|
Shoma Uno udfører sit lange program til Måneskinssonaten. |
Ingen herre var helt fejlfri ved
Skate Canada 2018, men ikke desto mindre fik vi set mange gode fremførelser for så tidligt i sæsonen.
Forsvarende mester
Shoma Uno havde et ambitiøst kort program, men en usikker quad kombo og et hårdt styrt på triple axelen betød en foreløbig andenpladsplads. Han kom dog stærkt tilbage i friløbet, hvor han lagde ud med fire solide quads (den ene dog underroteret). To fald på triple-triple kombinationer sent i programmet ødelagde illusionen, men samlet set var der ikke tvivl om, at han havde gjort nok til guldet.
På hjemmebane havde
Keegan Messing et fremragende kort program med highlights som quad tåloop-triple tåloop, og lidt uventet tog han føringen. I friløbet havde han ikke samme sværhed som Uno, men han fik stadig landet en quad og seks triple spring - han faldt på sin anden quad tåloop. Sølvet er hans første GP-medalje.
Sydkoreanske
Junhwan Cha imponerede med et rent kort program med quad salchow og triple lutz-triple loop, og i friløbet beviste han at det ikke var et lykketræf; han faldt godt nok på sin quad tåloop, men resten af hans løb var uden fejl med bl.a. en quad salchow og to triple axeler. Samlet blev det til bronze.
Regerende bronzevinder
Alexander Samarin havde nogle lidt usikre landinger på sine quads i begge programmer, men samlet set fik han landet sine spring ret solidt. Canadiske
Nam Nguyen løb to flotte programmer uden tydelig fejl, men underrotationer kostede ham en del point. De to herrer endte på en 4. og 5. plads.
Forsvarende sølvvinder
Jason Brown havde et skuffende kort program med et fald på triple axel og en usikker 3-2 kombination. Han gjorde det meget bedre i friløbet, selvom han poppede sin eneste planlagte quad. Samlet trak han sig op på en 6. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Shoma UNO |
| | JPN |
| 277.25 | 2 | 1 |
2 | Keegan MESSING |
| | CAN |
| 265.17 | 1 | 2 |
3 | Junhwan CHA |
| | KOR |
| 254.77 | 3 | 3 |
4 | Alexander SAMARIN |
| | RUS |
| 248.78 | 4 | 4 |
5 | Nam NGUYEN |
| | CAN |
| 240.94 | 7 | 5 |
6 | Jason BROWN |
| | USA |
| 234.97 | 11 | 6 |
7 | Kevin AYMOZ |
| | FRA |
| 230.09 | 10 | 7 |
8 | Daniel SAMOHIN |
| | ISR |
| 225.89 | 5 | 9 |
9 | Kazuki TOMONO |
| | JPN |
| 220.83 | 8 | 10 |
10 | Alexander MAJOROV |
| | SWE |
| 220.30 | 6 | 12 |
11 | Brendan KERRY |
| | AUS |
| 220.08 | 9 | 11 |
12 | Roman SADOVSKY |
| | CAN |
| 210.60 | 12 | 8 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar