lørdag den 30. oktober 2010

Skate Canada - Kerr/Kerr fører med minimal margin

Sinead og John Kerr fremfører deres korte dans til "At Last" af Etta James og "Shut Up & Let Me Go" af The Ting Tings. (Foto: Reuters Pictures)

Britiske Sinead Kerr og John Kerr skøjtede en underholdende kort dans, der gav dem føringen med en score på 62.96 point. De opnåede level 4 og 3 for deres golden waltz, men deres trinsekvens på midtlinje var kun en level 2.

De står dog næsten lige med Vanessa Crone og Paul Poirier, der kun scorede 0.01 point mindre! Canadierne udførte deres vals til Alicia Keys "Fallin'", og teknisk set var de mere præcise the The Kerrs, men programkomponenterne blev scoret lavere. Højdepunktet i programmet var deres rotationsløft, hvor Crone blev vendt på hovedet. Deres andenplads er en god fødselsdagsgave til Crone, som fyldte 20 år.

Bronzepladsen blev også til en meget tæt kamp. Pernelle Carron og Lloyd Jones skøjtede solidt og opnåede en score på 54.43 point. Madison Chock og Greg Zuerlein fik overraskende kun level 1 på deres løft, og de er nu på en fjerdeplads med 54.19 point.

Russiske Kristina Goshkova og Vitali Butikov var ikke synkrone på deres twizzles, så de måtte nøjes med en femteplads. Alexandra Paul og Mitchell Islam havde en lille fejl på deres golden waltz segment, da Paul havde en lille snublen. De er på en nuværende sjetteplads med 50.55 point.

Stillingen efter den korte dans
Pl.NameNationPointsSDFD
1Sinead KERR / John KERR

GBR
62.961
2Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
62.952
3Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
54.433
4Madison CHOCK / Greg ZUERLEIN

USA
54.194
5Kristina GORSHKOVA / Vitali BUTIKOV

RUS
51.565
6Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
50.556
7Stefanie FROHBERG / Tim GIESEN

GER
43.007
8Sarah ARNOLD / Justin TROJEK

CAN
40.078
9Rachel TIBBETTS / Collin BRUBAKER

USA
36.889

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: