Viser opslag med etiketten Pavliuchenko/Khodykin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pavliuchenko/Khodykin. Vis alle opslag

lørdag den 27. november 2021

Mishina/Galliamov vinder guld ved Rostelecom Cup 2021

Mishina/Galliamov udfører deres dødsspiral i det lange program.
 
De ikke-russiske par havde problemer i Sochi, og dermed kunne de russiske par dominere feltet ved Rostelecom Cup 2021.

Forhåndsfavoritter Anastasia Mishina og Aleksandr Gallimov gjorde konkurrencen tættere end ventet, da hun åbnede op på side-om-side triple salchow (3S<<) i det korte program. De andre elementer som twist og kast triple lutz var dog stærke nok til, at de tog en meget tæt foreløbig 2. plads. Duoen beviste dog, hvorfor de er de regerende verdensmestre: de leverede et fejlfrit langt program med tre side-om-side triple spring og to triple kast. Det rykkede dem op, og med sæsonens anden guldmedalje går de mod Finalen som en af guldfavoritterne.

Der var stor forbedring at spore hos Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin, som leverede et rent kort program med triple twist, kast triple loop og side-om-side triple tåloops. De tog dermed føringen. I friløbet landede de ambitiøst en side-om-side triple tåloop-triple tåloop(<)-double tåloop, men hun faldt på triple salchow. Deres kast var rene, men de mistede nogle levels på et par elementer. Samlet kunne de tage sæsonens anden GP-sølv, som kvalificerer dem til Finalen.

Det tredje russiske par Iasmina Kadyrova og Ivan Balchenko skøjtede et rent kort program, hvilket gav dem en solid 3. plads med en god margin. De fik landet begge side-om-side elementer i friløbet, men halvt inde i programmet faldt hun på kast triple flip og under deres dødsspiral, som så fik 0 point. I dette felt gjorde de dog nok til at tage bronze i deres GP-debut.

Amerikanske Audrey Lu og Misha Mitrofanov imponerede med et rent kort program, og deres lange program var også stærkt med undtagelse af et fald på kast triple loop. De kunne tage en 4. plads foran mere veletablerede par som canadiske Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro, som havde adskillige fejl i begge programmer.

Samlet resultat

Se flere detaljer her.

torsdag den 25. november 2021

Rostelecom Cup 2021 forudsigelser - Parløb

Mishina/Galliamov udfører deres korte program ved NHK Trophy 2021.

Også i parløb er det russerne, som er favoritterne ved Rostelecom Cup 2021. Vi kan dog måske få lidt tæt kamp om bronzemedaljen.

De regerende verdensmestre Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov er de klare favoritter til guldet. Duoen har både høj sværhed og kvalitetet på deres tekniske elementer, og vigtigst af alt har de udvist god konkurrencestabilitet denne sæson; det er blevet til overbevisende sejre ved både Finlandia Trophy og NHK Trophy.

Der nærmeste konkurrence er Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin, som dog mest er favoritter til sølvet. Duoen har iøjefaldende akrobatiske elementer, men de kan til tider lave dumme fejl på deres elementer. Dette var tydeligt ved deres sæsondebut ved Skate Canada, hvor de stadigvæk tog sølv.

Det tredje russiske par Iasmina Kadyrova og Ivan Balchenko gør deres GP-debut på hjemmebane. Parret teamede op i 2019, og de har allerede høj teknisk sværhed planlagt - til gengæld mangler de noget polish på isen. Duoen har denne sæson taget tog bronzemedaljer i Challenger Serien. 

Med deres 6. plads ved VM 2021 burde canadiske Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro være medaljefavoritter. De har dog haft en katastrofal start på sæsonen med en 8. plads ved Finlandia Trophy og en 6. plads ved Skate Canada. Hvis de kan undgå dumme fejl på løftene, har de en god medaljechance.

Hold også øje med Nicole Delle Monica og Matteo Guarise, der tog en 8. plads ved VM 2021 og desuden er tidligere Rostelecom Cup-sølvvindere. Duoen skuffede dog ved deres GP i Italien, hvor de endte på en 4. plads efter adskillige fejl på spring og kast.

Mine forudsigelser
1. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov RUS
2. Daria Pavliuchenko / Denis Khodykin RUS
3. Iasmina Kadyrova / Ivan Balchenko RUS
4. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro CAN
5. Nicole Della Monica / Matteo Guarise ITA
6. Audrey Lu / Misha Mitrofanov USA
7. Mirian Ziegler / Severin Kiefer AUT
8. Ioulia Chtchetnina / Mark Magyar HUN

Se flere detaljer her.

søndag den 31. oktober 2021

Sui/Han er overlegne i deres Skate Canada 2021 sejr

Sui/Han udfører en koreografisk detalje i deres lange program i Vancouver.

Den blev ingenlunde en tæt kamp om parløbernes guld ved Skate Canada 2021, da favoritterne dominerede. De fleste andre par havde problemer, og derfor blev kampen om de andre medaljer tættere.

De regerende VM-sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han var i en klasse for sig selv i dette felt; det kinesiske par leverede et rent kort program, hvorved de tog en behagelig føring. Den margin blev forøget efter et flot friløb med side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple flip og triple salchow og detaljerede koreografiske detaljer. De var dog ikke fejlfri, da hun faldt på side-om-side triple salchow (<). Parret kunne løbe med guldet med en margin på over 30 point!

Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin havde et atletisk kort program med eksplosiv koreografi, men hun havde et uventet fald efter dødsspiralen - alle deres tekniske elementer var dog rene. Friløbet var ambitiøst (med triple tåloop-triple tåloop-double tåloop), men en noget rodet affære med bl.a. et triple salchow fald fra hende, et usikkert løft og hånd på på kast triple flip. Samlet gjorde de dog nok til at holde fast på sølvet.

Amerikanske Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc havde et skuffende kort program, da hun havde et hårdt fald på side-om-side triple salchow (<<). Duoen kom dog stærkt igen i friløbet med en næsten ren fremførelse - kun deres side-om-side spring var en smule underroterede. De kunne dermed rykke op og tage karrierens anden GP-bronzemedalje.

Vanessa James og Eric Radford var tilfredse med deres korte program, men mange småfejl åd af deres score. Deres friløb var også en blandet fornøjelse, da hun faldt på side-om-side triple tåloop (i planlagt kombination) og havde step-out og hånd på på kast triple lutz. De blev det top-placerede canadiske par med en 5. plads.

Tyske Minerva Fabienne Hase og Nolan Seegert lå på en flot 3. plads efter det korte program med en ren fremførelse. Parret kunne dog ikke genskabe magien i friløbet, da hun havde dårlige landinger på begge kast. Parret faldt til en samlet 5. plads. 

Samlet resultat

Se flere detaljer her.

torsdag den 28. oktober 2021

Skate Canada 2021 forudsigelser - Parløb

Sui/Han udfører deres korte program ved Asian Trophy 2021.

På papiret har vi klare favoritter til guld og sølv hos parløberne ved Skate Canada International 2021. Derimod kan bliver kampen om bronzen potentielt meget tæt.

De regerende VM-sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han er selvfølgelig de klare favoritter til guldet grundet deres stabilitet, flotte præsentation og store elementer. Det kinesiske par ser frem mod Vinter-OL på hjemmebane, og deres mål er nok at etablere sig som favoritterne - uden at peake for tidligt. De kan til tider havde småproblemer med side-om-side spring, men i dette felt er de stadig blandt de mest pålidelige. Parret begyndte sæsonen med to stærke fremførelser ved Asian Trophy, som de vandt.

Russiske Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin er rykket ned til at blive Ruslands par nr. 4, så gode fremførelser på GP'erne er vigtige hvis de fortsat vil være kandidater til Vinter OL; parret har 4 GP-medaljer og to GPF-kvalifikationer på resuméet, så evnerne er der. De scorer gerne højt på deres svære side-om-side spring og eksplosive parelementer.

Det bedste bud på bronze er nok amerikanske Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc, som denne sæson allerede har vundet to Challenger Series-bronzemedaljer; især deres fremførelser ved Finlandia Trophy var solide. Deres parelementer har ikke samme eksplosivitet som andre par, men det kan de gøre op for ved at lave færre fejl end deres nærmeste rivaler.

Den interne kamp som Canadas toppar starter nu. Det nye par Vanessa James og Eric Radford havde en usikker debut ved Autumn Classic, men de udviste en del forbedringer ved Finlandia Trophy, hvor de endte på en 4. plads. Potentialet for flere forbedringer og tilhørende større scores er der, men de (især hun) skal sørge for at lande deres side-omside spring.

De to gange canadiske mestre Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro tog en solid 6. plads ved VM 2021, men duoen virkede ikke i topform ved Finlandia Trophy, hvor de skuffede med en 8. plads. Parret har altid kæmpet med at finjustere twist og løft, og hvis deres kast og spring samtidig ikke er rene, så lider deres scores. Forhåbentligt kan parret bevise, at Finlandia Trophy var en off-dag.

Tyske Minerva Fabienne Hase og Nolan Seegert har én GP-medalje (bronze i 2019) på resuméet, men de har sidenhen udvist gode forbedringer. Denne sæson startede med en sejr ved Nebelhorn Trophy, mens de tog en 7. plads ved Finlandia Trophy - dog med en lidt højere score.

Mine forudsigelser
1. Wenjing Sui / Cong Han CHN
2. Daria Pavliuchenko/ Denis Khodykin RUS
3. Ashley Cain-Gribble / Timothy LeDuc USA 
4. Vanessa James / Eric Radford CAN
5. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro CAN 
6. Minerva Fabienne Hase / Nolan Seegert GER
7. Lori-Ann Matte / Thierry Ferland CAN
8. Zoe Jones / Christopher Boyadji GBR

Se flere detaljer her.

søndag den 27. december 2020

Russian Figure Skating Championships 2021 - resultat

Valieva (sølv), Shcherbakova (guld) og Trusova (bronze) på damernes podium.

De russiske nationale mesterskaber i kunstskøjteløb for sæson 2020/21 blev afholdt den 23.-27. december 2020 i Tjeljabinsk, Rusland. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Grundet skader, sygdom og andet måtte nogle store navne melde afbud bl.a. Dmitri Aliev, Artur Danielian, Evgenia Medvedeva, Alina Zagitova, Alena Kostornaia og Victoria Sinitsina/Nikita Katsalapov.

Senior Herrer
Rostelecom Cup-vinder Mikhail Kolyada fortsætter sin stærke comeback sæson; han var i en klasse for sig og leverede to artistisk og tekniske solide (men ikke fejlfrie) programmer. Han kunne derfor tage sin tredje nationale titel i karrieren. Makar Ignatov formåede endelig at levere to solide programmer back-to-back og det blev belønnet med hans første nationale medalje, sølv. Relativt ukendte 17-årige Mark Kondratiuk overraskede med at tage bronze i sin debut ved de nationale seniormesterskaber.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Mikhail KOLYADASPB296.1511
2Makar IGNATOVSPB265.3723
3Mark KONDRATIUKMOS260.3132
4Andrei MOZALEVSPB252.9245
5Alexander SAMARINMOS251.3856
6Anton SHULEPOVSPB249.8994
7Petr GUMENNIKSPB247.4787
8Artem KOVALEVMOS247.1769
9Egor RUKHINMOS240.17128
10Artem LEZHEEVS/K232.981011
11Evgeni SEMENENKOSPB228.471112
12Artem ZOTOVMOS227.661410
13Egor MURASHOVMOS226.14713
14Ilya YABLOKOVMOS214.151314
15Maxim VARAKINMOS180.011615
16Vladislav KATICHEVMRD177.061516
17Maxim PETROVTAT158.761717

