fredag den 4. november 2011

Cup of China 2011 - Bobrova/Soloviev tager stor føring efter kort dans

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører deres korte dans til samba og rumba. (Foto: Reuters Pictures)

Cup of China 2011 begyndte i dag med isdansernes korte dans, og resultatet var en del anderledes, end hvad jeg ville have gættet - jeg er dog ikke en ekspert hvad angår isdans.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udførte en solid kort dans, hvor alle tre trinsekvenser blev bedømt til level 3, mens både twizzles og løft var level 4. Deres programkomponenter var højere end hvad jeg havde forventet, da de stadig virkede en smule upolerede, men deres score på 65.73 point betyder, at de fører med en særdeles behagelig margin på knap 8 point

Småfavoritter Maia Shibutani og Alex Shibutani var også solide omend ikke overvældende. Begge deres rumba sekvenser var level 3, men de mistede mange tekniske point, da deres trinsekvens uden hold på cirkel var level 2, og løftet var kun level 1. Parret virkede en smule umodne til at kunne bære en rumba, og dette gjorde vist dommerne lidt forvirrede; deres programkomponenter varierede i hvert fald fra 6.50 til 9.50. Deres score på 57.79 point giver dem en fjern, men solid 2. plads.

På en overraskende 3. plads har vi Penny Coomes og Nicholas Buckland med et nyt personligt bedste på 53.89 point, men det var de høje levels som hjalp deres score. Ikke langt fra på en 4. plads har vi Pernelle Carron og Lloyd Jones med 52.41 point.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
65.731
2Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
57.792
3Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
53.893
4Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
52.414
5Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
48.365
6Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
45.076
7Emily SAMUELSON / Todd GILLES

USA
43.647
8Charlotte LICHTMAN / Dean COPELY

USA
40.268

Ingen kommentarer: