tirsdag den 1. marts 2011

Junior VM 2011 - Damernes kvalifikationsrunde

Sydkoreanske Ho Jung Lee udfører sit lange program til "Firebird". Hun blev nummer fire i kvalifikationsrunden. (Foto: Getty Images)

36 damer skøjtede i dag deres lange programmer i kvalifikationsrunden, og ligesom i herrernes disciplin var top 2 fra Japan. Miyabi Oba udførte 4 triple spring, men havde et fald på en underroteret triple lutz. Hun vandt med en score på 89.24 point. Risa Shoji var favorit til at vinde kvalifikationsrunden, men nervøsitet betød, at hun underroterede adskillige spring. Kinesiske Zijun Li endte på en tredjeplads. Top 12 går videre til den egentlige konkurrence.

Top 12 i kvalifikationsrunden
FPl.NameNationPointsFS
1Miyabi OBA

JPN
91.841
2Risa SHOJI

JPN
89.242
3Zijun LI

CHN
89.103
4Ho Jung LEE

KOR
81.274
5Ira VANNUT

BEL
79.935
6Alexandra KAMIENIECKI

POL
78.196
7Monika SIMANCIKOVA

SVK
76.817
8Alina FJODOROVA

LAT
75.828
9Alice GARLISI

ITA
75.739
10Patricia GLESCIC

SLO
72.7710
11Victoria HUEBLER

AUT
69.6511
12Brooklee HAN

AUS
68.4912

Se flere detaljer på isuresults.com

Junior VM 2011 forudsigelser - Parløb

De regerende Junior Verdensmestre Wenjing Sui og Cong Han udfører en dødsspiral. (Foto: Reuters Pictures)

Alle de regerende Junior VM medaljetagere vender tilbage, og de er igen storfavoritter til podiet.

På trods af rygter om aldersfusk har de regerende mestre Wenjing Sui og Cong Han haft en forrygende sæson. Som det eneste juniorpar kvalificerede de sig til senior Grand Prix Finalen, hvor de tog bronze. Parret har ligesom alle andre juniorpar nogle gange problemer med side-om-side springene, men de andre elementer er et tak sværere end de andres. Parret er uden tvivl favoritter til guldet.

De regerende Junior VM sølvvindere og JGPF guldvindere Narumi Takahashi og Mervin Tran er igen favoritter til sølv. De har opnået en stor modenhed i deres præsentation, men de havde store problemer med deres spring ved 4CC. Parret har også haft en travl sæson, så forhåbentlig er de ikke blevet for udmattet - de mangler endnu VM og World Team Trophy.

Russiske Ksenia Stolbova og Fedor Klimov er de regerende bronzevindere, men de kan muligvis rykke højere op, hvis de skøjter rent og de andre laver fejl. Parret slog Sui/Han og Takahashi/Tran i starten af sæsonen.

De nykronede JGPF bronzevindere Xiaoyu og Yang Jin deltager ikke. Det er endnu uvist, om det er pga. alderen eller en skade. De andre par i konkurrencen virker usandsynlige til at gøre en større trussel, men hold alligevel øje med Brittany Jones/Kurtis Gaskell, Natasha Purich/Raymond Schultz og Ashley Cain/Joshua Reagan, som alle kvalificerede sig til JGPF. Se også efter Klara Kadlecova/Petr Bidar, der endte på en 7. plads ved EM. Schweiziske Anais Morand gør sin debut med sin nye partner Timothy Leemann.

Mine forudsigelser
GULD - Wenjing Sui/Cong Han CHN
SØLV - Narumi Takahashi/Mervin Tran JPN
BRONZE - Ksenia Stolbova/Fedor Klimov RUS


Se flere detaljer her.