Senior Damer
De russiske damer leverede den ene tekniske pragtpræsentation efter den anden - podiet endte med at løbe fejlfrie lange programmer med to quads hver! Den forsvarende mester Anna Scherbakova havde sit livs konkurrence med quad flip og quad lutz samt syv triple spring i friløbet, og dermed kunne hun for tredje år i træk snuppe guldet. Juniorverdensmester Kamila Valieva faldt på sit triple axel forsøg i det korte program, men hendes friløb var rent med to quad tåloops og seks triple spring, og det blev belønnet med sølv. Alexandra Trusova var konservativ og forsøgte "kun" to quads (begge lutzer), men hun kunne endelig løbe rent. Hun tog bronze for andet år i træk.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Anna SHCHERBAKOVAMOS264.1011
2Kamila VALIEVAMOS254.0122
3Alexandra TRUSOVAMOS246.3743
4Daria USACHEVAMOS230.5634
5Maiia KHROMYKHMOS211.9175
6Elizaveta NUGUMANOVASPB204.6369
7Elizaveta TUKTAMYSHEVASPB204.25510
8Ksenia TSIBINOVAMOS203.5696
9Maria TALALAIKINASPB197.32117
10Sofia SAMODUROVASPB196.281011
11Anna FROLOVAMOS187.13168
12Anastasiia GULIAKOVASPB185.75814
13Stanislava MOLCHANOVAKRA184.641212
14Anastasia TARAKANOVAMOS175.581513
15Arina ONISHCHENKOSPB169.171415
16Stanislava KONSTANTINOVASPB168.331317
17Valeria KOSTINATUL161.431716

Senior Parløb
I deres sæsondebut imponerede Tarasova/Morozov med et rent kort program, og deres friløb var også solidt med undtagelse af et fald på kast triple salchow mod slutningen. Parret kunne snuppe guldet, hvilket er deres tredje nationale seniortitel i karrieren. Rostelcom Cup-vinderne og de forsvarende mestre Boikova/Kozlovskii var forhåndsfavoritter, men en dårlig landing på kast triple flip i begge programmer gjorde forskellen, og de måtte derfor tage sølv. De regerende bronzevindere Pavliuchenko/Khodykin havde nogle småfejl i friløbet, med samlet set skøjtede de en god konkurrence og tog bronze igen.


Senior Isdans
Der var ingen overraskelser på podiet i isdans. Efter skade og covid-19 udbrud kunne Stepanova/Bukin endelig gøre deres sæsondebut, og efter to flotte danse kunne duoen med sikkerhed tage deres første nationale seniortitel. Rostelecom Cup-sølvvinderne Zagorski/Guerreiro leverede to solide programmer, hvilket blev belønnet med sølvet. Skoptcova/Aleshin havde problemer med twizzles i fridansen, men samlet gjorde de nok til at tage deres første nationale medalje med bronze.


Se flere detaljer her.

fredag den 24. januar 2020

Boikova/Kozlovskii tager knusende sejr ved EM 2020

Boikova/Kozlovskii udfører deres lange program til "James Bond" ved EM 2020.

Parløbernes lange programmer ved EM 2020 i kunstskøjteløb var lidt ligesom de korte; ét russiske par var en liga for sig, mens de to andre kæmpede (og snublede) lidt mod hinanden.

Førerne Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii var igen sublime, da de leverede et rent program med highlights som side-om-side triple salchows og triple tåloop-double tåloop-double tåloop, triple twist samt kast triple flip og triple loop. Med et personligt bedste FS score på 152.24 point kunne de nappe deres første EM-titel og slå sig fast som reelle guldkandidater til VM.

Landsmænd Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde ikke samme succes på side-om-side springene, da hun doublede salchowen og faldt på triple tåloop i planlagt kombination. Duoen hentede dog en del point på solide triple kast og flotte løft. En FS score på 135.14 point var nok til at rykke dem op og give dem sølv for andet år i træk.

Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin landede både side-om-side triple flip og triple tåloop kombo, men hun faldt på kast triple flip - deres kast triple loop var dog fin. Trods færre fejl betød lavere kvalitet og komponenter, at de modtog dagens tredjebedste score med 131.61 point og samlet faldt til bronze.

Italienske Nicole Della Monica og Matteo Guarise havde problemer med begge side-om-side spring, og der var step-out på kast triple salchow. Deres andre elementer var dog fine, og dermed kunne de tage en 4. plads for andet år i træk.

Både tyske Minerva Fabienne Hase og Nolan Seegert samt østrigske Miriam Ziegler og Severin Kiefer løb under deres potentiale, da de havde fejl på de fleste spring og kast. Ikke desto mindre er deres 5. og 6. plads deres hidtil bedste placering ved et Europamesterskab.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
RUS
234.5811
2Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
208.6432
3Daria PAVLIUCHENKO / Denis KHODYKIN
RUS
206.5323
4Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
194.4444
5Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
186.3955
6Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
177.4166
7Annika HOCKE / Robert KUNKEL
GER
166.1077
8Rebecca GHILARDI / Filippo AMBROSINI
ITA
156.74810
9Cleo HAMON / Denys STREKALIN
FRA
153.49128
10Ioulia CHTCHETININA / Mark MAGYAR
HUN
151.50109
11Coline KERIVEN / Noel-Antoine PIERRE
FRA
150.10911
12Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
147.941112
13Anna VERNIKOV / Evgeni KRASNOPOLSKI
ISR
145.351313
14Laura BARQUERO / Ton CONSUL
ESP
135.681514
15Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA KORDEIRU
CRO
134.571415
16Daria DANILOVA / Michel TSIBA
NED
116.301616

Se flere detaljer her.

torsdag den 23. januar 2020

Boikova/Kozlovskii tager stor føring ved EM 2020

Boikova/Kozlovskii udfører deres korte program til "My Way" i Graz.

De russiske par tog som forventet føringen efter parløbernes korte programmer ved EM 2020 i kunstskøjteløb, men det var kun et af disse par, som fik lagt en god distance til resten af feltet.

De nykronede russiske mestre Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii var det sidste par på isen, men der var ingen nerver at spore; duoen løb fejlfrit med side-om-side triple salchows, triple twist, kast triple flip og lutter level 4 elementer. Deres høje kvalitet betød, at de kunne høste en rekord score på hele 82.34 point, og dermed tager de en behagelig føring.

Deres landsmænd Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin havde også en god dag; parret var rene på side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop samt lutter level 4'er. Deres lidt lavere sværhed og GOE'er placerede dem på en foreløbig andenplads med 74.92 point.

De forsvarende EM-sølvvindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde en fænomenal start med en eksplosiv triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple loop. Desværre mistede de balance på deres reverse lasso løft, hvor de med nød og næppe undgik et fald - løftet modtog basisværdi og negativ GOE. De formåede stadig en tredjeplads med 73.50 point, hvilket er i sølvrækkevidde.

Italienske Nicole Della Monica og Matteo Guarise havde et fint løb med side-om-side triple salchows og triple twist, men hun havde to fødder på landingen af kast triple loop. De blev belønnet med et sæsons bedste på 70.48 point, hvilket betyder en foreløbig 4. plads.

Det tyske par Minerva Fabienne Hase og Nolan Seegert havde deres hidtil bedste korte program, da de var fejlfrie med triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple salchow. På hjemmebane kunne Miriam Ziegler og Severin Kiefer også udføre deres bedste; deres triple twist var lav, men både side-om-side triple tåloops og kast triple flip var fine. De to par opnåede personlige bedste scores og sidder nu på en henholdsvis 5. og 6. plads.

Top 16 går videre til de lange programmer, som finder sted fredag aften.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
RUS
82.341
2Daria PAVLIUCHENKO / Denis KHODYKIN
RUS
74.922
3Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
73.503
4Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
70.484
5Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
70.435
6Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
67.906
7Annika HOCKE / Robert KUNKEL
GER
58.437
8Rebecca GHILARDI / Filippo AMBROSINI
ITA
56.858
9Coline KERIVEN / Noel-Antoine PIERRE
FRA
51.479
10Ioulia CHTCHETININA / Mark MAGYAR
HUN
51.0310
11Zoe JONES / Christopher BOYADJI
GBR
50.9611
12Cleo HAMON / Denys STREKALIN
FRA
50.2412
13Anna VERNIKOV / Evgeni KRASNOPOLSKI
ISR
49.3413
14Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA KORDEIRU
CRO
48.7814
15Laura BARQUERO / Ton CONSUL
ESP
46.7915
16Daria DANILOVA / Michel TSIBA
NED
46.1016
Final Not Reached
17Dorota BRODA / Pedro BETEGON MARTIN
ESP
45.5417
18Alexandra HERBRIKOVA / Nicolas ROULET
SUI
42.1618
19Sofiia NESTEROVA / Artem DARENSKYI
UKR
39.2819

Se flere detaljer her.