Patrick Chan udfører sit korte program til "Take Five". (Foto: Getty Images)
Rostelecom Cup startede med herrernes korte programmer, og ikke helt overraskende tog canadiske
Patrick Chan føringen. Han startede ud med en smuk 4tåloop-3tåloop kombination (den eneste i konkurrencen), som var så god, at en enkel dommer gav +3 i GOE for den. Desværre gav hans triple axel igen problemer, da han havde fald på denne, men resten af hans elementer blev udført solidt. De nye ændringer i basisværdier giver quadspringere et stor forspring, selvom de skulle falde på et andet element, og sammenlagt med Chans høje programkomponenter kan man forstå hans høje score 81.96 point, som er sæsonens højeste blandt herrerne.
Jeremy Abbott udførte sin 3flip-3tåloop, triple axel og triple lutz rent, men han havde lidt problemer med sin springpiruette i oprejst position. Abbott indrømmede da også, at han var ret nervøs, fordi han ved sin forrige Rostelecom Cup deltagelse havde haft et forfærdeligt program. Denne gang scorede han 77.61 point, hvilket er hans sæsons bedste og nok til en foreløbig andenplads.
Tjekkiske
Tomas Verner landede også sine spring rent, men han mistede nogle point, da hans triple flip havde afsæt på forkert skær. Det er dog stadig en sejr at se Verner skøjte solide korte programmer to gange i træk. Desuden lovede han, at han vil genindsætte quaden i sine programmer til EM og VM. Hans score på 74.10 point giver ham en tredjeplads.
På en fjerdeplads har vi
Artur Gachinski, som også skøjtede havde også et rent program, der her inkluderede en 4tåloop-2tåloop, triple axel og triple loop. Hans score på 72.41 point er fem point højere end hans forrige personlige bedste.
Alban Preaubert udførte ligeledes et rent kort program og sidder på en femteplads med 70.50 point. Lige bagved er
Yuzuru Hanyu med en score på 70.24 point, som er et personlig bedste.
Stillingen efter det korte program
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar