fredag den 29. april 2011

VM 2011 - Virtue/Moir valser sig til kort dans sejr

Tessa Virtue og Scott Moir udfører deres korte dans til tango og vals. (Foto: Reuters Pictures)

Isdanser dansede i dag deres korte dans, og kvaliteten var usædvanlig høj (heldigvis). Personlige bedste scores blev tildelt alle vegne. De regerende mestre Tessa Virtue og Scott Moir dansede en smuk dans, hvor de fik alle elementerne til at se legende lette ud. Især deres Golden Waltz var i topklasse i dagens felt. Parret fik tildelt level 4 på alle elementer på nær én level 3, og høje programkomponenter (inklusiv flere 10.00'ere) betød at de tog føringen med den hidtil højeste kort dans score på 74.29 point.

Meryl Davis og Charlie White udførte også en god kort dans med svære elementer, men de var ikke helt så ubesværede som de kan være. Alle deres elementer fik level 4 på nær deres twizzles (level 3), som var en smule usynkrone, og lidt overraskende slog de Virtue/Moir på programkomponenterne. De opnåede et personligt bedste på 73.76 point, og de er dermed kun 0.53 point væk fra guld. Fridansen bliver nervepirrende.

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat satte sig på en solid 3. plads med 70.97 point. Deres elementer var stærke, så der var ikke noget at klage over - måske de syntes en smule tilbageholdende. Ikke desto mindre burde bronze være deres.

De næste fem par er under 3 point væk fra hinanden, så meget kan ske i morgen. Unge Maia Shibutani og Alex Shibutani fortsætter deres tur mod toppen, da de indtager en 4. plads. De udførte et sødt program, hvor de fik høje levels. Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev leverede også deres bedste, men de tabte point, da deres rotationsløft kun blev tildelt level 2. Publikum gik amok, da Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov gik på isen. Parret udførte deres dramatiske korte dans, og som altid stjal hun spotlyset (han fulgte med så godt så muligt). De to russiske par er på en henholdsvis 5.- og 6. plads. Kaitlyn Weaver og Andrew Poje blev ved med at imponere med deres korte dans. Der var ikke rigtigt noget, man kunne sætte en finger på. De er på en 7. plads. Anna Cappellini og Luca Lanotte charmerede sig til en 8. plads.

Madison Chock og Greg Zuerlein rundede den imponerende amerikanske trio af med en 9. plads. Vanessa Crone og Paul Poirier var en smule skuffende, og det blev ikke bedre, da hun faldt ud af deres twizzles. De er nede på en 10. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
74.291
2Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
73.762
3Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
70.973
4Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
66.884
5Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
65.885
6Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
65.516
7Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
65.077
8Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
64.128
9Madison CHOCK / Greg ZUERLEIN

USA
61.479
10Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
61.0110
11Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
57.6811
12Nelli ZHIGANSHINA / Alexander GAZSI

GER
55.5312
13Cathy REED / Chris REED

JPN
54.8613
14Isabella TOBIAS / Deividas STAGNIUNAS

LTU
53.1614
15Siobhan HEEKIN-CANEDY / Alexander SHAKALOV

UKR
52.3115
16Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
52.1716
17Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
51.7517
18Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
49.8018
19Allison REED / Otar JAPARIDZE

GEO
49.4419
20Louise WALDEN / Owen EDWARDS

GBR
46.7320

Går ikke videre til fridansen
21Dora TUROCZI / Balazs MAJOR

HUN
45.4121
22Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
45.0222
23Sara HURTADO / Adria DIAZ

ESP
44.9823
24Brooke Elizabeth FRIELING / Lionel RUMI

ISR
44.4324
25Ramona ELSENER / Florian ROOST

SUI
41.5825

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: