mandag den 20. januar 2020

EM kunstskøjteløb 2020 forudsigelser - Parløb

Boikova/Kozlovskii, Tarasova/Morozov og Pavliuchenko/Khodykin er storfavoritter i parløb.

Der er ingen tvivl om, at de russiske par vil dominere podiet ved European Figure Skating Championships 2020 med en stor margin. Men det kan blive en tæt kamp mellem disse tre par om guldet.

Favoritter må dog være de nykronede russiske mestre Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii, som tog bronze ved sidste EM. Duoen har eksplosive og svære elementer i deres programmer, og deres præsentation har forbedret mange gange siden forrige sæson. Parret kan dog bukke under for pres; ved GPF endte de på en skuffende 4. plads efter at havde vundet begge deres GP'er.

De forsvarende EM-sølvvindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde en shaky første halvdel på sæsonen, hvor de gang på gang lavede utallige store fejl. Ikke desto mindre tog de medalje ved begge deres GP'er, og det vidner om deres flotte kvaliteter. De virker til at peake på det rette tidspunkt, da de tog sølv ved de russiske mesterskaber med to flotte løb.

Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin tog en "kun" 5. plads ved sidste EM, men i år har de imponeret med to GP-sølvmedaljer. Parret er ikke helt så finpudsede i deres præsentation som de to ovenstående par, men de har svære spring og akrobatiske løft. Deres svaghed kan være det lange program, som de endnu ikke har løbet helt rent.

Tyske Minerva Fabienne Hase og Nolan Seegert er det eneste ikke-russiske par i feltet, som har taget medalje ved denne sæsons GP'er; det blev til bronze ved Rostelecom Cup. Duoen kan have nogle dårlige løb, men denne sæson har de udvist mange forbedringer på præsentation og teknik, og de gange de løber godt, bliver de også belønnet.

På hjemmebane har vi Miriam Ziegler og Severin Kiefer, som har været ret stabile denne sæson med en 4. og 5. plads ved GP'erne. Twisten er stadig et svagt element for dem, men de er i stand til at udføre de svære spring og kast.

Hold også øje med Nicole Della Monica og Matteo Guarise, som tog en 4. plads ved sidste EM. Deres sæsonstart blev forsinket pga. skade, og som følge deraf blev deres GP-fremførelser ikke gode.

Mine forudsigelser
1. Aleksandra Boikova / Dmitrii Kozlovskii RUS
2. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
3. Daria Pavliuchenko / Denis Khodykin RUS
4. Miriam Ziegler / Severin Kiefer AUT
5. Minerva Fabienne Hase / Nolan Seegert GER
6. Nicole Della Monica / Matteo Guarise ITA
7. Annika Hocke / Robert Kunkel GER
8. Rebecca Ghilardi / Filippo Ambrosini ITA

Se flere detaljer her.

EM kunstskøjteløb 2020 forudsigelser - Herrer

Samarin, Aymoz, Aliev og Rizzo er blandt favoritterne ved EM 2020 i Graz.

Efter syv år med Javier Fernandez som vinder ved European Figure Skating Championships, vil vi denne gang få en ny mandlig Europamester. Der er nogle favoritter, men ræset er tæt, og ustabile spring gør det hele mere uforudsigeligt.

Guldfavorit er Kevin Aymoz, som kom tæt på en podieplads ved forrige EM med en 4. plads. Denne sæson har han været den mest succesfulde europæiske herre med to GP-medaljer og selvfølgelig bronze ved GPF. Franskmanden forsøger ikke det mest ambitiøse spring layout i feltet (eneste quad er tåloopen), men hans stærke præsentation skiller ham fra mængden.

Den regerende EM-sølvvinder Alexander Samarin kan være meget op og ned med sine spring, men grundet sin høje sværhed (quad lutz, flip og tåloop) har han oplevet solide placeringer denne sæson med guld og sølv ved GP'erne. Ved hans to seneste konkurrencer (GPF og national) løb han dog særdeles under niveau, men det er historisk ikke en indikator på, hvordan han vil skøjte nu.

Landsmand Dmitri Aliev tog EM-sølv ved sin hidtil eneste optræden i 2018, og nu kommer han frisk fra en sejr fra de nationale mesterskaber. Ligesom alle russiske herrer i denne æra kan Aliev dog være ret så ustabil, og ved GPF blev det også til en sidsteplads efter en nedsmeltning. Han skal være påpasselig med at ikke poppe sin quads (lutz, tåloop) eller triple axeler.

Den regerende EM-bronzevinder Matteo Rizzo har haft en blandet sæson, men det blev dog til bronze ved Cup of China. Med sine rene kvaliteter har den italienske herre potentiale til at score højt, men han har endnu ikke løbet nær rent denne sæson - han har også forsøgt at tilføje mere sværhed til sine programmer, hvilket nok har givet ham problemer.

Hans landsmand Daniel Grassl slog ham ved de italienske mesterskaber, og Grassl's sæson har også været flot med mange CS og JGP-medaljer. Han havde dog en nedsmeltning ved JGPF, dog angiveligt grundet støvleproblemer. Han forsøger de svære spring, men mangler stadig en del forfinelse. Det blev til en solid 6. plads ved forrige EM.

Hold også øje med veteranerne Michal Brezina og Alexei Bychenko, som begge har taget medalje ved EM, omend det er noget tid siden. Begge herrer virkede ude af form under Grand Prix'erne, så der skal have været sket noget konditionering sidenhen, hvis de vil placere højt.

Mine forudsigelser
1. Kevin Aymoz FRA
2. Alexander Samarin RUS
3. Dmitri Aliev RUS
4. Matteo Rizzo ITA
5. Morisi Kvitelashivili GEO
6. Daniel Grassl ITA
7. Deniss Vasiljevs LAT
8. Artur Danielian RUS
9. Michal Brezina CZE
10. Alexei Bychenko ISR

Se flere detaljer her.

EM i kunstskøjteløb 2020 - tidsplan

Sæsonens første ISU mesterskab er European Figure Skating Championships 2020, som finder sted 20.-26. januar i Graz, Østrig. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Tidsplan (CET/UTC+1)

Onsdag den 22. januar
11:30-16:25 - Herrer: kort program
18:30-19:00 - Åbningsceremoni
19:15-22:15 - Parløb: kort program

Torsdag den 23. januar
12:00-16:10 - Isdans: rytmedans
18:30-22:25 - Herrer: langt program

Fredag den 24. januar
11:30-17:10 - Damer: kort program
19:00-21:50 - Parløb: langt program

Lørdag den 25. januar
13:25-15:45 - Isdans: fridans
18:30-22:25 - Damer: langt program

Søndag den 26. januar
14:30-17:00 - Gala opvisning

Se det på TV og internet?
Hele konkurrencen vil blive live streamet gratis på youtube kanalen Skating ISU, omend denne er geo-blocket i Danmark. Følg mig eller det officielle hashtag #EuroFigure på Twitter for up-to-date nyheder.

Se flere detaljer her.