lørdag den 27. november 2010

Trophée Eric Bompard - Takahiko Kozuka vinder guld med en monster score

Takahiko Kozuka beundrer sit nyvundne trofæ. (Foto: Getty Images)

Takahiko Kozuka leverede sit hidtil bedste lange program i karrieren, da han landede en quad tåloop og 8 smukke triple spring, deriblandt to triple axeler. Hans største fejl i programmet var på quaden, som blev landet på to fødder, men det var også det eneste element, som modtog negative GOE'er. Hans overvældede ansigtsudtryk i Kiss & Cry sagde det hele, for scoren lød på hele 170.43 point. Dette er hans personlige bedste samt sæsonens bedste for en herre. Det er desuden den andenstørste LP score for en mand siden det nye bedømmelsessystem blev indført (landsmanden Daisuke Takahashi har stadig rekorden fra 4CC 2008). Kozuka vinder sæsonens anden guldmedalje og er videre til Finalen som den topseedede herre.

Franske Florent Amodio var også solid med hensyn sine spring, da han udførte 8 triple spring. Hans triple axel udført i kombination blev dog landet på to fødder. Han opnåede også et personligt bedste, her på 153.76 point. Sølvet og den høje samlede score betyder, at han kvalificerer sig til Finalen for første gang.

Brandon Mroz var ligeledes på med springene, da han landede en quad tåloop og 8 triple spring. Han mistede et par point, da han havde et stepout på den anden triple axel og kun fik sin springkombinationspiruette bedømt til level 1. Hans score på 141.85 point holdt ham på en tredjeplads, og han er nu andensubstitut til Finalen.

Kevin Reynolds landede sin quad salchow og 6 triple spring, deriblandt en 3axel-3tåloop kombination. Han havde dog et fald på en underroteret quad tåloop og singlede sin anden planlagte triple axel, men det var nok til at trække ham op på en samlet 4. plads. Chafik Besseghier singlede et par spring og faldt til en samlet 5. plads.

Brian Joubert trak sig før det lange program, angiveligt på grund af maveinfluenza.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Takahiko KOZUKA

JPN
248.0711
2Florent AMODIO

FRA
229.3822
3Brandon MROZ

USA
214.3133
4Kevin REYNOLDS

CAN
200.1374
5Chafik BESSEGHIER

FRA
185.6947
6Nan SONG

CHN
181.5385
7Peter LIEBERS

GER
177.5468
8Anton KOVALEVSKI

UKR
173.9296
9Zoltan KELEMEN

ROU
161.70109
WDBrian JOUBERT

FRA
5

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: