Chan, Voronov, Jin og Aaron er blandt medaljekandidaterne hos herrerne. |
Vi har én storfavorit hos herrerne ved Cup of China 2016, men de andre medaljer virker vidt åbne; Hele otte herrer i feltet har GP-medaljer på resuméet, men de kæmper alle med at mestre de svære spring og undgå adskillige fejl i deres løb.
Favorit er selvfølgelig tre gange verdensmester Patrick Chan. Han havde en lidt langsom sæsonstart med sølv ved Finlandia Trophy, men han kom flot igen med en sejr ved Skate Canada. Han mangler stadig at løbe uden fejl eller lande quad salchow for at bevise, at han stadig kan kæmpe med multiple-quads fyrene, men i dette felt burde han pga. sin all-around evner snuppe guld med sine sædvanlige løb.
Den regerende sølvvinder og VM-bronzevinder Boyang Jin havde en hård sæsonstart ved Skate America, hvor problemer med hans quads medførte en skuffende 5. plads. Hans mange quads (inklusiv) lutz giver ham dog et højt scoringspotentiale og råd til fejl, og han er faktisk den eneste herre i feltet, som har slået Chan for nylig, hvilket han gjorde ved VM.
Russiske Sergei Voronov anses nok ikke for en større trussel i det store billede, men han har denne sæson vist sig som at værende en stabil springer med guld ved Ondrej Nepela Trophy og en 4. plads ved Skate America. Programkomponenterne plejer ikke at ligge i den højeste ende, men i dette tætte felt vil det ikke nødvendigvis mindske hans chance for medalje.
Landsmand Maxim Kovtun har til gengæld kæmpet med sine spring, hvor hans pops er den dyreste fejl man kan begå. Han skuffede med en 7. plads ved Skate America, men hans lange program viste lidt potentiale, men han har ikke råd til en nedsmeltning i det ene program og stadig placere højt.
Max Aaron havde også problemer i sit korte program ved sine første GP, hvor han samlet fik trukket sig op på en 5. plads. Præsentation og piruetter er stadig en svaghed for amerikaneren, men hvis han kan lande sine spring, kan han uden tvivl tage medalje.
Hjemmefavorit Han Yan er utrolig talentfuld, men han har haft springproblemer et stykke tid nu, og ved Skate Canada blev det kun til en 10. plads. Den tidligere Cup of China-mester har flotte spring og fint grundløb, men det er svært at se, hvordan han kan få vendt skuden så hurtigt.
Michal Brezina er også en herre, der længe har kæmpet med springstabiliteten, men han har måske vendt et blad, da han begyndte sæsonen med solide løb ved Skate Canada, hvor det blev til en 4. plads. Med et par forbedringer er en medalje ganske mulig.
Hold også øje med Juniorverdensmester Daniel Samohin. Han havde en katastrofal sæsonstart i Challenger Serien, men han var langt bedre ved Skate Canada, hvor han endte på en 5. plads. Med sine mange quads har han en chance for medalje, hvis han kan løbe uden fejl.
Mine forudsigelser
1. Patrick Chan CAN
2. Boyang Jin CHN
3. Sergei Voronov RUS
4. Max Aaron USA
5. Maxin Kovtun RUS
6. Michal Brezina CZE
7. Daniel Samohin ISR
8. Alexander Petrov RUS
9. Han Yan CHN
10. Ross Miner USA
11. Runqi Li CHN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar