Volosozhar/Trankov og Moore-Towers/Moscovitch er favoritter til en top 2 placering ved Skate America |
Parløberne udfører mange risiko-elementer, men alligevel er podiet ved Skate America 2013 ret fastsat.
Guldet vil uden tvivl gå til de regerende Skate America mestre Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov. Verdensmestrene startede sæsonen med en overbevisende sejr ved Nebelhorn Trophy, hvor de satte verdensrekord i begge segmenter. Russerne er aldrig blevet slået af et par i dette felt, og med deres stærke elementer vil det foruden katastrofe ikke komme til at ske.
Sølvfavoritter er Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch, der sluttede forrige sæson med sølv ved Four Continents og en stærk 4. plads ved VM. Canadierne startede sæsonen med en sejr ved US Int'l Classic, hvor de fik udført to nær rene programmer med god koreografi og store tekniske elementer.
Bronze er måske en lille smule åben. Favoritterne er dog amerikanske Caydee Denney og John Coughlin, der også tog bronze forrige år. Parret missede anden halvdel af forrige sæson pga. skade, men de ser ud til at være tilbage i topform: de tog sølv ved US Int'l Classic, hvor de igen så stabile ud med de tekniske elementer.
Andre bronzekandidater er Stefania Berton og Ondrej Hotarek. Forrige sæson blev det til EM-bronze og en 10. plads ved VM. Italienerne startede sæsonen med en sejr ved Lombardia Trophy med solide løb. De er dog ikke helt så stabile som Denney/Coughlin, og denne gang løber de dog ikke på hjemmebane i modsætning til amerikanerne.
Ksenia Stolbova og Fedor Klimov gør deres internationale sæsondebut, men de har set solide ud ved de interne russiske konkurrencer. Parret har normalt fine side-om-side elementer, men parelementerne er ikke deres stærkeste side.
De amerikanske mestre Marissa Castelli og Simon Shnapir tog en 5. plads forrige år, men det blive svært for dem at forbedre denne placering i år. Parrets svaghed er side-om-side springene, så selvom de har forbedret præsentationen, skal de muligvis endelig få landet kast quad salchow i håb om en podieplads. De begyndte sæsonen med en 4. plads ved US Int'l Classic.
Landsmænd Felicia Zhang og Nathan Bartholomay så (som et relativt nyt par) lovende ud forrige sæson, men de havde en katastrofal sæsonstart ved US Int'l Classic, hvor de endte på en 7. plads (sidsteplads).
De regerende Junior VM sølvvindere Margaret Purdy og Michael Marinaro gør deres internationale seniordebut. Parret har vist solide side-om-side spring og elegance, men i dette felt vil deres parelementer muligvis virke små.
Mine forudsigelser
1. Tatiana Volosozhar / Maxim Trankov RUS
2. Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch CAN
3. Caydee Denney / John Coughlin USA
4. Stefania Berton / Ondrej Hotarek ITA
5. Ksenia Stolbova / Fedor Klimov RUS
6. Marissa Castelli / Simon Shnapir USA
7. Felicia Zhang / Nathan Bartholomay USA
8. Margaret Purdy / Michael Marinaro CAN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar