Brezina må nøjes med en 10. plads ved Vinter OL 2014 i Sochi (foto: Getty). |
Tjekkiske Michal Brezina havde en lidt skuffende olympisk sæson, hvor han akkurat glippede en medalje ved EM og dernæst gentog en 10. plads ved sit andet Vinter OL. Ved ved VM 2014 måtte han trække sig efter det korte program, da han forvred sin højre ankel på sit triple flip afsæt - heldigvis var skaden ikke alvorlig og var helet efter to uger.
Brezina er rykket fra USA og træner nu i Oberstdorf, Tyskland, hvor han træner under Karel Fajfr. Hans nye korte program er til en celloversion af temaet fra tv-serien Game of Thrones, mens det lange program er til en medley fra Figaros Bryllup af W.A. Mozart. Koreografi er af Salomé Brunner.
Det tekniske indhold bliver også opgraderet. Det korte program vil fortsat have én quad, mens det lange vil have tre quads - to tåloops og en salchow.
Han håber på at gøre sin sæsondebut ved Lombardia Trophy før konkurrencen Nebelhorn Trophy. Dernæst skal han deltage i Grand Prix'erne Skate Canada og Rostelecom Cup.
Kilde: GoldenSkate
Ingen kommentarer:
Send en kommentar