lørdag den 22. januar 2011

De canadiske nationale mesterskaber 2011 forudsigelser - Herrer

Den tre gange regerende nationale mester Patrick Chan er favorit til at tage guld igen. (Foto: Getty Images)

Canada kan sende tre herrer til 4CC og tre til VM - to direkte til det korte program og en til kvalifikationsrunden.

Patrick Chan er den eneste regerende mester, som deltager igen i år, og det vil være dumt at gætte på, at han ikke igen tager guld ved de nationale mesterskaber. Han vandt guld og sølv ved sine to Grand Prix'er og tog så guld ved Finalen. Her i Canada er der bare ikke en anden herre, som kommer i nærheden af ham. Han kan mildest talt fald mindst fem gange, før nogen vil være i stand til at slå ham her. Det spændende bliver at se, om det vil lykkes for ham at lande to quad tåloops sin sit lange program.

Favoritten til sølv er Kevin Reynolds, som endte på en 4. plads ved begge sine Grand Prix'er. Reynolds er kendt for sine solid quad spring, og han blev også den første herre til at lande to quads i det korte program, hvilket han gjorde ved Skate Canada. Springet, der har givet ham flest problemer, er triple axelen.

Shawn Sawyer har vundet bronze tre gange ved de nationale mesterskaber, og han har chancen for at vinde sin fjerde her. Han har god præsentation og piruetter, men som altid er spørgsmålstegnet, om han kan lande sin spring.

Hold også øje med Andrei Rogozine, som tog bronze ved Junior Grand Prix Finalen. Hans spring er ret solide, men de andre aspekter af hans skøjteløb mangler stadig en del arbejde. Jeremy Ten, som vandt bronze i 2009, har trukket sig fra konkurrencen pga. operation/skade.

Mine forudsigelser
GULD - Patrick Chan
SØLV - Kevin Reynolds
BRONZE - Shawn Sawyer

Se hele deltagerlisten her.

Cynthia Phaneuf tager solid føring efter kort program

Cynthia Phaneud udfører et spring i sit korte program. (Foto: Reuters Pictures)

Dag 1 af de canadiske nationale mesterskaber sluttede med damernes korte programmer. Cynthia Phaneuf tog føringen med en score på 60.77 point, hvilket giver hende en solid margin på 8 point før det lange program. Phaneuf udførte alle sine elementer rent bl.a. triple lutz-double tåloop kombination, solo triple tåloop og dobbeltaxel.

På en overraskende andenplads med 52.12 point har vi Alexandra Najarro, som denne sæson har konkurreret på Junior Grand Prix'erne, og som sidste år kun endte på en 15. plads ved de nationale mesterskaber. Najarro udførte et rent program med triple tåloop-double tåloop kombination og solo triple flip. Amelie Lacoste startede godt ud med en dobbeltaxel og triple loop-double loop kombination, men hun singlede sin planlagte triple lutz. Hun er på en foreløbig tredjeplads med 50.86 point.  

Myriane Samson faldt på sin triple lutz i planlagt kombination og er på en fjerdeplads med 49.75 point. Jessica Dube trådte ud af landingen på sin triple lutz-double tåloop kombination og faldt på sin triple salchow. Hun er på en femteplads med 48.81 point.

Top 12 efter det korte program
Rank Competitor(s) Section SP FP Points
1 Cynthia Phaneuf QC 60.77 - 60.77
2 Alexandra Najarro CO 52.12 - 52.12
3 Amelie Lacoste QC 50.86 - 50.86
4 Myriane Samson QC 49.75 - 49.75
5 Jessica Dube QC 48.81 - 48.81
6 Adriana DeSanctis CO 47.81 - 47.81
7 Sarah Jourdain QC 45.69 - 45.69
8 Vanessa Grenier QC 44.13 - 44.13
9 Dallas Daniel AB/NT/NU 38.99 - 38.99
10 Rylie McCulloch-Casarsa WO 38.61 - 38.61
11 Kate Charbonneau MB 38.61 - 38.61
12 Devon Neuls BC/YT 37.92 - 37.92



Se flere detaljer her.

Næsten uafgjort mellem Crone/Poirier og Weaver/Poje efter den korte dans

Vanessa Crone og Paul Poirier virker tilfredse efter deres korte dans. (Foto: Reuters Pictures)

Det blev en utrolig tæt kamp mellem favoritterne under den korte dans. Vanessa Crone og Paul Porier samt Kaitlyn Weaver og Andrew  Poje opnåede præcis samme levels på alle deres elementer, og deres programkomponenter var også næsten ens. Som resultat deraf scorede de henholdsvis 65.80 og 65.64 point. Crone og Poirier er stadig storfavoritter, da de har den stærkeste fridans, men nu må vi vente og se.

Alexandra Paul og Mitchell Islam leverede endelig en solid kort dans, hvor ingen af deres elementer modtog negative GOE'er. De er på en foreløbig tredjeplads med 61.57 point. På en lidt fjern fjerdeplads har vi Kharis Ralph og Asher Hill med 57.27 point.

Rank Competitor(s) Section SD FD Points
1 Vanessa Crone / Paul Poirier CO 65.80 - 65.80
2 Kaitlyn Weaver / Andrew Poje NO 65.64 - 65.64
3 Alexandra Paul / Mitchell Islam CO 61.57 - 61.57
4 Kharis Ralph / Asher Hill CO 57.27 - 57.27
5 Tarrah Harvey / Keith Gagnon BC/YT 55.34 - 55.34
6 Sarah Arnold / Justin Trojek WO 47.13 - 47.13
7 Alexa-Marie Arrotta / Martin Nickel MB 46.98 - 46.98
8 Audrey Dupont / Marcus Connolly QC 41.32 - 41.32
9 Helene Letourneau / Kevin Boczar EO 39.56 - 39.56
10 Anne Chloe Bissonnette / Dylan Lockey Chatham QC 34.22 - 34.22


Se flere detaljer her.

Moore-Towers/Moscovitch tager føring efter kort program

Især Dylan Moscovitch er glad i Kiss 'n' Cry efter at have set parrets score efter det korte program. (Foto: Reuters Pictures)

De canadiske nationale mesterskaber begyndte i nat, og de begyndte uden de større overraskelser (jeg har personligt ikke fået set noget af konkurrencen på internettet endnu).

Favoritterne i parløb, Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch, tog føringen efter det korte program med en score på 64.73 point. Alle deres tekniske elementer blev udført rent - de udførte bl.a. en triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple loop.

Det blev en tæt kamp om andenpladsen, som Paige Lawrence og Rudi Swiegers foreløbig vandt med en score på 59.38 point. Deres triple twist og side-om-side triple tåloops var ikke af super kvalitet, men de sluttede programmet med en god kast triple lutz.

Under et point bagud er Mylene Brodeur og John Mattatall med 58.78 point. Alle deres elementer blev udført solidt, men både deres trinsekvens og dødsspiral fik kun level 1. Meagan Duhamel og Eric Radford har også en chance for bronze. Duhamel doublede på deres side-om-side triple tåloops, men høje levels på resten af elementerne holdt deres score op.

Rank Competitor(s) Section SP FP Points
1 Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch WO 64.73 - 64.73
2 Paige Lawrence / Rudi Swiegers SK 59.38 - 59.38
3 Mylène Brodeur / John Mattatall NS 58.78 - 58.78
4 Meagan Duhamel / Eric Radford QC 57.71 - 57.71
5 Kaleigh Hole / Adam Johnson WO 48.71 - 48.71
6 Brittany Jones / Kurtis Gaskell WO 48.36 - 48.36
7 Noemie Arseneault / Simon-Pierre Côté QC 46.44 - 46.44
8 Jade-Savannah Godin / Andrew Evans QC 41.81 - 41.81
9 Alexie Gélinas / David Struthers QC 39.38 - 39.38
10 Margaret Purdy / Michael Marinaro WO 37.28 - 37.28


Se flere detaljer her.