Akiko Suzuki udfører sit korte program til "Tango Jalousie". (Foto: Reuters Pictures)
Det var et overraskende resultat efter damernes korte programmer.
Akiko Suzuki leverede endelig et rent kort program, der inkluderede en 3flip2-tåloop, triple lutz og dobbeltaxel. Hendes lutz fik dog fradrag for forkert afsæt, og hendes himmelpiruette var lidt usikker. Hendes score på på 57.43 point er et sæsons bedste og nok til en foreløbig førsteplads.
Agnes Zawadzki udførte ligesom ved Skate Canada et rent program, der blandt andet indeholdt en 3tåloop-3tåloop kombination og triple lutz. Hun opnåede dagens højeste tekniske score, og hendes SP score på 56.84 point er et nyt personlig bedste og nok til en andenplads. Så må hun håbe, at hun har et bedre langt program i dag.
Hendes landsmand
Ashley Wagner forsøgte for første gang i lang tid en 3-3 kombination, her en 3flip-3tåloop, men tåloopen blev landet på to fødder. Desuden havde hendes triple lutz afsæt på forkert skær, men resten af programmet solidt. Hun er på en tredjeplads med 56.17 point.
Overraskende nok er Grand Prix debutanten
Sofia Biryukova den højst placerede russiske dame efter det korte program. Hun udførte en 3tåloop-3tåloop kombination, triple loop, dobbeltaxel og solide piruetter. Hun er på en fjerdeplads med et nyt personlig bedste på 54.99 point.
Miki Ando havde et solidt program, men hun mistede en del point, da hun "kun" udførte sin 3luzt-2tåloop samt fik sin triple flip kendt underroteret og kun fik sin himmelpiruette bedømt til level 1. Hun er helt nede på en femteplads med 54.00 point, men dette er ikke noget, som hun ikke kan indhente i det lange program.
Valentina Marchei og
Myriane Samson leverede solide programmer og her på en henholdsvis 6.- og 7. plads. Russiske
Ksenia Makarova og
Alena Leonova havde begge adskillige fejl på deres springelementer og er som resultat helt nede på en 8.- og 9. plads. På en 10. plads har vi
Elena Glebova, som leverede et rent, men teknisk svagt program.
De lange programmer bliver nervepirrende, da top 8 kun er adskilt af 4.5 point!
Stilling efter det korte program
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar