Pechalat/Bourzat med deres nye trænere, Pasquale Camerlengo og Anjelika Krylova.
Så har vi en musik update (per icenetwork) fra kunstskøjteløberne i Detroit, der træner under isdanseduoen Camerlengo og Krylova.
Franske Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat har en kort dans til en rumba samt hurtige og langsomme sambarytmer, mens deres fridans vil være til musik af Peter Gabriel. Fridansens tema vil være Egypten. De specifikke musiknumre er ikke nævnt, men parret vil debutere deres programmer i oktober ved French Masters. De skal desuden deltage i Grand Prix'erne Skate America, Skate Canada og Trophée Eric Bompard.
Vi ved allerede, hvad deres træningsmakkere Kaitlyn Weaver og Andrew Poje skal skøjte til.
Pasquale Camerlengo og Anjelika Krylova har opnået stor popularitet de seneste sæsoner, og pt. træner de også Madison Hubbell og Zachery Donohue - som er blevet tildelt Skate America - samt Anastasia Olson and Jordan Cowan. Begge par skal desuden deltage i Nebelhorn Trophy.
Italienske Massimo Scali er hjælpetræner, og han får god tid, da come-backet med isdansepartneren Federica Faiella er blevet udskudt på ubestemt tid. Faiella døjer desværre stadig med en hofteskade.
Og helt urelateret...
Artiklen nævner også parløberne Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch. Parret har nyt kort program til quicksteppen "Borsalino", mens det lange program er til soundtracket fra "Henry V" af Patrick Doyle. Parret deltog i sidste uges Thornhill Summer Skate, hvor de vandt med 55.35 point for det korte, og 101.87 point for det lange program.
Britiske Stacey Kemp og David King har besluttet at skifte trænere. De vil nu flytte til Ellenton i Florida, hvor de vil træne med Jim Peterson og Lyndon Johnston, som blandt andet træner Amanda Evora og Mark Ladwig.
Verdensmestrene Aliona Savchenko og Robin Szolkowy har et kort program til soundtracket "Illuminati" af Hans Zimmer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar