tirsdag den 13. december 2016

Aliev vinder herrernes titel ved JGPF 2016

Samarin (sølv), Aliev (guld) og Cha (bronze) tog medalje hos herrerne.

Det tekniske niveau stiger generelt hos herrerne, og det var også til at se hos juniorerne ved Junior Grand Prix Final 2016, hvor en quad var nødvendig for at tage en medalje.

Regerende sølvvinder Dmitri Aliev leverede et poleret kort program med triple axel, triple lutz-triple tåloop og triple loop, og russeren vandt dermed det korte program med et nyt personligt bedste på 81.37 point. I det lange program landede han en quad tåloop og syv triple spring inkl. to 3-3 kombinationer i anden halvdel. Eneste større fejl var et fald på triple flip (<<). Med endnu et nyt personligt bedste på 158.70 point kunne han snuppe guldet.

Landsmand Alexander Samarin udførte også et rent kort program med de samme spring, og han tog en foreløbig andenplads med et nyt personligt bedste på 81.08 point. Det lange program havde to quad tåloops (en med hånd på) og seks triple spring, men han faldt på den anden triple axel. Et tommere program betød lavere programkomponenter, men hans score på 155.44 point var mere end nok til sølvet.

Jun Hwa Cha havde et fald på triple lutz i planlagt kombination i det korte program, men han kom igen med triple axel og triple loop. Han lå derfor på en foreløbig fjerdeplads med 71.85 point. Det lange program var bedre med en quad salchow og seks triple spring, men han faldt på sin anden triple flip. Hans score på 153.70 point rykkede ham op på bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Dmitri ALIEV
RUS
240.0711
2Alexander SAMARIN
RUS
236.5222
3Jun Hwan CHA
KOR
225.5543
4Roman SAVOSIN
RUS
212.3934
5Alexei KRASNOZHON
USA
208.8556
6Ilia SKIRDA
RUS
207.1165

Se flere detaljer her.

Zagitova tager overbevisende sejr ved JGPF 2016

Gubanova (sølv), Zagitova (guld) og Sakamoto (bronze) på damernes podium.

Med både den regerende JGPF-mester Polina Tsurskaya og juniorverdensmester Marin Honda ude pga. skade og sygdom, blev feltet ikke helt så tæt hos damerne ved Junior Grand Prix Final 2016 som forventet.

Der var ikke mange rene korte programmer, men Alina Zagitova kunne imponere med et fejlfrit løb med alle spring triple lutz-triple tåloop, triple loop og double axel i anden halvdel. Det blev belønnet med en juniorrekord på 70.92 point. Det lange program var også stærkt teknisk; kun triple loop på bagenden af hendes 3-3 var underroteret, ellers var de seks andre triple spring fine. Hun opnåede en ny juniorrekord, her med 136.51 point, og kunne selvfølgelig snuppe guldet.

Landsmand Anastasiia Gubanova havde et dyrt fald på triple lutz i planlagt kombination i det korte program, og hun lå derfor nede på en tredjeplads med 60.30 point. Hun kom dog stærkt igen med et elegant og rent langt program med syv triple spring inkl. to triple lutz-triple tåloop kombinationer. Et nyt personligt bedste på 133.77 point rykkede hende op på sølv.

Kaori Sakamoto løb et rent kort program med bl.a. triple loop og triple lutz-triple tåloop, og hun tog dermed en foreløbig andenplads med 64.48 point. Hun lagde flot ud i sit friløb med fem triple spring, men i anden halvdel faldt hun på triple flip (<) og havde en vending på triple loop. Med en score på 111.85 point måtte hun rykke ned på bronze.

Landsmand Rika Kihara skuffede i det korte program, da hun faldt på triple lutz (<<) i planlagt kombination, og hun lå derfor til sidst. I det lange program faldt hun på sit forsøg på triple axel (<<), men hun kom igen og landede syv andre triple spring. Hun rykkede op på en tæt 4. plads.

Elizaveta Nugumanova løb under niveau, da hun havde et fald i det korte program og to i det lange. Russeren måtte nøjes med en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alina ZAGITOVA
RUS
207.4311
2Anastasiia GUBANOVA
RUS
194.0732
3Kaori SAKAMOTO
JPN
176.3324
4Rika KIHIRA
JPN
175.1653
5Elizaveta NUGUMANOVA
RUS
170.0845
WDMarin HONDA
JPN
 

Se flere detaljer her.

Parsons/Parsons tager isdansetitel ved JGPF 2016

Loboda/Drozd (sølv), Parsons/Parsons (guld) og McNamara/Carpenter (bronze).

Vi havde de tre regerende JGPF-medaljetagere head-to-head ved Junior Grand Prix Final 2016, og det blev en særdeles tæt kamp om guldet.

Søskendeparret Rachel Parsons og Michael Parsons leverede en karismatisk hip hop kort dans, hvor de opnåede høje levels og dermed tog en foreløbig andenplads med 66.91 point. Duoen imponerede med en elegant og ubesværet fridans, hvor de opnåede level 4 på alle elementer undtagen trinnene, som var level 3. Et nyt personligt på 95.59 point rykkede dem op til guldet.

Russiske Alla Loboda og Pavel Drozd udførte en poleret kort dans, hvor highlight var de lynhurtige twizzles, og parret tog føringen med et nyt personligt bedste på 67.58 point. Parret havde en solid fridans, men de havde nogle lidt lavere levels i anden halvdel. Men en score på 94.29 point rykkede de ned og tog sølv for andet år i træk.

Regerende mestre Lorraine McNamara og Quinn Carpenter virkede lidt usikre i den korte dans med et lille snublen før løftet, og de tog en halvfjern tredjeplads med 63.73 point. De løb en fin fridans, men begge trinsekvenser var dog kun level 2. En FD score på 89.74 point holdte dem på bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Rachel PARSONS / Michael PARSONS
USA
162.5021
2Alla LOBODA / Pavel DROZD
RUS
161.8712
3Lorraine MCNAMARA / Quinn CARPENTER
USA
153.4733
4Christina CARREIRA / Anthony PONOMARENKO
USA
149.9844
5Angelique ABACHKINA / Louis THAURON
FRA
146.1255
6Anastasia SHPILEVAYA / Grigory SMIRNOV
RUS
140.6466

Se flere detaljer her.

Hanyu tager sin fjerde GPF-sejr

Herrernes podium ved Grand Prix Final 2016 i Marseille.

Ambitionsniveauet var højt hos herrerne ved Grand Prix Final 2016/17, og det medførte som så ofte blandede løb, både gode og skuffende.

Regerende mester Yuzuru Hanyu leverede et sublimt kort program med quad loop (lidt foroverbøjet), quad salchow-triple tåloop og triple axel samt lutter level 4 elementer. Han tog dermed føringen med et sæsons bedste på 106.53 point. I det lange program landede han tre quads, men han mistede pusten i anden halvdel, hvor han faldt på sin anden quad salchow, kiksede sin triple axel kombo og til sidst singlede sin lutz. FS scoren på 187.37 point var kun dagens tredjehøjeste, men marginen fra det korte program betød, at han for fjerde gang i træk kunne snuppe guldet ved Finalen.

Amerikanske Nathan Chen havde quad-problemer i det korte program med vending ud af quad lutz i kombination med triple tåloop og fald på quad flip (<). Han lå derfor nede på en femteplads med 85.30 point, men han kom stærkt igen i friløbet med sit livs fremførelse: det rene løb havde fire quads og seks triple spring, og han vandt dermed det lange program med et nyt personligt bedste på 197.55 point. Samlet kunne han imponerende tage sølv i sin GPF-debut.

Shoma Uno landede en quad flip i det korte program, men havde dernæst et slemt fald i forsøg på quad tåloop (<<) i planlagt kombination. Det betød en foreløbig fjerdeplads med 86.82 point, men ligesom Chen havde han sin bedste friløb fremførelse med tre quads og fem triple spring. Et nyt personligt bedste på 195.69 point rykkede ham op til bronze for andet år i træk.

Regerende sølvvinder Javier Fernandez var usikker på springene i begge løb; i det korte program havde han et step-out på quad salchow og et fald på triple axel, og i det lange program kostede et pop, step-out og et fald ham dyrt. Spanieren måtte nøjes med en samlet 4. plads.

Patrick Chan havde sit hidtil bedste korte program, da han løb rent med quad tåloop-triple tåloop, triple axel og triple lutz. Han tog derfor en foreløbig andenplads med 99.76 point. Det lange program var dog noget af et mareridt, da han faldt hele tre gange. Det betød et fald til en skuffende 5. plads.

Amerikanske Adam Rippon havde ikke det tekniske gods til at konkurrere med de andre herrer, og derudover havde han også mange springfejl på sine triple spring. Som forventet blev det derfor til en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuzuru HANYU
JPN
293.9013
2Nathan CHEN
USA
282.8551
3Shoma UNO
JPN
282.5142
4Javier FERNANDEZ
ESP
268.7734
5Patrick CHAN
CAN
266.7525
6Adam RIPPON
USA
233.1066

Se flere detaljer her.

Medvedeva forsvarer titel ved GPF 2016

De kvindelige medaljetagere ved Grand Prix Final 2016.

Damernes konkurrence ved Grand Prix Final 2016 var særdeles stærk, at selv en løbers livs bedste løb ikke nødvendigvis var nok til en podieplads.

Regerende mester Evgenia Medvedeva leverede igen et fejlfrit kort program med lutter level 4 elementer og alle spring i anden halvdel: triple flip-triple tåloop, triple loop og double axel. Løbet blev belønnet med en rekord score på 79.21 point. I friløbet lagde hun ud med et step-out på triple flip, men selvfølgelig tilføjede hun bare triple tåloop til sin anden triple flip, og hun havde derfor to 3-3 kombinationer i anden halvdel. Det nær rene løb med seks triple spring scorede 148.45 point, og Medvedeva kunne tage back-to-back GPF-sejre.

Satoko Miyahara oplevede et mere venligt teknisk panel, og derfor kunne hendes rene korte program med bl.a. triple lutz-triple tåloop og triple loop score hende et nyt personligt bedste på 74.64 point. I det lange program underroterede hun en triple flip, men de seks andre triple spring var fine. Et nyt personligt bedste på 143.69 point rykkede hende op på sølv for andet år i træk.

En vending ud af triple loop var den eneste fejl for Anna Pogorilaya i det korte program, hvor hun ellers landede en fin triple lutz-triple tåloop, og med 73.29 point var hun i fin medaljerækkevidde. Hendes friløb var en stærk teknisk fremvisning med syv triple spring inkl. to 3-3 kombinationer, og med et nyt personligt bedste på 143.18 point kunne hun snuppe bronze.

Canadiske Kaetlyn Osmond leverede et fejlfrit kort program med en eksplosiv triple flip-triple tåloop og triple lutz, og hun indtog derfor en foreløbig andenplads med et nyt personligt bedste på hele 75.54 point. Hendes friløb var flot med bl.a. landing af triple loop, men to pop kostede en medalje. Med et nyt personligt bedste på 136.91 point kunne hun stadig tage en flot 4. plads.

Maria Sotskova havde umiddelbart et solidt kort program, men to underrotationer gav hende en foreløbig sidsteplads. Hun kom igen med et stærkt langt program, og selvom to triple spring igen blev kendt underroterede, scorede hun et nyt personligt bedste på 133.05 point og rykkede op på en samlet 5. plads.

Regerende bronzevinder Elena Radionova underroterede en triple loop i det korte program, og hun var derfor øjensynligt skuffet med sin SP score. Det lange program var dog værre, da hun lagde ud med et fald på triple lutz og senere underroterede bagenden på sine to 3-3 kombinationer. I dette felt måtte hun nøjes med en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia MEDVEDEVA
RUS
227.6611
2Satoko MIYAHARA
JPN
218.3332
3Anna POGORILAYA
RUS
216.4743
4Kaetlyn OSMOND
CAN
212.4524
5Maria SOTSKOVA
RUS
198.7965
6Elena RADIONOVA
RUS
188.8156

Se flere detaljer her.

Virtue/Moir fuldender samling med GPF-titel

Virtue/Moir udfører deres fridans ved Grand Prix Final i Marseille.

Alle topdanserne stødte sammen ved Grand Prix Final 2016, og det førte til nogle særdeles stærke fremførelser.

Canadiske Tessa Virtue og Scott Moir havde en vidunderlig kort dans, hvor de lagde ud med trin uden hold, som modtog +3 GOE af alle dommerne. De partielle trin modtog level 3, mens ellers var alle elementerne level 4, og det betød en ny rekord score med 80.50 point. Duoen var ligeledes overbevisende i fridansen, hvor de fik level 4 på alle elementer undtagen trinnene, som var level 3. Et nyt personligt bedste på 116.72 point betød, at de i deres sjette forsøg kunne snuppe GPF-sejren.

Træningsmakkerne Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron havde en lille smule usikker kort dans; han havde nogle små snublen, og deres partielle trinsekvens var kun level 2. Med en score på 77.86 point sad de derfor på en foreløbig tredjeplads. Franskmændende kom dog stærkt igen med en bevægende fridans, og med dagens andenhøjeste score på 114.95 point kunne de rykke op på sølv.

Maia Shibutani og Alex Shibutani udviste gode forbedringer i deres korte dans mht. præcision og levels, og de opnåede derfor et nyt personligt bedste på 77.97 point, som gav dem en foreløbig andenplads. Amerikanerne leverede en flot fridans, men deres score på 111.63 point rykkede dem stadig ned på bronze - deres første GPF-medalje i karrieren.

Russiske Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en solid kort dans, men i fridansen havde de småproblemer med deres rotationsløft. For tredje gang tog de en 4. plads ved Grand Prix Finalen. Madison Hubbell og Zachary Donohue leverede også en forbedret kort dans, men de havde nogle usynkrone twizzles i fridansen. De endte på en samlet 5. plads.

De to gange regerende GPF-sølvvindere Madison Chock og Evan Bates havde en lidt skuffende kort dans, da hun havde et uventet fald (dog ikke på et element). Deres fridans var langt bedre, men i dette dybe felt forblev de på en tæt 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR
CAN
197.2211
2Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
192.8132
3Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI
USA
189.6023
4Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV
RUS
181.9545
5Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
179.5956
6Madison CHOCK / Evan BATES
USA
179.3264

Se flere detaljer her.