lørdag den 5. februar 2011

7th Asian Winter Games - dag 3 af kunstskøjteløb

Kunstskøjteløbskonkurrencen ved Asian Winter Games sluttede i dag med damernes og parløbernes lange programmer samt isdansernes fridans.

Damer
De glade damers podium: Haruka Imai (sølv), Kanako Muramaki (guld) og Min-Jeong Kwak (bronze). (Foto: Reuters Pictures)

Kanako Murakami udførte et særdeles solidt program med 7 triple spring, deriblandt sin triple tåloop-triple tåloop kombination, som hun missede i sit korte program. Den eneste fejl i programmet kom, da hun lagde hånden på isen på en underroteret dobbeltaxel. Hendes score på 122.56 point gav hende guldet med en margin på over 10 point. Landsmanden Haruka Imai leverede også et godt program. Hun startede ud med en triple salchow-triple tåloop (tåloopen blev dog kendt underroteret) og fulgte op med 4 triple spring. Hendes score på 112.98 point betød også, at hun vandt sølv med en ganske stor margin. Min-Jeong Kwak startede godt ud med en triple lutz-double tåloop-double loop kombination, men hun singlede efterfølgende en planlagt triple flip og fik yderligere to triple spring nedgraderet. Hendes score på 95.30 point var dog nok til at give hende bronze. Den søde pige brød ud i glædestårer, da hun fandt ud af, at hun havde vundet medaljen. Kexin Zhang havde mere succes med de tekniske elementer i sit program, men lave programkomponenter holdte hende på en tæt 4. plads.

Top 10 resultat
1. Kanako Murakami JPN - 177.04
2. Haruka Imai JPN - 167.00
3. Min-Jeong Kwak KOR - 147.95
4. Kexin Zhang CHN - 142.02
5. Bingwa Geng CHN - 141.04
6. Chae-Hwa Kim KOR - 127.48
7. Zhaira Costiniano PHI - 122.10
8. Kristina Prilepko KAZ - 108.59
9. Mimi Tanasorn Chindasook THA - 107.02
10. Sandra Khopon THA - 97.36

Isdans
Xintong Huang og Xun Zheng udfører et danseløft i deres fridans. (Foto: AP Photo)

Det blev en tæt kamp om medaljerne, da top 3 parrene efter den korte dans stod meget tæt, og deres fridans scores var adskilt med under ét point. Førerne efter det korte program Xintong Huang og Xun Zheng opnåede level 4 på alle løft og twizzles, men havde kun level 1 og 2 på deres trinsekvenser. Deres lave tekniske score betød, at deres fridans score på 76.64 point kun var dagens tredjebedste, men samlet tog de guld. Vinderne af fridansen var Cathy Reed og Chris Reed. De fik et fradrag på 1 point for et forlænget løft, men dette ville dog ikke have været nok til et rykke dem op. Xiaoyang Yu og Chen Wang tog bronze.

Resultat
1. Xintong Huang/Xun Zheng CHN - 129.75
2. Cathy Reed/Chris Reed JPN - 128.28
3. Xiaoyang Yu/Chen Wang CHN - 127.50
4. Viktoria Kucherenko/Viktor Adoniev KAZ - 102.74
5. Ye Gyong Hong/Min Choe PRK - 80.75

Parløb
Qing Pang og Jian Tong udfører en baglæns udvendig dødsspiral i deres lange program. (Foto: AP Photo)

Qing Pang og Jian Tong udførte et fint program med som altid solide twist og kast. Pang havde dog problemer med begge side-om-side spring, da hun doublede en  planlagt tåloop og singlede en dobbeltaxel. De vandt det lange program med en score på 127.54 point og selvfølgelig guldet. De har dog ikke råd til at lave så mange fejl ved VM, hvis de vil forsvare deres titel. Wenjing Sui og Cong Han startede godt ud med en dobbeltaxel-dobbeltaxel sekvens, men Sui faldt efterfølgende på deres kast quad salchow og side-om-side triple tåloop. I sidste halvdel af programmet landede hun dog deres kast triple flip, som fik et par 3'ere i GOE af dommerne. Programmets tekniske sværhedsgrad betød, at de havde dagens højeste teknisk score, men samlet tog de sølv. Nordkoreanske Ji Hyang Ri og Won Hyok Thae tog bronze.

Resultat
1. Qing Pang/Jian Tong CHN - 195.90
2. Wenjing Sui/Cong Han CHN - 177.54
3. Ji Hyang Ri/Won Hyok Thae PRK - 143.04

Se flere detaljer på info.astana-almaty2011.kz

Mukhortova og Blanchard er fortid


Det varede ikke længe...

Maria Mukhortova og Jerome Blanchard vil ikke længere skøjte parløb sammen. Deres træner Oleg Vasiliev fortæller, at grunden til dette er manglede finansiel støtte som følge af parrets skuffende 7. plads ved de russiske nationale mesterskaber.

Mukhortovas tidligere partner Maxim Trankov oplever til gengæld stor succes med sin nye partner Tatiana Volosozhar. Parret vandt de russiske mesterskaber og skal til VM i marts. De skal dog lige opnå minimumsscoren ved en ISU konkurrence, før de kvalificerer sig.

(Kilde: sport.rian.ru (russisk))