tirsdag den 19. november 2013

Alissa Czisny ender sæson (og muligvis karriere)

Alissa Czisny er to gange amerikansk mester (foto: Getty).

Amerikanske Alissa Czisny har i dag annonceret, at hun trækker sig fra de sektionale mesterskaber. Hun kan dermed ikke kvalificere sig til U.S. Nationals 2014, og hendes sæson (og drømmen om Vinter OL) er derfor ovre.

26-årige Czisny har denne sæson forsøgt et comeback efter en hofteskade og -operation, og hun vandt faktisk  de regionale mesterskaber. Hun var dog langt fra eliteform, da hun ikke fik landet et eneste triple spring (hun faldt på nogle underroterede triple lutz forsøg).

Fremtiden er stadig uvis, men Czisny agter som minimum at fortsætte i shows. Det er dog svært at forestille sig, at hun vil være i stand til at gøre et comeback på højt konkurrenceplan.

Kilde: US Figure Skating 

Ingen kommentarer: