Yan, Hanyu, Kovtun og Dornbush er blandt medaljekandidater ved Cup of China 2014. |
Herrernes konkurrencer har været svær at spå om, og det ser ikke ud til at blive anderledes ved Cup of China 2014.
Guldfavorit er selvfølgelig den regerende olympiske mester Yuzuru Hanyu, der forrige sæson også tog en sejr ved Grand Prix Finalen og VM. Hanyu er en velafrundet løber, men det er især hans store spring og høje sværhedsgrad, der giver ham en forkant. Denne sæson vil han forsøge op til fem quads i sine to programmer, og af dette kan man kun forvente et par urene fremførelser - især da han måtte trække sig fra Finlandia Trophy grundet rygproblemer.
Resten af podiet virker meget mere åbent. Den regerende mester Han Yan får svært ved at forsvare, men en medalje er særdeles inden for rækkevidde. Yan har store spring og stærkt grundløb, hvilket bidrog til en solid 7. plads ved både OL og VM i hans seniordebutsæson, men han kan til tider smuldre i det lange program.
Maxim Kovtun tog to GP-sølvmedaljer forrige sæson (inkl. ved Cup of China), men en skuffende 5. plads ved EM holdte ham ude af OL - han fik dog sluttet sæsonen med en stærk 4. plads ved VM. Den russiske herre forsøger multiple quads i sine programmer, men det påvirker gerne de andre triple spring negativt.
Amerikanske Richard Dornbush tog lutter 5. pladser ved sine konkurrencer forrige år (også ved Cup of China). Det er især inklusionen af quads, der har fået hans springstabilitet til at dykke, men han er en god all-around løber, der har potentiale til at score højt. Han begyndte sæson med en sejr ved Lombardia Trophy trods quad-fejl.
Indtil videre har det været en overraskende stærk seniordebutsæson for juniorverdensmester Nam Nguyen, der har taget sølv ved SC Autumn Classic og bronze ved Skate America. Hans scoringspotentiale er ikke så højt som de ældre herrer, men hans springstabilitet kan gavne ham med fejl fra de andre herrer.
Mine forudsigelser
1. Yuzuru Hanyu JPN
2. Han Yan CHN
3. Maxim Kovtun RUS
4. Richard Dornbush USA
5. Nam Nguyen CAN
6. Jin Seo Kim KOR
7. Keiji Tanaka JPN
8. Misha Ge UZB
9. Alexei Bychenko ISR
10. Yi Wang CHN
11. Yuhang Guan CHN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar