fredag den 15. november 2013

Pang/Tong tager snæver føring trods fald ved Trophée Eric Bompard

Qing Pang og Jian Tong udfører deres kast triple loop i det korte program (foto: Getty).

Trophée Eric Bompard 2013 begyndte med parløbernes korte programmer, hvor de fleste havde problemer med side-om-side springene.

Top 3 er adskilt af kun 2.02 point, så guldet er stadig på højkant. Qing Pang og Jian Tong lagde lidt skævt ud, da han faldt på side-om-side triple tåloops. Kineserne kom dog stærkt igen med triple twist, kast triple loop og level 4 på resten af elementerne. En score på 67.69 point giver dem en foreløbig 1. plads.

Megan Duhamel og Eric Radford havde heller ikke en god start med en lidt lav triple twist og dernæst hendes fald på en underroteret side-om-side triple lutz. Resten af programmet var dog uden fejl med bl.a. kast triple lutz og lutter level 4'ere. En score på 66.07 giver canadierne en 2. plads.

Russiske Vera Bazarova og Yuri Larionov havde også problemer med side-om-side springene, da hun faldt på en underroteret triple tåloop. De kom godt igen med en høj triple twist og kast triple flip. Deres score på 65.67 point giver dem en tæt 3. plads.

Det eneste par, som løb til deres potentiale, var Caydee Denney og John Coughlin. Parret løb et rent program med bl.a. triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple lutz. Amerikanerne havde dog lavere levels og programkomponenter end de tre toppar. Et nyt personligt bedste på 63.52 point er nok til en 4. plads.

Resten af feltet er lidt bagud. Hjemmefavoritter Vanessa James og Morgan Cipres havde en del problemer, da hun faldt på kast triple flip, og han næsten mistede kontrol under løftet. Franskmændene runder top 5 af med 56.78 point.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Qing PANG / Jian TONG

CHN
67.691
2Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
66.072
3Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
65.673
4Caydee DENNEY / John COUGHLIN

USA
63.524
5Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
56.785
6Natasha PURICH / Mervin TRAN

CAN
55.896
7Annabelle PRÖLSS / Ruben BLOMMAERT

GER
54.187
8Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
48.598

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: