåloop og fem triple spring. Han havde dog et fald og floppede to spring. De to herrer endte på en hhv. 7.- og 8. plads.

Konstantin Menshov skadede sin skulder efter et hårdt fald på en triple axel og måtte trække sig fra konkurrencen.

Herrer - samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFSTeam
Points
1Daisuke TAKAHASHI

JPN
249.522112
2Patrick CHAN

CAN
240.211511
3Kevin REYNOLDS

CAN
237.659210
4Max AARON

USA
236.62639
5Takahito MURA

JPN
233.68548
6Jeremy ABBOTT

USA
231.84467
7Brian JOUBERT

FRA
227.95876
8Maxim KOVTUN

RUS
221.79785
9Han YAN

CHN
207.811094
10Yi WANG

CHN
183.5711103
11Romain PONSART

FRA
165.5912112
WDKonstantin MENSHOV

RUS
 3


Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: