Hun er måske en Grace Kelly på is, men Kiira Korpis forrige sæson har desværre ikke været en prinsesse værdig. Denne sæson virker hun dog mere målrettet end nogensinde, og hun har i modsætnings til forrige sæsoner fået koreograferet to helt nye programmer. Hun planlægger også at udføre en 3tåloop-3tåloop kombination i begge programmer.
Det korte program er til en pianoversion af "Over the Rainbow", koreograferet af Shae-Lynn Bourne. Det lange er til musicalen "Evita", her koreograferet af David Wilson. Det er første gang, at Korpi har fået koreograferet programmer af de to canadiere.
En finsk nyhedsudsendelse (der er engelsk tekst) om Kiira Korpi, hvor man får et smugkig af det lange program.
Korpi vil debutere sine programmer i næste uge, da hun skal deltage i Nebelhorn Trophy (23.-26 september). Hun skal selvfølgelig deltage i Finlandia Trophy og så senere i Grand Prix'erne NHK Trophy og Trophée Eric Bompard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar