Viser opslag med etiketten Denney/Coughlin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Denney/Coughlin. Vis alle opslag

torsdag den 26. juni 2014

Denney/Coughlin ude af sæson 2014-15

Denney og Coughlin udfører deres korte program ved U.S. Nationals 2014 (foto: Getty)

Det amerikanske parløbs-felt bliver mindre og mindre, men denne gang er det ikke på grund af et split. Caydee Denney og John Coughlin har annonceret, at de ikke vil konkurrere i den kommende sæson, da hun stadig er ved at rehabilitere en ankelskade.

Parret tog senest bronze ved de amerikanske mesterskaber, og VM 2014 var på skemaet, men hun skadede sin højre ankel i træning to dage før afgang. Der har i off-sæsonen gået rygter, at 21-årige Denney og 28-årige Coughlin ville splitte, men de vil stadig skøjte sammen i shows.

Kilde: US Figure Skating

søndag den 12. januar 2014

Castelli/Shnapir forsvarer national titel trods fejl

Castelli/Shnapir udfører et løft i deres lange program til Skyfall (foto: Getty)

De første seniorresultater fra de amerikanske nationale mesterskaber 2014 blev fundet, da parløbernes i aftes løb deres lange programmer.

Førerne Marissa Castelli og Simon Shnapir lagde godt ud med triple twist, men hun doublede side-om-side triple tåloop - de fik dog landet side-om-side triple salchows. Der var problemer med begge kast salchows, da hun faldt på quad-forsøget og havde step-out på triplen. Resten af deres elementer var dog solide, og selvom deres FS score på 132.58 point kun var dagens tredjebedste, var deres margin fra det korte program nok til at give dem guldet.

Felicia Zhang og Nathan Bartholomay havde deres livs løb, da de fik udført alle elementer rent. Side-om-side spring var triple tåloops og double axel-double axel sekvens, mens kast var triple flip og triple salchow. En FS score på 135.33 point betød, at de samlet kunne tage sølv.

Konkurrencens pre-favoritter Caydee Denney og John Coughlin leverede et stærkt program med bl.a. side-om-side triple tåloop samt kast triple flip og triple loop. Han singlede dog alle spring i deres trespringskombination. Parret vandt det lange program med en score på 136.03 point, hvilket rykkede dem op på bronze - kun 0.29 point fra sølv.

Castelli/Shnapir er nok sikret en tur til Vinter OL, men den anden billet er stadig ubestemt mellem Zhang/Bartholomay og Denney/Coughlin, da marginen mellem dem er så lille. Udnævnelser vil blive offentliggjort i morgen.

Alexa Scimeca og Chris Knierim havde et solidt program, omend de havde lidt usikre landinger på begge kast. De kunne rykke op på en samlet 4. plads og tage pewter (tin).

DeeDee Leng og Timothy LeDuc, som lå på en 3. plads efter det korte program, faldt til en samlet 7. plads, efter et særdeles fejlfyldt program med bl.a. to fald.

Samlet resultat


Se flere detaljer her.

fredag den 10. januar 2014

Castelli/Shnapir tager stor føring ved U.S. Nationals 2014

Marissa Castelli og Simon Shnapir udfører deres korte program (foto: Getty)

Seniorkonkurrencen ved de amerikanske nationale mesterskaber 2014 begyndte i går med parløbernes korte programmer, og der var en par overraskelser i vente.

De regerende mestre Marissa Castelli og Simon Shnapir imponerede med et rent program med highlights som triple twist, side-om-side triple salchow og kast triple salchow. De tager nu en føring med en score på 73.13 point, hvilket giver dem en behagelig føring på 6.63 point.

De næste fire par er til gengæld ikke adskilt af mange point. Felicia Zhang og Nathan Bartholomay havde også et rent løb med bl.a. side-om-side triple tåloops og kast triple flip. De er på en 2. plads med 66.50 point.

Dagens overraskelse kom fra DeeDee Leng og Timothy LeDuc, som endte på en 9. plads forrige år. Deres rene løb indeholdte bl.a. side-om-side triple tåloops og kast triple salchow, og de er nu på en flot 3. plads med 66.40 point.

Favoritterne Caydee Denney og John Coughlin havde nogle problemer, da hun doublede tåloopen og havde hånd på kast triple flip. De er nu på en 4. plads, men parret har stadig en god chance for at hive sig op.

De regerende sølvvindere Alexa Scimeca og Chris Knierim skuffede også, da de begge faldt synkront på side-om-side triple salchow. De runder top 5 af, men en medalje er stadig i rækkevidde.

Stilling efter kort program


Se flere detaljer her.

tirsdag den 7. januar 2014

U.S. Nationals 2014 forudsigelser - Parløb

Denney/Coughlin, Castelli/Shnapir og Scimeca/Knierim er medaljekandidaterne i parløb.

Den altid omskiftelig scene i parløb i USA betyder, at de to pladser til Vinter OL 2014 stadig er på spil.

Favoritter er nok Caydee Denney og John Coughlin, som er mestrene fra 2012 - en skade holdte dem ude fra 2013. Parret har haft den stærkeste sæson af de amerikanske par med en Grand Prix 4. plads og bronze. Det er deres pålidelige side-om-spring og kast, som giver dem forspringet i dette felt.

Sølv virker meget mere åbent...

Det regerende mestre Marissa Castelli og Simon Shnapir har ikke helt formået at bygge på deres momentum fra forrige sæson, da det kun blev til en 6. og 4. plads ved Grand Prix'erne. Det er især hans upålidelige side-om-spring, som trækker ned sammenlagt med upålidelige kast udover kast triple salchow.

De regerende sølvvindere Alexa Scimeca og Chris Knierim havde en langsom start på sæsonen grundet hans skade, men deres scores er steget støt over deres tre konkurrencer denne sæson. Parret har det største potentiale i feltet, men han skal ramme springene for at de har en chance for en OL-plads.

Felicia Zhang og Nathan Bartholomay tog bronze forrige år, men denne sæson har deres fremførelser været en rutschebanetur. I dette tætte felt har de også brug for solide fremførelser for at placere i top.

De regerende Junior VM mestre Haven Denney og Brendan Frazier har haft en solid senior GP debut med to 5. pladser. Parret har solide elementer, og deres unge alder burde ikke være en hindring i dette felt, hvor de færreste par har været mange år sammen.

Det nye par Lindsay Davis og Rockne Brubaker har forståeligt nok haft lidt usikker start på deres karriere sammen, hvor både de tekniske elementer og præsentationen har manglet noget gnist. De skal nok håbe på lidt hjælp for at tage medalje, men man ved aldrig.

Gretchen Donlan og Andrew Speroff har taget to senior B titler denne sæson. Dette felt er dog dybere, og de skal lande deres nemesis side-om-side spring for at overgå deres 6. plads fra forrige år.

Mine forudsigelser
1. Caydee Denney / John Coughlin
2. Alexa Scimeca / Chris Knierim
3. Marissa Castelli / Simon Shnapir
4. Felicia Zhang / Nathan Bartholomay
5. Haven Denney / Brendan Frazier
6. Gretchen Donlan / Andrew Speroff
7. Tarah Kayne / Daniel O'Shea
8. Lindsay Davis / Rockne Brubaker

Se flere detaljer her.

søndag den 17. november 2013

Trophée Eric Bompard 2013 videoer - Parløb FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten af parløbernes lange programmer her og her.

Qing Pang / Jian Tong (CHN) - guld
FS: 126.17 (#1). Musik: "I Dreamed a Dream" (fra Les Miserables) af Claude-Michel Schoenberg


Meagan Duhamel / Eric Radford (CAN) - sølv
FS: 124.82 (#2). Musik: Alice in Wonderland (soundtrack) af Danny Elfman; "Everlasting" af Two Steps from Hell


Caydee Denney / John Coughlin (USA) - bronze
FS: 120.49 (#3). Musik: Phantom of the Opera af Andrew Lloyd Webber


lørdag den 16. november 2013

Pang/Tong tager karrierens første TEB-titel

Pang/Tong udfører en flyver i deres koreografiske sekvens (foto: Getty)

Dag 2 af Trophée Eric Bompard startede med parløbernes lange programmer, hvor en del toppar igen havde problemer med de store tekniske elementer.

Førerne Qing Pang og Jian Tong havde igen problemer med side-om-side springene, da han singlede axelen i en planlagt sekvens samt havde step-out på triple tåloop. Derudover havde hun to fødder på kast triple salchow. Kineserne var dog solide på triple twist og kast triple loop, men deres tekniske score var stadig kun dagens fjerdehøjeste. Stærke programkomponenter betød dagens bedste FS score med 126.17 point, og parret kunne snuppe guldet og en tur til Finalen.

Meagan Duhamel og Eric Radford havde også nogle problemer med side-om-side springene: triple lutzene var lidt usikre, og han havde hånd på triple salchow i planlagt kombination. Resten af programmet var solidt, omen de var en smule tøvende på kast og løft. Et sæsons bedste på 124.82 point holdte dem på sølv. De er højst sandsynlig videre til Finalen.

Igen fik Caydee Denney og John Coughlin leveret dagens mest fejlfrie program med highlights som triple twist og kast triple loop og triple flip. Side-om-side springene var dog en del usynkrone. Et sæsons bedste på 120.49 point trak dem op på bronze.

Vera Bazarova og Yuri Larionov skuffede, da de havde kostbare fejl på begge side-om-side spring (flop, underrotation og fald) samt havde hånd på kast triple loop. En score på 114.40 point trak dem ned på en samlet 4. plads.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres havde en solid fremførelse, hvor de landede begge side-om-side triple spring og kast triple flip. Hun faldt dog på kast triple salchow. Samlet forblev de på en 5. plads

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Qing PANG / Jian TONG

CHN
193.8611
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
190.8922
3Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
184.0143
4Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
180.0735
5Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
172.2754
6Natasha PURICH / Mervin TRAN

CAN
162.0966
7Annabelle PRÖLSS / Ruben BLOMMAERT

GER
157.6277
8Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
147.8888

Se flere detaljer her.

fredag den 15. november 2013

Pang/Tong tager snæver føring trods fald ved Trophée Eric Bompard

Qing Pang og Jian Tong udfører deres kast triple loop i det korte program (foto: Getty).

Trophée Eric Bompard 2013 begyndte med parløbernes korte programmer, hvor de fleste havde problemer med side-om-side springene.

Top 3 er adskilt af kun 2.02 point, så guldet er stadig på højkant. Qing Pang og Jian Tong lagde lidt skævt ud, da han faldt på side-om-side triple tåloops. Kineserne kom dog stærkt igen med triple twist, kast triple loop og level 4 på resten af elementerne. En score på 67.69 point giver dem en foreløbig 1. plads.

Megan Duhamel og Eric Radford havde heller ikke en god start med en lidt lav triple twist og dernæst hendes fald på en underroteret side-om-side triple lutz. Resten af programmet var dog uden fejl med bl.a. kast triple lutz og lutter level 4'ere. En score på 66.07 giver canadierne en 2. plads.

Russiske Vera Bazarova og Yuri Larionov havde også problemer med side-om-side springene, da hun faldt på en underroteret triple tåloop. De kom godt igen med en høj triple twist og kast triple flip. Deres score på 65.67 point giver dem en tæt 3. plads.

Det eneste par, som løb til deres potentiale, var Caydee Denney og John Coughlin. Parret løb et rent program med bl.a. triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple lutz. Amerikanerne havde dog lavere levels og programkomponenter end de tre toppar. Et nyt personligt bedste på 63.52 point er nok til en 4. plads.

Resten af feltet er lidt bagud. Hjemmefavoritter Vanessa James og Morgan Cipres havde en del problemer, da hun faldt på kast triple flip, og han næsten mistede kontrol under løftet. Franskmændene runder top 5 af med 56.78 point.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Qing PANG / Jian TONG

CHN
67.691
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
66.072
3Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
65.673
4Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
63.524
5Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
56.785
6Natasha PURICH / Mervin TRAN

CAN
55.896
7Annabelle PRÖLSS / Ruben BLOMMAERT

GER
54.187
8Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
48.598

Se flere detaljer her.

onsdag den 13. november 2013

Trophée Eric Bompard 2013 forudsigelser - Parløb

Duhamel/Radford, Pang/Tong og Bazarova/Larionov er podiefavoritter ved Trophée Eric Bompard.

Feltet er utroligt åbent i parløbernes konkurrence.

De regerende TEB sølvvindere er Meagan Duhamel og Eric Radford, men VM bronzevinderne begyndte sæsonen noget skuffende, da de lavede dyre fejl ved Skate Canada og måtte nøjes med bronze. Canadierne har dog en god chance for guld, da de pga. deres sværhedsgrad har råd til nogle fejl - bare ikke et komplet kikset løft.

Qing Pang og Jian Tong begyndte deres sæson med sølv ved Cup of China. Kineserne er svage på side-om-side springene, men de er normalt stensikre på alle de andre elementer. Parrets plads på podiet vil afhænge af, hvor mange spring de er succesfulde i, og hvor mange fejl deres konkurrenter laver.

Russiske Vera Bazarova og Yuri Larionov gør deres sæsondebut. Parret havde en stærk Grand Prix sæson forrige år, hvor det bl.a. blev til sølv ved Finalen. Deres svaghed er også side-om-side springene, men deres stærke parelementer kan måske bringe dem foran.

Dark horses til podiet er Caydee Denney og John Coughlin, som endte på en 4. plads ved Skate America. Parret er normalt meget pålidelige på de tekniske elementer, men kvaliteten og programkomponenterne er ikke på niveau med de andre toppar.

Uden for top 4 er feltet lidt mere uprøvet. På hjemmebane har vi Vanessa James og Morgan Cipres, som tog en 6. plads forrige år. De imponerede dog med en 4. plads ved EM. Parret måtte dog trække sig fra Skate America, da han stadig kommer sig over et brækket håndled.

Nicole Della Monica og Matteo Guarise tog to 7. pladser ved GP'erne forrige sæson, og denne sæson har deres resultater ved to senior B'er også været lidt skuffende. De blev begge gange slået af Annabelle Prölss og Ruben Blommart, som gør deres senior GP debut.

Canadiske Natasha Purich og Mervin Tran gør deres Grand Prix debut som par. De tog en 6. plads ved Nebelhorn Trophy.

Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
2. Qing Pang / Jian Tong CHN
3. Vera Bazarova / Yuri Larinov RUS
4. Caydee Denney / John Coughlin USA
5. Vanessa James / Morgan Cipres FRA
6. Annabelle Prölss / Ruben Blommaert GER
7. Natasha Purich / Mervin Tran CAN
8. Nicole Della Monica / Matteo Guarise ITA

Se flere detaljer her.

søndag den 20. oktober 2013

Volosozhar/Trankov tager Skate America titel med ny verdensrekord

Volosozhar/Trankov udfører deres lange program til Jesus Christ Superstar. (Foto: AP)

Dag 3 af Skate America begyndte med parløbernes lange programmer, hvor top 3 løb deres hidtil bedste.

Førerne Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov satte ikke en skøjte forkert i deres lange program. Highlights var triple twist, side-om-side triple salchow og triple tåloop samt kast triple loop og salchow, og deres store elementer blev tildelt mange +3'ere i GOE. Deres FS score på 154.66 point er en ny verdensrekord, og russerne kunne tage guldet med en margin på næsten 30 point!

Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch imponerede også med et nær rent program med bl.a. to triple tåloops i sekvens, kast triple loop og triple salchow og stærke løft. Den eneste fejl var en lidt usikker landing på triple salchow fra ham. Canadierne scorede et nyt personligt bedste på 136.94 point, og de kunne snuppe sølv. Med en +200 score kan de vist også anses som Vinter OL medaljekandidater.

Ksenia Stolbova og Fedor Klimov løb overordnet solidt og fik bl.a. landet side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop. Der var dog et par småfejl: step-out på kast triple flip, og begge havde usikre landinger på double axelen. Et nyt personligt bedste på 122.55 point sikrede dem karrierens anden GP-bronzemedalje.

Hjemmefavoritter Caydee Denney og John Coughlin havde et godt comeback, og de landede faktisk alle deres elementer, omend kvaliteten ikke var så høj som medaljetagernes. De rykkede op på en 4. plads.

Stefania Berton og Ondrej Hotarek havde et par store fejl, da hun singlede side-om-side salchow samt havde to fødder på kast triple loop. Italienerne faldt til en 5. plads.

Marissa Castelli og Simon Shnapir fik landet kast quad salchow (på to fødder), men de havde to andre større fejl. Landsmænd Felicia Zhang og Nate Bartholomay landede alle deres elementer, men de havde generelt lavere levels på elementerne. De to par endte på en 6.- og 7. plads

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV

RUS
237.7111
2Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
208.4522
3Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
187.3533
4Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
182.4364
5Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
180.2745
6Marissa CASTELLI / Simon SHNAPIR

USA
177.1156
7Felicia ZHANG / Nathan BARTHOLOMAY

USA
168.4277
8Margaret PURDY / Michael MARINARO

CAN
146.2888

Se flere detaljer her.

lørdag den 19. oktober 2013

Skate America 2013 - Volosozhar/Trankov sætter ny verdensrekord i det korte program

Volosozhar/Trankov udfører deres trinsekvens til Waltz Masquerade. (Foto: AP)

Dag 2 af Skate America 2013 begyndte med parløbernes korte programmer, hvor top 3 alle leverede rene programmer.

De regerende mestre Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov imponerede igen med et helt rent program. Highlights var triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple loop, og parret opnåede level 4 på alle elementer. Deres score på 83.05 point slår deres forrige verdensrekord sat ved Nebelhorn Trophy, og russerne tager nu en føring på over 11 point.

Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch leverede ligeledes et rent program, også med triple twist, side-om-side tåloops og kast triple loop. Deres levels var dog ikke helt så høje som russernes. Canadierne sidder nu på en behagelig 2. plads med et nyt personligt bedste på 71.51 point.

Kampen om bronze er åben. Ksenia Stolbova og Fedor Klimov fik også udført et rent program, omend deres twist kun var en double. Et nyt personligt bedste på 64.80 point giver dem en 3. plads.

Stefania Berton og Ondrej Hotarek løb overordnet solidt. Den eneste fejl var hendes hånd på side-om-side triple tåloop. De er på en tæt 4. plads.

Team USA havde alle problemer. Marissa Castelli og Simon Shnapir fik landet triple twist og kast triple salchow, men han doublede side-om-side salchow. Caydee Denney og John Coughlin fik landet side-om-side triple tåloop, men hun faldt på kast triple loop. De to par er stadig i bronzerækkevidde med en 5.- og 6. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV

RUS
83.051
2Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
71.512
3Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
64.803
4Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
63.854
5Marissa CASTELLI / Simon SHNAPIR

USA
62.565
6Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
62.066
7Felicia ZHANG / Nathan BARTHOLOMAY

USA
55.837
8Margaret PURDY / Michael MARINARO

CAN
50.268

Se flere detaljer her.

torsdag den 17. oktober 2013

Skate America 2013 forudsigelser - Parløb

Volosozhar/Trankov og Moore-Towers/Moscovitch er favoritter til en top 2 placering ved Skate America

Parløberne udfører mange risiko-elementer, men alligevel er podiet ved Skate America 2013 ret fastsat.

Guldet vil uden tvivl gå til de regerende Skate America mestre Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov. Verdensmestrene startede sæsonen med en overbevisende sejr ved Nebelhorn Trophy, hvor de satte verdensrekord i begge segmenter. Russerne er aldrig blevet slået af et par i dette felt, og med deres stærke elementer vil det foruden katastrofe ikke komme til at ske.

Sølvfavoritter er Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch, der sluttede forrige sæson med sølv ved Four Continents og en stærk 4. plads ved VM. Canadierne startede sæsonen med en sejr ved US Int'l Classic, hvor de fik udført to nær rene programmer med god koreografi og store tekniske elementer.

Bronze er måske en lille smule åben. Favoritterne er dog amerikanske Caydee Denney og John Coughlin, der også tog bronze forrige år. Parret missede anden halvdel af forrige sæson pga. skade, men de ser ud til at være tilbage i topform: de tog sølv ved US Int'l Classic, hvor de igen så stabile ud med de tekniske elementer.

Andre bronzekandidater er Stefania Berton og Ondrej Hotarek. Forrige sæson blev det til EM-bronze og en 10. plads ved VM. Italienerne startede sæsonen med en sejr ved Lombardia Trophy med solide løb. De er dog ikke helt så stabile som Denney/Coughlin, og denne gang løber de dog ikke på hjemmebane i modsætning til amerikanerne.

Ksenia Stolbova og Fedor Klimov gør deres internationale sæsondebut, men de har set solide ud ved de interne russiske konkurrencer. Parret har normalt fine side-om-side elementer, men parelementerne er ikke deres stærkeste side.

De amerikanske mestre Marissa Castelli og Simon Shnapir tog en 5. plads forrige år, men det blive svært for dem at forbedre denne placering i år. Parrets svaghed er side-om-side springene, så selvom de har forbedret præsentationen, skal de muligvis endelig få landet kast quad salchow i håb om en podieplads. De begyndte sæsonen med en 4. plads ved US Int'l Classic.

Landsmænd Felicia Zhang og Nathan Bartholomay så (som et relativt nyt par) lovende ud forrige sæson, men de havde en katastrofal sæsonstart ved US Int'l Classic, hvor de endte på en 7. plads (sidsteplads).

De regerende Junior VM sølvvindere Margaret Purdy og Michael Marinaro gør deres internationale seniordebut. Parret har vist solide side-om-side spring og elegance, men i dette felt vil deres parelementer muligvis virke små.

Mine forudsigelser
1. Tatiana Volosozhar / Maxim Trankov RUS
2. Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch CAN
3. Caydee Denney / John Coughlin USA
4. Stefania Berton / Ondrej Hotarek ITA
5. Ksenia Stolbova / Fedor Klimov RUS
6. Marissa Castelli / Simon Shnapir USA
7. Felicia Zhang / Nathan Bartholomay USA
8. Margaret Purdy / Michael Marinaro CAN

Se flere detaljer her.

tirsdag den 17. september 2013

US Int'l FS Classic 2013 - Parløb FS

Der er ikke dukket mange parløbsvideoer op; jeg har kun kunne finde disse to.

Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch (CAN) - guld
FS score: 132.78 (#1). Musik: La Strada af Nino Rota


Caydee Denney / John Coughlin (USA) - sølv
FS score: 126.81 (#2). Musik: The Phantom of the Opera af Andrew Lloyd Webber


lørdag den 14. september 2013

US International FS Classic 2013 - dag 2

På dag 2 af US Int'l FS Classic blev isdansernes korte danse, damernes korte og parløbernes og herrernes lange programmer udført.

Isdans
Davis og White udfører deres korte dans til My Fair Lady. (Foto: Getty)

Favoritter Meryl Davis og Charlie White imponerede med en let og ubesværet kort dans. Alle tre trinsekvenser blev tildelt level 3, mens twizzles og løft var level 4. En score på 73.67 point giver dem en føring på over 11 point.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje er på en forventet 2. plads; her med 62.61 point. Parret løb solidt, men den tidlige sæsonstart kunne stadig ses.

Bronze er som forventet meget åben, og under to point adskiller 3. til 6. pladsen. Nicole Orford og Thomas Williams fik kun level 2 på begge Finnstep sekvenser, men resten af elementerne var stærke. Penny Coomes og Nicholas Buckland havde problemer med deres rotationsløft, som blev tildelt level 1. De to par er på en 3.- og 4. plads

Stilling efter kort dans

Damer
Gracie Gold udfører sit korte program. (Foto: Getty)

Alle damer havde adskillige springproblemer. Gracie Gold (som muligvis nu træner med Frank Carroll) lagde ud med en triple lutz-triple tåloop, men hun underroterede sin triple (f)lip og faldt dernæst på double axelen. I dette felt var en score på 58.49 point nok til en føring.

Agnes Zawadzki landede en fin triple lutz, men faldt på sin triple tåloop-triple tåloop kombination og havde en usikker landing på double axel. Hun er på en 2. plads med 56.27 point.

Courtney Hick vendte ud af sin triple flip, men fik stadig tilføjet en triple tåloop, som hun dog havde step-out på. Triple lutzen var fin, men hun faldt på sin double axel. En score på 54.80 point giver en 3. plads.

Amelie Lacoste faldt på både sin triple flip og sit triple loop-triple loop forsøg. Samantha Cesario fik også bagenden på sin triple loop-triple loop kendt underroteret. Double axelen gav også problemer, da hun singlede sit forsøg. De to damer er på en 4.- og 5. plads.

Stilling efter kort program


Parløb
Moore-Towers og Moscovitch udfører deres lange program

Førerne Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch leverede et stærkt og næsten rent program. Highlights var triple twist, de tre side-om-side triple spring samt begge kast, som var i anden halvdel. Han løb næsten ind i banten på deres sidste løft, men skaden var ikke stor. En FS score på 132.78 point var dagens bedste, og canadierne kunne dermed forsvare deres titel med overbevisning.

Caydee Denney og John Coughlin havde også et nær rent program; kun hun singlede en axel. Highlights var triple twist, side-om-side triple tåloop og kast triple loop og flip. En FS score på 126.81 point betød, at de kunne tage sølv med en behagelig margin.

Landsmænd Tarah Kayne og Daniel O'Shea leverede et solidt program med to triple salchows i sekvens (den ene var dog underroteret), kast triple salchow og level 4 løft. Hun faldt dog på kast triple loop, og et par andre elementer var usikre. En FS score på 106.96 point trak dem op på bronze.

Marissa Castelli og Simon Shnapir forsøgt kast quad salchow, men den var på to fødder. Derudover lavede de store fejl på begge side-om-side spring. Parret faldt til en 4. plads.

Paige Lawrence og Rudi Swiegers havde problemer med begge side-om-side spring og kast. De forblev på deres 5. plads.

Samlet resultat

Herrer
Herrernes podium: Carriere (sølv), Aaron (guld) og Farris (bronze). (Foto: Getty)

Max Aaron forsøgte tre quads i sit program, men de var ikke helt vellykkede; han double tåloopen og begge salchows havde usikre landinger. Han fik dog landet to rene triple axeler og fire andre triple spring. En FS score på 157.72 point var mere end nok til at forsvare hans titel.

Stephen Carriere faldt på en quad tåloop og triple axel. Seks andre triple spring, deriblandt en ren triple axel, blev dog landet. En FS score på148.06 point var også rigeligt til at holde ham på sølv.

USA rundede podiet af. Joshua Farris triplede sin planlagt quad tåloop og havde et par andre usikre landinger, deriblandt et fald på en triple axel. Derudover doublede han et par spring til sidst, men han fik i alt kredit for fem triple spring. Hans FS score på 134.71 point betød en samlet bronzemedalje.

Samlet resultat


Se flere detaljer her.