lørdag den 9. november 2019

Shcherbakova vinder Cup of China 2019

Anna Shcherbakova udfører sit lange program Chongqing.

På papiret havde vi masser af springkraft hos damerne ved Cup of China 2019, men ikke alle kunne levere til deres potentiale, når nerverne var på.

Skate America-vinderen Anna Shcherbakova var nerver af stål og fik leveret et rent program med double axel, triple flip og triple lutz(!)-triple loop, hvilket gav hende en god føring. Russerne fulgte op med et nær fejlfrit friløb, hvor hun landede to quad lutzer (den ene underroteret) og seks triple spring. Hun udbyggede dermed sin margin, og med sæsonens anden GP-sejr er hun sikret en finaleplads.

Satoko Miyahara leverede to flotte og velkoreograferede programmer uden større fejl, men som så ofte blev mange af hendes små spring dømt underroterede; to i det korte program og tre i det lange. Japaneren kunne samlet tage sølvet.

Der var problemer i det korte program for Elizaveta Tuktamysheva, da hun faldt på sin triple axel, og kombinationen blev kun triple flip-double tåloop. Hun kom dog stærkt tilbage i friløbet med to triple axeler og fem triple spring (et par lidt usikre), og hun kunne dermed rykke op og tage sæsonens anden GP-bronzemedalje.

Også Young You havde problemer i det korte program, hvor hun faldt og underroterede på både triple axel og triple flip. Friløbet var betydeligt bedre; hun faldt igen på triple axel, men fik landet de syv andre triple spring (omend tre af disse blev kendt underroterede). Samlet kunne Skate Canada-bronzevinderen hive sig op på en 4. plads.

Europamesteren Sofia Samodurova fik udført to solide løb, men underrotationer og lavere kvalitet gjorde hende ikke-konkurrencedygtig med topdamerne. Hun endte på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anna SHCHERBAKOVA
RUS
226.0411
2Satoko MIYAHARA
JPN
211.1823
3Elizaveta TUKTAMYSHEVA
RUS
209.1042
4Young YOU
KOR
191.8174
5Sofia SAMODUROVA
RUS
185.2955
6Amber GLENN
USA
178.3536
7Marin HONDA
JPN
168.0967
8Yi Christy LEUNG
HKG
157.4789
9Hongyi CHEN
CHN
155.12118
10Kailani CRAINE
AUS
149.831010
11Yi ZHU
CHN
139.63911
12Yujin CHOI
KOR
131.481212

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: