Zhiganshina og Gazsi i Kiss & Cry efter deres korte dans ved Vinter OL 2014 (foto: Getty). |
Det tyske isdansepar Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi kommer fra en solid sæson, hvor de tog en 7. plads ved EM og 11. pladser ved både Vinter OL og VM.
Duoen er kendt for deres excentriske stil på isen, og dette fortsætter. Deres korte dans er til et stykke traditionelt stykke flamenco musik kaldet "La Maza" fremført af Mercedes Soza og Shakira. Deres fridans er en moderne dans til en usædvanlig version af Svanesøen af Tchaikovsky. Begge programmer er koreograferet af Stephane Lambiel, som aldrig har koreograferet for isdansere (før nu).
Parret havde oprindeligt planlagt at blive kun én sæson efter Vinter OL 2014 i Sochi, men dette er nu ikke sikkert grundet det skrumpende isdansefelt i Tyskland: Tanja Kolbe og Stefano Caruso er splittet, og der går rygter om et muligt split af Shari Koch og Christian Nüchtern.
De overvejer at gøre deres sæsondebut ved enten Finlandia Trophy eller Ondrej Nepela Trophy. Dernæst bliver det Grand Prix'erne Skate Canada og NHK Trophy.
Kilde: Golden Skate
Ingen kommentarer:
Send en kommentar