søndag den 29. januar 2012

U.S. Nationals 2012 - Wagner er ny mester

Ashley Wagner bukker for publikum efter sit lange program til "Black Swan". (Foto: Getty Images)

Damerne løb også deres lange programmer i nat, og som forventet var konkurrencen fuld af overraskelser.

Ashley Wagner leverede et stærkt program med 6 triple spring deriblandt en double axel-triple tåloop kombination, men et par af landingerne var en smule på to fødder. Den største fejl var dog en singlet salchow. Hendes score på 123.96 point var mere end nok til at rykke hende op til guld, og hun skal nu til VM for anden gang i sin karriere - første gang var i 2008, hvor hun endte på en 16. plads.

Den regerende mester Alissa Czisny havde igen småproblemer med sin spring, da flere havde nogle usikre landinger. Hun fik dog kredit for 4 triple spring, og selvom hun faldt på en nedgraderet triple lutz i planlagt kombination, var scoren på 116.86 point nok til at holde hende på sølv.

Føreren Agnes Zawadzki kunne slet ikke klare presset i det lange program, hvor hun faldt to gange. Hendes score på 107.86 point var kun dagens syvendebedste, og samlet faldt hun til bronze.

Caroline Zhang overraskede igen med et solidt løb. Hun havde et stepout på sin triple flip, men hun fik landet 4 andre triple spring. Scoren på 113.01 point var dagens tredjebedste, men samlet forblev hun på sin 4. plads (pewter medalje).

Christina Gao fik landet sin triple flip-triple tåloop kombination samt 4 andre triple spring. Rachael Flatt løb også over forventning, da hun fik udført 5 triple spring. De to piger hev sig op på en henholdsvis 5.- og 6. plads.

Desværre leverede Mirai Nagasu et yderst skuffende program, hvor hun faldt to gange og singlede en planlagt triple flip. Hun faldt til en samlet 7. plads.

Resultat
1. Ashley Wagner – 187.02
2. Alissa Czisny – 180.00
3. Agnes Zawadzki – 174.10
4. Caroline Zhang – 173.19
5. Christina Gao – 166.36
6. Rachael Flatt – 164.98
7. Mirai Nagasu – 163.99
8. Angela Wang – 158.66
9. Vanessa Lam – 157.62
10. Kiri Baga – 149.38
11. Nina Jiang – 146.62
12. Leah Keiser – 145.55
13. McKinzie Daniels – 140.42
14. Joelle Forte – 139.82
15. Yasmin Siraj – 138.83
16. Haley Dunne – 136.28
17. Sophia Adams – 125.22
18. Morgan Bell – 112.48
19. Aimee Buchanan – 101.89

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: