søndag den 18. oktober 2015

Mordovian Ornament 2015 - resultat

Adelina Sotnikova udfører sit korte program ved Mordovian Ornament (foto: Yulia Chestnova)

Sæsonens femte konkurrence i ISU Challenger Series var Mordovian Ornament 2015, som fandt sted den 15.-18. oktober i Saransk, Rusland. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau. Live streamingen var ikke optimal, men du kan (gen)se alle programmerne på youtube her.

Ikke overraskende dominerede russerne konkurrencen, og vi havde en del interessante løb, omend scores måske var lige lovligt på den gavmilde side...

Resultat

Herrer
Den russiske mester Maxim Kovtun landede quad salchow-triple tåloop i sit korte program, hvorefter han faldt på sin quad tåloop og singlede sin axel. Det lange program var bedre med ét fald, en ren quad salchow, to triple axeler og tre andre triple spring. Han kunne dermed lige trække sig op på guld. Daniel Samohin vandt det korte program, hvor han landede to quads, men faldt på sin triple axel. I det lange program landede han to quads og fem triple spring, omend adskillige af disse havde dårlige landinger. Han tog en tæt 2. plads. Moris Kvitelashivili landede springene rent i sit korte program, men fik sin siddepiruette kendt ugyldig. I det lange program havde han et fald, men landede ellers en quad og seks triple spring. Bronze er hans første internationale medalje på senior niveau.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Maxim KOVTUNRUS236.3841
2Daniel SAMOHINISR235.1412
3Moris KVITELASHVILIRUS230.2433
4Alexander SAMARINRUS222.4524
5Deniss VASILJEVSLAT205.1355
6Pavel IGNATENKOBLR185.8066
7Slavik HAYRAPETYANARM164.0377
8Artur PANIKHINKAZ119.8388
WDMarcus BJORKSWE

Damer
Anna Pogorilaya måtte kæmpe lidt for sin triple lutz-triple tåloop i det korte program, men ellers var løbet uden fejl. Hendes lange program derimod helt rent med syv triple spring inklusiv to triple-triple kombinationer. Med personlige nye bedste score i alle segmenter kunne hun snuppe guld. Adelina Sotnikova havde et imponerende kort program, hvor hun løb rent med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple flip. Det medførte et nyt personligt bedste på hele 75.57 point! Hun havde dog en del springproblemer i det lange program, hvor hun kun fik udført fire triple spring. Samlet tog hun sølv. Maria Artemieva havde et par springpfejl i hvert program, men samlet gjorde hun mere end nok til sæsonens anden Challenger bronzemedalje.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anna POGORILAYARUS214.0721
2Adelina SOTNIKOVARUS203.8912
3Maria ARTEMIEVARUS173.8733
4Anastasia GALUSTYANARM151.8444
5Aleksandra GOLOVKINALTU144.7655
6Dasa GRMSLO128.2776
7Katarina KULGEYKOISR117.5268
8Aiza MAMBEKOVAKAZ108.7597
9Fruzsina MEDGYESIHUN106.8989

Parløb
Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov løb et rent kort program, hvor de scorede et nyt personligt bedste på hele 76.02 point. I det lange program fik de landet triple tåloops og kast triple loop, men hun snublede ud af en double axel og faldt på kast quad salchow. De kunne dog uden problemer snuppe sejren. Det nye par Natalja Zabijako og Alexander Enbert var lovende med et fejlfrit rent kort program og et nær rent langt program, omend af lavere sværhedsgrad. Duoen tog sølv. Det blev en tæt kamp om bronze, men Lombardia Trophy sølvvinderne Goda Butkuta og Nikita Ermolaev kunne akkurat snuppe den sidste plads på podiet.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOVRUS214.0511
2Natalja ZABIJAKO / Alexander ENBERTRUS196.2222
3Goda BUTKUTE / Nikita ERMOLAEVLTU141.8063
4Arina CHERNIAVSKAIA / Antonio SOUZA-KORDYERURUS141.5444
5Tatiana DANILOVA / Mikalai KAMIANCHUKBLR141.2435
6Maria PALIAKOVA / Nikita BOCHKOVBLR128.5076
7Adel TANKOVA / Evgeni KRASNOPOLSKIISR119.0057

Isdans
Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev trak sig før konkurrencen pga. sygdom, og dermed kunne Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin løbe ud tæt konkurrence. Duoen løb to stærke danse med iøjefaldende koreografi, omend de dog havde småproblemer med twizzles i fridansen. De kunne tage guld en en stor margin. Isabella Tobias og Ilia Tkachenko havde også en stærk kort dans, men de havde problemer med kurveløftet i fridansen. Parret fortsætter en stærk debutsæson med deres anden Challenger sølvmedalje. Polske Natalia Kaliszek og Maksim Spodirev tog bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Elena ILINYKH / Ruslan ZHIGANSHINRUS176.7011
2Isabella TOBIAS / Ilia TKACHENKOISR160.9822
3Natalia KALISZEK / Maksim SPODIREVPOL150.6033
4Alisa AGAFONOVA / Alper UCARTUR145.3454
5Viktoria KAVALIOVA / Yurii BIELIAIEVBLR142.8646
6Rebeka KIM / Kirill MINOVKOR137.2875
7Ludmila SOSNITSKAIA / Pavel GOLOVISHNIKOVRUS134.1867
8Katharina MULLER / Tim DIECKGER119.1088
9Anastasia KHROMOVA / Daryn ZHUNUSSOVKAZ114.2099
10Kimberly BERKOVICH / Ronald ZILBERBERGISR106.021010
11Olga JAKUSHINA / Andrey NEVSKIYLAT104.401111
12Aurelia IPPOLITO / Bennet PREISSGER90.421212
WDEkaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEVRUS

Se flere detaljer her.