Det er normalt kendt i sport, at atleter har en vis fordel ved at konkurrere på hjemmebane. Måske er det de klappende publikum og deres støttende tilråb, der får hjemmebanefavoritter til yde den ekstra tand mere? Ved Skate Canada havde canadierne ikke de mest fejlfrie programmer, og dommerne var derfor nødsaget til at straffe dem i deres tekniske score. Til gengæld blev de meget gavmilde, når de skulle bedømme programkomponenterne, hvilket forhindrede de canadiske skøjteløbere i at falde for meget i stillingen. Her er nogle eksempler...
1. Patrick Chan havde hele fire fejl i sit korte program (et fald, to forkludrede piruetter, en doublet tripel). Han fik derfor den niende dårligste tekniske score (ud af 12 mænd), men aftenens bedste score for programkomponenter?! Jeg ved godt, at programkomponenterne ifg. reglerne er uafhængige af det tekniske indhold i programmet, men scoren for programkomponenterne ( skøjtefærdigheder, forbindende trin, udførelse, koreografi og fortolkning) burde ikke være så god, med mindre Chan portrætterede en epileptisk mand.
2. Joannie Rochette havde et rodet langt program, der var fyldt med fejl over det hele. Samlet set fortjente hun sejren, men hendes PCS på 62.88 var for høj. Sammenlignet set fik hun kun 58.64 ved Cup of China, hvor hun havde et overlegent program.
3. Tessa Virtue og Scott Moir havde 2 næsten fald i originaldansen, men da de fandt sted i de forbindende trin, og isdanseparret blev derfor ikke straffet i deres tekniske score. Ej heller i programkomponenterne...?
- Prisen for den bedste imitation af en Zamboni går til...
Canadas Patrick Chan og Cynthia Phaneuf (billedet). Han faldt en gang i sit korte og tre gange i sit lange program, mens hun faldt hele 4 gange i det lange. Jeg har vist overvurderet hjemmebanefordelen en smule. Jeg fik helt ondt af dem, da de sad i Kiss og Cry. Chan lavede sit "sindsyge øjne"-udtryk, mens hun var på grådens rand.- Parløb er igen spændende...
Parløb har altid været min favoritdisciplin pga. den store variation af elementer i programmerne, men i den seneste har det kedet mig en smule. Nok fordi der kun var et toppar (Savchenko og Szolkowy). Da Shen og Zhao annoncerede deres come-back blev jeg ellevild, men glæden forsvandt igen, da tyskerne havde en nedsmeltning ved Trophée Eric Bompard. Heldigvis kom de stærkt igen ved Skate Canada. Og russerne Mukhortova og Trankov har skøjtet to rene lange programmer i træk? Pang og Tong har det bedste lange program jeg har set i lang tid. Juhuu! OL bliver så spændende, og jeg ved slet ikke, hvem jeg skal heppe på.
- Damerne falder en for en...
Hvad fanden sker der med damerne? Alle Grand Prix'er har været præget af fald efter fald efter fald. Jeg kan huske sidste sæsons Grand Prix: Damerne skøjtede virkeligt godt, og sølv, ja endda bronze blev vundet af programmer, der er bedre end dem der vinder guld i dag. Forhåbentligt prøver damerne bare at undgå at 'toppe' for tidligt i sæsonen (krydser fingre).
- Mændende bliver bedre og bedre...
Jeg kigger på Grand Prix-finalisterne i mændenes disciplin og har slet ikke den fjerneste idé om, hvem der vil vinde en medalje. Feltet er bare så utroligt dybt.
- Ingen russiske isdansepar har kvalificeret sig til Grand Prix Finalen...
I stedet er top 3 isdansepar i finalen nordamerikanere. Hvor tiderne dog har ændret kunstskøjteløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar