Rika Kihira udfører sit lange program ved GPF 2018 i Vancouver. |
Damernes felt ved Grand Prix Final 2018 var utroligt stærkt med højt teknisk niveau.
Finale-debutant Rika Kihira leverede endeligt et rent kort program, da hun landede triple axel, triple flip-triple tåloop og triple lutz, og med en ny SP rekord på 82.51 point kunne hun tage en solid føring. I friløbet snublede hun på sit første triple axel forsøg (<<), men hun kom igen og landede triple axel-double tåloop og seks triple spring. Den 16-årige japaner fortsætter en ubesejret sæson med GPF-guld.
Den forsvarende mester Alina Zagitova leverede et rent kort program, men uden en triple axel måtte hun nøjes med en 2. plads. I det lange program kiksede hun sin første 3-3 kombination, som kun blev til triple lutz-single tåloop, men resten af løbet var rent inklusiv en triple lutz-triple loop i anden halvdel. Den olympiske mester måtte nøjes med sølvet.
Landsmand Elizaveta Tuktamysheva havde en vending ud af sin triple axel (<) i det korte program, men hun landede de andre spring rent. Hun havde atter en vending ud af sin triple axel i friløbet, men de syv resterende triple spring var flotte. Den tidligere verdensmester fortsætter en flot sæson med bronze.
Kaori Sakamoto leverede et rent kort program, og hendes friløb var også næsten rent, da hun faldt på enden af sin trespringskombination. Sofia Samodurova udførte to rene programme back-to-back, omend manglende power medførte lavere komponenter. De to GPF-debutanter tog 4. og 5. plads.
VM-bronzevinder Satoko Miyahara underroterede spring i begge programmer, og i dette stærke felt måtte hun trods en 200+ point score nøjes med en 6. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Rika KIHIRA |
| 233.12 | 1 | 1 | |||
2 | Alina ZAGITOVA |
| 226.53 | 2 | 2 | |||
3 | Elizaveta TUKTAMYSHEVA |
| 215.32 | 3 | 3 | |||
4 | Kaori SAKAMOTO |
| 211.68 | 4 | 4 | |||
5 | Sofia SAMODUROVA |
| 204.33 | 5 | 5 | |||
6 | Satoko MIYAHARA |
| 201.31 | 6 | 6 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar