Viser opslag med etiketten Hubbell/Hubbell. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hubbell/Hubbell. Vis alle opslag

søndag den 12. februar 2012

Four Continents 2012 - Davis og White tager snæver føring efter kort dans

Meryl Davis og Charlie White udfører deres korte dans. (Foto: Getty Images)

Isdanserne fik i nat udført deres korte danse, og især det tekniske panel var hårdt ved dem - ikke desto mindre blev det en spændende og tæt parvis kamp om pladserne.

Favoritter Meryl Davis og Charlie White leverede en solid dans, omend de ikke var så helt skarpe på de tekniske elementer, som de var ved Grand Prix Finalen og de nationale mesterskaber. Deres twizzles og løft fik level 4, men alle trinsekvenser blev kun tildelt level 3. Deres score på 72.15 point var dermed et stykke under deres sæsons bedste, men stadig nok til at give dem føringen.

Tessa Virtue og Scott Moir leverede deres dans med en smule mere flair, hvilket betød, at de opnåede dagens højeste programkomponenter. Teknisk mistede de dog en del point, da kun ét element opnåede level 4 - resten fik level 3. Parret er på en foreløbig 2. plads, kun 0.55 point bagud rivalerne.

Landsmændene Kaitlyn Weaver og Andrew Poje fik en fremført deres korte dans solidt, men de kæmpede med begge rhumba sekvenser, som begge blev tildelt level 2. Parret er på en foreløbig 3. plads med 64.23 point.

Kampen om bronze bliver hård, da Maia Shibutani og Alex Shitani er kun 0.85 point bagefter. Søskendeparrets solgte virkelig programmet godt til publikum, men lavere levels og programkomponenter holdte dem nede på en 4. plads - til publikums åbenlyse utilfredshed.

Madison Hubbell og Zachery Donohue var ikke helt perfekte. Han havde et fald på deres cirkulære trinsekvens, og parret var ikke helt skarpe på deres anden rhumba sekvens samt deres twizzles. Alexandra Paul og Mitchell Islam leverede en underspillet kort dans, men de lave levels på alle tre trinsekvenser hjalp trak dem ned. De to par er på en tæt 5.- og 6. plads.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
72.151
2Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
71.602
3Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
64.233
4Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
63.384
5Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE

USA
49.935
6Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
48.526
7Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
45.427
8Danielle OBRIEN / Gregory MERRIMAN

AUS
40.108
9Anna NAGORNYUK / Viktor KOVALENKO

UZB
39.939
10Corenne BRUHNS / Ryan VAN NATTEN

MEX
35.9310
11Cortney MANSOUR / Daryn ZHUNUSSOV

KAZ
25.5311

Se flere detaljer her.

lørdag den 20. august 2011

Musik update i Detroit: Pechalat/Bourzat, Faiella/Scali med mere...

Pechalat/Bourzat med deres nye trænere, Pasquale Camerlengo og Anjelika Krylova.

Så har vi en musik update (per icenetwork) fra kunstskøjteløberne i Detroit, der træner under isdanseduoen Camerlengo og Krylova.

Franske Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat har en kort dans til en rumba samt hurtige og langsomme sambarytmer, mens deres fridans vil være til musik af Peter Gabriel. Fridansens tema vil være Egypten. De specifikke musiknumre er ikke nævnt, men parret vil debutere deres programmer i oktober ved French Masters. De skal desuden deltage i Grand Prix'erne Skate America, Skate Canada og Trophée Eric Bompard.

Vi ved allerede, hvad deres træningsmakkere Kaitlyn Weaver og Andrew Poje skal skøjte til.

Pasquale Camerlengo og Anjelika Krylova har opnået stor popularitet de seneste sæsoner, og pt. træner de også Madison Hubbell og Zachery Donohue - som er blevet tildelt Skate America - samt Anastasia Olson and Jordan Cowan. Begge par skal desuden deltage i Nebelhorn Trophy.

Italienske Massimo Scali er hjælpetræner, og han får god tid, da come-backet med isdansepartneren Federica Faiella er blevet udskudt på ubestemt tid. Faiella døjer desværre stadig med en hofteskade.

Og helt urelateret...

Artiklen nævner også parløberne Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch. Parret har nyt kort program til quicksteppen "Borsalino", mens det lange program er til soundtracket fra "Henry V" af Patrick Doyle. Parret deltog i sidste uges Thornhill Summer Skate, hvor de vandt med 55.35 point for det korte, og 101.87 point for det lange program.

Britiske Stacey Kemp og David King har besluttet at skifte trænere. De vil nu flytte til
Ellenton i Florida, hvor de vil træne med Jim Peterson og Lyndon Johnston, som blandt andet træner Amanda Evora og Mark Ladwig.

Verdensmestrene Aliona Savchenko og Robin Szolkowy har et kort program til soundtracket "Illuminati" af Hans Zimmer.


torsdag den 19. maj 2011

Hvem bliver og hvem går? - Isdans

Sinead Kerr og John Kerr var/er kendt for deres anderledes programmer. (Foto: Getty Images)

De siger farvel
  • Sinead Kerr/John Kerr (GBR) - En lang karriere samt Sineads skulderskader får det populære søskendepar til at stoppe.
  • Oksana Domnina/Maxim Shabalin (RUS) - De har aldrig officielt trukket sig tilbage, men Domnina har fået barn, mens Shabalin nu er blevet træner i isdans. Jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at de ikke vender tilbage.
De splitter
  • Madison Hubbell/Keiffer Hubbell (USA) - Hun skøjter nu med Zach Donahue, mens han evaluerer sine muligheder.
Spørgsmålstegnene
  • Nora Hoffmann/Maxim Zavozin (HUN) - De trak sig fra VM pga. sygdom, og deres fremtid er endnu ikke bekræftet.
  • Emily Samuelson/Evan Bates (USA) - De har ikke konkurreret denne sæson pga. hans skade, men de agter at vende tilbage. Det er endnu uvist, hvilken form de er i.
De bliver
  • Federica Faiella/Massimo Scali (ITA) - Parret har ombestemt sig og bliver alligevel. De vil tage tingene en sæson ad gangen.
  • Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat (FRA) - De skuffede ved VM og har nu skiftet træner. De bliver måske ikke til næster Vinter OL, men mon ikke de bliver endnu en sæson med næste VM i Frankrig?
  • Tessa Virtue/Scott Moir (CAN) - Virtue operation/skader holdte dem ude indtil VM, hvor de "kun" tog sølv. Efter sigende er hun nu sundere end før, så mon ikke de bliver og skøjter til deres potentiale?
  • Meryl Davis/Charlie White (USA) - De har været utrolig stille efter deres VM-sejr, men jeg kan ikke forestille mig at de vil stoppe nu.

fredag den 13. maj 2011

Madison Hubbell og Keiffer Hubbell splitter

Madison Hubbell og Keiffer Hubbell ved U.S. Nationals 2011. (Foto: Getty Images)

Der har gået rygter om dette et par måneder, men det er nu officielt, at det amerikanske søskendepar Madison og Keiffer Hubbell har valgt at ende deres partnerskab. Isdanseparret har skøjtet sammen i 10 år, og de har blandt andet vundet den nationale juniortitel i 2008 og 4CC-bronze i 2010. Grundet det stærke felt i amerikansk isdans har de aldrig placeret højere end en 4. plads ved de nationale mesterskaber på seniorniveau, så deres split kommer ikke som den helt store overraskelse.

Madison vil nu skøjte sammen men Zach Donahue hos sin samme træner (Pasquale Camerlengo i Detroit), mens Keiffer, som har været plaget af skader, vil evaluere sine muligheder både på og uden for isen.

(Kilde: U.S. Figure Skating)

søndag den 30. januar 2011

US Nationals 2011 - Davis/White vinder deres tredje nationale titel

Meryl Davis og Charlie White udfører deres tango fridans. (Foto: Getty Images)

Meryl Davis og Charlie White var selvfølgelig overbevisende i deres fridans, som de vandt med en score på 109.44 point. Dermed øgede de marginen på deres sejr til hele 12 point. Alle elementer fik level 4 bortset fra de to trinsekvenser, som var level 3. Alle deres 5 programkomponenter var i de høje 9'ere!

På også en overbevisende andenplads endte Maia Shibutani og Alex Shibutani. Alle deres elementer fik level 4 bortset fra deres diagonale trinsekvens, så de slog faktisk Davis og White på den tekniske score. Deres fridans score lød på hele 102.71 point. På en lidt fjern tredjeplads endte Madison Chock og Greg Zuerlein. Parret opnåede også høje levels, men lave GOE'er og programkomponenter betød, at deres fridans "kun" scorede 92.88 point. Top 3 kan nu se frem til VM til marts.

Den eneste nogenlunde tætte medaljekamp var om tin. Madison Hubbell og Keiffer Hubbell sprang op på en 4. plads, efter både Lynn Kriengkrairut og Logan Giuletti-Schmitt havde et fald i deres fridans.

Top 10 resultat
1. Meryl Davis/Charlie White - 185.48
2. Maia Shibutani/Alex Shibutani - 173.18
3. Madison Chock/Greg Zuerlein - 154.62
4. Madison Hubbell/Keiffer Hubbel -141.70
5. Lynn Kriengkrairut/Logan Giuletti-Schmitt - 138.42
6. Isabella Cannuscio/Ian Lorello - 136.55
7. Shannon Wingle/Timothy McKernan - 130.20
8. Rachel Tibbetts/Collin Brubaker - 118.25
9. Meredith Zuber/Kyle Herring - 118.06
10. Ginna Hoptman/Pavel Filchenkov - 117.53

Se flere detaljer på usfigureskating.org

lørdag den 29. januar 2011

US Nationals 2011 - Davis/White vinder uden problemer den korte dans

Meryl Davis og Charlie White udfører deres Golden Waltz sekvens i deres korte dans. (Foto: AP Photo)

Favoritter Meryl Davis og Charlie White valsede sig til føringen med en enorm score på 76.04 point, hvilket giver dem en margin på lidt over 5 point før fridansen. Parret opnåede level 4 på alle elementer og så selvfølgelig aftenens højeste programkomponenter.

Maia Shibutani og Alex Shibutani sidder på en solid andenplads med 70.47 point. De opnåede ligeledes level 4 på alle deres elementer. En del point tilbage ligger Madison Chock og Greg Zuerlein med 61.74 point. Parret opnåede kun level 3 og én level 4. Top 3 tror jeg ikke vil ændre sig efter fridansen.

På en fjerdeplads har vi Lynn Kriengkrairut og Logan Giuletti-Schmitt med 58.59 point, men Madison Hubbell og Keiffer Hubbell er kun under 1 point bagud.

Top 10 efter den korte dans
1. Meryl Davis/Charlie White - 76.04
2. Maia Shibutani/Alex Shibutani - 70.47
3. Madison Chock/Greg Zuerlein - 61.74
4. Lynn Kriengkrairut/Logan Giuletti-Schmitt - 58.59
5. Madison Hubbell/Keiffer Hubbel - 57.91
6. Shannon Wingle/Timothy McKernan - 55.07
7. Isabella Cannuscio/Ian Lorello - 54.43
8. Ginna Hoptman/Pavel Filchenkov - 48.37
9. Meredith Zuber/Kyle Herring - 44.42
10. Rachel Tibbetts/Collin Brubaker - 41.86

Se flere detaljer på usfigureskating.org

fredag den 28. januar 2011

De amerikanske nationale mesterskaber 2011 forudsigelser - Isdans

Meryl Davis og Charlie White er de overvældende favoritter til guldet. (Foto: Getty Images)

USA kan sende tre isdansepar til både 4CC, Junior VM og senior VM.

Foruden katastrofe burde de regerende mestre Meryl Davis og Charlie White med lethed tage guldet igen. Parret er ubesejret i sæson, og der er simpelthen ingen andre i feltet, som når i nærheden af dem. Deres fridans har indtil videre fået en lidt lunken modtagelse, så det bliver spændende at se, om modifikationerne har hjulpet på det.

Top 3 burde optages af deres træningsmakkere. Det bliver en tæt kamp om sølv, da både Maia Shibutani/Alex Shibutani og Madison Chock og Greg Zuerlein har opnået lignende resultater i Grand Prix'erne - begge par har begge vundet to bronzemedaljer hver. Søskendeparret Shibutani har dog opnået et sæsons bedste på omkring 5 point mere end Chock og Zuerlein.

Tinmedaljen er ret åbent. Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt har opnået sæsonens fjerdebedste samlede score i sæson, da de endte på en 6. plads ved deres eneste Grand Prix. Madison Hubbell og Keiffer Hubbell endte også ved en 6. plads ved deres Grand Prix i Kina, men måtte trække sig fra deres anden konkurrence pga. skade.

Mine forudsigelser
GULD - Meryl Davis/Charlie White
SØLV - Maia Shibutani/Alex Shibutani
BRONZE - Madison Chock/Greg Zuerlein
TIN - Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt

Se flere detaljer her.

lørdag den 20. november 2010

Rostelecom Cup - Bobrova/Soloviev vinder guld i et udtyndet felt

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører et danseløft i deres fridans til "Melody of the White Nights" af Isaak Schwartz. (Foto: Reuters Pictures) 

Rostelecom Cup sluttede med isdansernes fridans, og det blev noget af en kort affære, da hele tre par trak sig efter den korte dans. Feltet bestod nu kun af 5 isdansepar, hvilket er halvdelen af det normale antal. 

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev opnåede Ruslands anden guldmedalje i konkurrencen, da de havde en stærk fridans med solide twizzles og smukke løft. Alle deres elementer opnåede level 4 bortset fra deres to trinsekvenser, som opnåede level 3. Deres score på 93.53 point er et personlig bedste, og de vandt karrierens første Grand Prix guld med en margin på 12 point. Med sølvet fra Cup of China har de for første gang kvalificeret sig til Finalen.  

Ungarske Nora Hoffmann og Maxim Zavozin skøjtede også solidt og fremviste gode løft, men deres sidste trinsekvens var kun level 2. Deres score på 84.85 point, som var et nyt personlig bedste, var dagens tredjebedste og nok til at trække dem op på en samlet andenplads. Sølvet er deres første Grand Prix medalje. 

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov fremførte en smuk fridans til musikken fra balletten "Don Quixote", og de fremviste gode løft og trinsekvenser. Ligesom landsmændene Bobrova og Soloviev opnåede alle deres elementer bortset fra trinsekvenserne level 4. Deres score på 85.65 point var dagens andenbedste og trak dem op på en tredjeplads.

De tre par, som trak sig fra konkurrencen var italienske Federica Faiella og Massimo Scali, Madison Hubbell og Keiffer Hubbell samt Alexander Paul og Mitchell Islam. Angiveligt er det Scali, Keiffer og Paul, som døjer med skader (muligvis med ryggen). Hvad er der mon i vandet i disse dage?! 

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
154.3311
2Nora HOFFMANN / Maxim ZAVOZIN

HUN
142.0933
3Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
134.7962
4Kristina GORSHKOVA / Vitali BUTIKOV

RUS
127.4744
5Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
123.7075
WDFederica FAIELLA / Massimo SCALI

ITA
2
WDMadison HUBBELL / Keiffer HUBBELL

USA
5
WDAlexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
8

Se flere detaljer på isuresults.com

Rostelecom Cup - Bobrova/Soloviev vinder den korte dans

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører et løft i deres korte dans til "Delilah". (Foto: Getty Images)

Hjembysfavoritterne Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev skøjtede en solid kort dans, hvor alle deres elementer blev bedømt til enten level 3 eller level 4. Dette giver dem en førsteplads med et sæsons bedste på 60.80 point.

Federica Faiella og Massimo Scali havde heldigvis ingen problemer med skørtet i dag. Præsentationsmæssigt var parret det bedste i feltet, men de mistede mange point, da hele tre af deres elementer kun modtog level 2. De er på en andenplads med 57.65 point.

Ungarske Nora Hoffmann og Maxim Zavozin indtager tredjepladsen med 57.24 point. På en fjern fjerdeplads ligger russiske Kristina Gorshkova og Vitali Butikov, mens Madison Hubbell og Keiffer Hubbell er på en femteplads.

De nylige seniorer havde problemer med den korte dans. Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov startede godt ud med deres twizzles og Goldens Waltz segmenter, men senere kiksede de løftet, og Katsalapov faldt på nogle forbindende trin. De er nede på en 6. plads med 49.14 point. Alexandra Paul og Mitchell Islam skøjtede også godt, indtil Paul faldt på deres trinsekvens på lige linje uden hold. Desuden fik de fradrag på 2 point for et forlænget løft. De er på en 8. plads.

Stilling efter den korte dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
60.801
2Federica FAIELLA / Massimo SCALI

ITA
57.652
3Nora HOFFMANN / Maxim ZAVOZIN

HUN
57.243
4Kristina GORSHKOVA / Vitali BUTIKOV

RUS
51.974
5Madison HUBBELL / Keiffer HUBBELL

USA
50.595
6Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
49.146
7Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
48.457
8Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
45.758

fredag den 19. november 2010

Rostelecom Cup forudsigelser - Isdans

Federica Faiella og Massimo Scali har et fald i deres fridans ved Cup of China. (Foto: Getty Images)

Favoritterne til guldet vil nok være italienske Federica Faiella og Massimo Scali. Godt nok tog de kun bronze ved Cup of China, men dette skyldtes nok mest fejlene forårsaget af Faiellas lange skørt. Dette har de forhåbentlig fået ordnet, for derudover udviste de stort potentiale med deres nye programmer.

Russiske Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev tog faktisk sølv foran Faiella og Scali ved Cup of China, men parret var ydmyge nok til at anerkende, at deres sejr mere skyldtes, at italienerne ikke skøjtede deres bedste. Sølv vil være nok til at kvalificere dem til Finalen, men bronze kan måske være nok. Landsmændene Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov havde ikke en den super senior debut, som mange spåede dem til, men de endte stadig på en solid 4. plads ved NHK Trophy. Rusland har allerede sat stort pres på det unge par, så forhåbentlig med lidt mere træningstid kan parret endelig leve op til dette. Det tredje russiske par Kristina Gorshkova og Vitali Butikov, som endte på en 6. plads ved Skate Canada, deltager også.

Canadiske Alexandra Paul og Mitchell Islam er også medaljefavoritter. Parret endte på en 4. plads ved Skate Canada, men de ville nok været endt på podiet, hvis det ikke havde været for fejl i deres korte dans. Ukrainske Nora Hoffmann og Maxim Zavozin endte også på en 4. plads ved deres Grand Prix. En podieplads er nok kun mulig, hvis nogle af ovenstående ikke skøjter deres bedste. Hold også øje med de regerende 4CC bronzemedaljetagere Madison Hubbell og Keiffer Hubbell, som endte på 6. plads ved Cup of China.

Mine forudsigelser
GULD - Federica Faiella/Massimo Scali ITA
SØLV - Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev RUS
BRONZE - Elena Ilinykh/Nikita Katsalapov RUS

Se hele deltagerlisten her.

søndag den 7. november 2010

Cup of China - Pechalat/Bourzat tager karrierens første Grand Prix guld

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat under deres korte dans til "Dr. Zhivago". (Foto: AP Photo)

Jeg er endelig hjemme efter en weekendtur med skolen, så I får updates på Cup of China eftersom jeg får pløjet mig igennem programmerne på Youtube.

I isdans viste det sig at være en god idé at være velforberedt. Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat tog deres fjerde sejr i sæsonen, og det var tydeligt at se at de havde justeret deres programmer efter feedback fra dommerne. Deres nye korte dans havde en solid debut med et nyt personligt bedste på 64.12 point, og i deres fridans opnåede 6 ud af 8 elementer level 4, mens resten fik level 3. Samlet set scorede de 159.59 point og opnåede dermed deres første Grand Prix sejr med en margin på lidt over 14 point.

Russiske Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en god sæsondebut af deres programmer, og den eneste fejl i begge programmer var nogle usikre twizzles. Samlet set tog de sølv, hvilket er deres første Grand Prix medalje nogensinde i deres karriere.

Guldfavoritterne Federica Faiella og Massimo Scali havde derimod en ret ujævn debut af deres programmer, hvilket skyldes det lange skørt, som Faiella bar. I den korte dans sad Scalis skøjte fast i skørtet under deres Golden Waltz trinsekvens, hvor de glippede nogle trin. I fridansen sad hans skøjte fast under løftet på lige linje, hvilket betød, at de begge faldt. Man kunne også høre Scali sige "miniskørt" efter fridansen, så forhåbentlig får de problemet løst inden deres næste Grand Prix, for ud over det har begge programmer stort potentiale. Her måtte de nøjes med bronze for andet år i træk.

Nora Hoffmann og Maxim Zavozin endte på en 4. plads i deres Grand Prix debut, mens kinesiske Xintong Huang og Xun Zheng endte på en 5. plads. Søskendeparret Madison Hubbell og Keiffer Hubbell faldt begge i deres korte dans, men fik sig trukket op på en samlet 6. plads efter fridansen.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
159.5911
2Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
145.3932
3Federica FAIELLA / Massimo SCALI

ITA
139.5223
4Nora HOFFMANN / Maxim ZAVOZIN

HUN
130.8244
5Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
124.6056
6Madison HUBBELL / Keiffer HUBBELL

USA
120.9585
7Kharis RALPH / Asher HILL

CAN
119.5167
8Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
114.4678
9Xueting GUAN / Meng WANG

CHN
105.9199
10Isabella CANNUSCIO / Ian LORELLO

USA
101.831010

Se flere detaljer på isuresults.com

onsdag den 3. november 2010

Cup of China forudsigelser - Isdans

Italienske Federica Faiella og Massimo Scali gør deres sæsondebut ved Cup of China (Foto: Getty Images)

Sæsonens tredje Grand Prix Cup of China begynder nu på fredag i Beijing, Kina. Konkurrencen starter af med isdansernes korte dans.

De regerende VM bronzevindere Federica Faiella og Massimo Scali gør deres sæsondebut her. Parrets forrige sæson var særdeles succesfuld, da de vandt sølv ved EM og så selvfølgelig bronze ved VM. De tog bronze her sidste år, men de vil klart være guldfavoritter nu, men intet er sikkert, da vi ikke har set deres nye programmer endnu. De nye programmer er til hhv. "My Fair Lady" og en flamenco, og (desværre) har Faiella og Scali desuden bekendtgjort, at dette bliver den sidste sæson i deres karriere.

Deres største trusler er franske Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat, der allerede har konkurreret tre gange denne sæson (og vundet guld alle tre steder). De har dog haft en smule problemer med deres korte dans til "Amélie", og ifølge rygter har de af denne grund kreeret en ny til "Dr. Zhivago (Lara's Theme)".

Det vil blive en hård kamp om bronze. De russiske Junior Verdensmestre fra 2007, Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev, har i de seneste år langsomt arbejdet sig op af ranglisten, og sidste sæson endte de på en 2. plads ved de russiske nationale mesterskaber, hvorved de kom til Vinter OL og VM, hvor de endte på en henholdsvis 15.- og 8. plads. Det bliver spændende at se, om parret kan gribe chancen og etablere sig som Ruslands isdansepar nr. 1. Vi har også Nora Hoffmann og Maxim Zavozin, der startede sæsonen ud med guld ved Ondrej Nepala og sølv ved Finlandia trophy. Derudover har vi Madison Hubbell og Keiffer Hubbell, der tog bronze ved forrige 4CC.

Kina sender tre isdansepar, og selvom jeg ikke tror at de har en chance for en podieplads, så hold alligevel øje med Xintong Huang og Xun Zheng, der endte på en overraskende 4. plads ved forrige 4CC. Parret håber sikkert på at forbedre deres 7. plads her fra sidste år.

Mine forudsigelser
GULD - Federica Faiella/Massimo Scali ITA
SØLV - Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat FRA
BRONZE - Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev

Se hele deltagerlisten her.

lørdag den 9. oktober 2010

Finlandia Trophy - dag 1

Herrernes skøjtede deres korte programmer, mens isdanserne skøjtede deres korte danse.

Herrer
Kristoffer Berntsson tog føringen med en solid score på 67.64 point med et kort program, der indeholdt en triple axel, 3flip-3tåloop kombination samt en triple loop. Hans score led under, at kombinationen modtog negative GOE'er, da hans afsæt var på forkert skær, og to af piruetterne blev bedømt til level 1. Daisuke Murakami skøjtede også et nogenlunde rent program, der indeholdt 3lutz-3tåloop, triple axel og triple (f)lip. Hans score på 66.09 point er et nyt personligt bedste og nok til en foreløbig andenplads. Artur Gachinski havde et par fejl i sit program, da han doublede lutzen i sin planlagte 3lutz-3tåloop kombination samt fik sin parallelpiruette med fodskifte ugyldiggjort. Hans score på 63.54 point er nok til en tredjeplads. Både Samuel Contesti og Konstantin Menshov havde problemer med alle tre springelementer, og de er nu på en henholdsvis 4.- og 5. plads.

Herrernes top 10 efter det korte program
1. Kristoffer Berntsson SWE - 67.64
2. Daisuke Murakami JPN - 66.09
3. Artur Gachinski RUS - 63.54
4. Samuel Contesti ITA - 60.72
5. Konstantin Menshov RUS - 59.50
6. Grant Hochstein USA - 56.90
7. Paolo Bacchini ITA - 56.90
8. Jonathan Cassar USA - 55.16
9. Maciej Cieplucha POL - 49.88
10. Ari-Pekka Nurmenkari FIN - 49.40

Isdans
Favoritterne Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat tog sikkert føringen efter det korte program med en score på 59.96 point, hvilket er en knap 4 points forbedring i forhold til Nebelhorn Trophy. Grunden til dette skyldes til dels, at den første del af deres gyldne vals mønster blev bedømt til level 2 (basisværdi 6.00) i stedet for level 1 (bv 3.50). Nora Hoffmann og Maxim Zavosin er på en nuværende andenplads med 54.76 point, mens Kristina Gorshkova og Vitali Butikov er på en tredjeplads med 54.50 point. Madison Hubbell og Keiffer Hubbell opnåede dagens bedste tekniske score, men deres programkomponenter blev kun bedømt til dagens femtebedste, og dette betyder en foreløbig femteplads. Danske Katelyn Good og Nikolaj Sørensen er på en 9. plads.

Stillingen efter den korte dans
1. Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat FRA - 59.96
2. Nora Hoffmann/Maxim Zavozin HUN - 54.75
3. Kristina Gorshkova/Vitali Butikov RUS - 54.50
4. Madison Hubbell/Keiffer Hubbell USA - 50.89
5. Federica Testa/Christopher Mior ITA - 47.73
6. Stefanie Frohberg/Tim Giesen GER - 45.23
7. Siobhan Heekin-Canedy/Alexander Shakalov UKR - 44.16
8. Zsuzsanne Nagy/Mate Fejes HUN - 39.38
9. Katelyn Good/Nikolaj Sørensen DEN - 35.94
10. Henna Lindholm/Ossi Kanervo FIN - 33.31

Se flere detaljer på figureskatingresults.fi

onsdag den 6. oktober 2010

Finlandia Trophy 2010 forudsigelser


Fra nu på torsdag og indtil søndag den 10. oktober finder den 15. Finladia Trophy sted i Vantaa, Finland. Der afholdes konkurrence i damernes, herrernes og isdansernes disciplin, og især hos damerne er der nogle store navne med.

Herrer
En af guldfavoritterne vil være Samuel Contesti, der vandt sølv ved EM 2009. Hans forrige sæson var lidt svingende, men han formåede at ende sæsonen med en solid 7. plads ved VM. En anden favorit er svenske Kristoffer Berntsson, som dog havde en skuffende forrige sæson. Han endte på en 6. plads ved denne konkurrence sidste år. Rusland er repræsenteret to stærke herrer: Konstantin Menshov, som lige har vundet sølv ved Nebelhorn Trophy, samt den regerende Junior VM bronzevinder Artur Gachinski. Hold også øje med japanske Daisuke Murakami og amerikanerne Grant Hochstein og Jonathan Cassar.

Mine gæt
Guld - Konstantin Menshov
Sølv - Samuel Contesti
Bronze - Kristoffer Berntsson

Damer
Japanske Akiko Suzuki havde en super forrige sæson, hvor hun bl.a. vandt bronze ved Grand Prix Finalen, tog sølv ved 4CC og kvalificerede sig til Vinter OL og VM. Desuden vandt hun også sin sæsondebut forrige sæson, så måske hun kan gentage sig. På hjemmebane har vi Kiira Korpi, der lige har vundet guld ved Nebelhorn Trophy. Hun vandt bronze her sidste år. Ruslands top 2 senior damer konkurrerer også: den regerende Finlandia Trophy mester Alena Leonova og den nationale mester Ksenia Makarova. Hold også øje med Elena Glebova, Sofia Biryukova og Amanda Dobbs.

Mine gæt
Guld - Akiko Suzuki
Sølv - Kiira Korpi
Bronze - Ksenia Makarova

Isdans
Her vil de soleklare favoritter være Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat, der har haft travlt de to seneste uger med at vinde Nebelhorn Trophy og French Master's. De andre guldfavoritter ville have være regerende mestre Sinead Kerr og John Kerr, men der er forlydender om, at de ikke vil deltage alligevel. Sølv og bronze kunne gå til ukrainske Nora Hoffmann og Maxim Zavosin, der har lige vundet Ondrej Nepala Memorial, og det amerikanske søskendepar Madison Hubbell og Keiffer Hubbell, der vandt bronze ved 4CC 2010. Danmark er repræsenteret af Katelyn Good og Nikolaj Sørensen.

Mine gæt
Guld - Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat
Sølv - Nora Hoffmann/Maxim Zavosin
Bronze - Madison Hubbell/Keiffer Hubbell

Tidsskema (dansk tid, GMT +1)

Fredag den 8. oktober
16:00-18:05 - Herrer: kort prorgram
18:30-20:15 - Isdans: kort dans 

Lørdag den 9. oktober
14:00-15:20 - Damer: kort program
15:45-18:05 - Herrer: langt program

Søndag den 10. oktober
10:30-12:00 - Isdans: fridans
12:25-13:55 - Damer: langt program

Se flere detaljer på stll.fi/finlandia_trophy/