Alexandra Zaretsky og Roman Zaretsky udfører deres originaldans ved deres sidste konkurrence, VM 2010 i Torino. (Foto: Getty Images)
Endnu et isdansepar siger stop. Det israelske søskendepar Alexandra og Roman Zaretsky har valgt at stoppe deres skøjtekarriere, da det ifølge faderen var umuligt for dem at fortsætte uden støtte fra deres skøjteføderation. Isdanseparret havde ellers langsomt kravlet op ad ranglisten, og denne sæson endte de på en karrieres bedste ved Vinter OL og VM med en henholdsvis 10.- og 6. plads. De to søskende vil i stedet begynde en karriere som trænere.
Jeg har tidligere på bloggen hintet, at Zaretsky'erne nok ville fortsætte, så jeg undskylder hvis jeg har givet falsk håb til nogle fans.
(kilde: SkateToday)
Viser opslag med etiketten Zaretsky/Zaretsky. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Zaretsky/Zaretsky. Vis alle opslag
onsdag den 23. juni 2010
torsdag den 6. maj 2010
Hvem bliver og hvem går? - Isdans
Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder udfører deres signaturtrick ved Vinter OL 2010, som blev deres sidste konkurrence. (Foto: Reuters Pictures)De siger farvel
- Isabelle Delobel/Olivier Schoenfelder (FRA) - Et modigt comeback fra skade og graviditet denne sæson gav dem en 6. plads ved OL. Isdanseparret har skøjtet hele 20 år sammen.
- Tanith Belbin/Benjamin Agosto (USA) - OL-sølvmedalisterne fra 2006 sagde farvel efter deres 4. plads ved dette års OL. Amerikansk dominans i isdans vil dog fortsætte.
- Jana Khokhlova/Sergei Novitsko (RUS) - Parret splitter, da Novitskis skade fra et biluheld i 2006 betyder, at han ikke træne på højt niveau længere. Khokhlova vil prøve at danse med canadiske Fedor Andreev. Hans mor Marina Zoueva skal efter sigende træne dem.
- Kimberly Navarro/Brent Bommentre (USA) - Har ikke vundet de store titler, men mange fans vil savne dem. Hvem mon vil rykke op som USA's isdansepar #3?
- Devidas Stagnius/Katherine Copely (LTU) - Splitter de fordi Copely ikke kunne/ville få litauisk statsborgerskab? Stagnius leder efter en ny partner.
- Jane Summersett/Todd Gilles (USA) - Slutter deres karriere efter en 7. plads ved 4CC.
- Piper Gilles/Zach Donohue (USA) - Slutter deres karriere efter en 9. plads ved Junior VM.
- Oksana Domnina/Maxim Shabalin (RUS) - Ville holde et års pause, så Shabalins knæ kan hele sig. Personligt set tror jeg deres karriere sammen er slut.
- Tessa Virtue/Scott Moir (CAN) - OL-guldmedalisterne blive endnu, men ved ikke om de bliver indtil Sochi 2014. De tager en sæson af gangen.
- Meryl Davis/Charlie White (USA) - Bliver ved, formentlig indtil Sochi 2014 eller indtil de vinder VM-guld.
- Federica Faiella/Massimo Scali (ITA) - vil fortsætte mindst en sæson endnu.
- Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat (FRA) - vil gerne fortsætte til Sochi 2014, men de bliver helt sikkert til VM 2012 i Frankrig.
- Sinead Kerr/John Kerr (GBR) - vil formentlig blive indtil EM 2012 i Sheffield, England.
- Alexandra Zaretsky/Roman Zaretsky (ISR) -Er stadig nogenlunde unge, så bliver nok endnu.
- Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev (RUS) - er nu allerede forfremmet til Ruslands isdansepar #1.
mandag den 18. januar 2010
EM forudsigelser - Isdans

De regerende EM-medalister i isdans (v-h): Sinead Kerr og John Kerr (bronze), Jana Khokhlova og Sergei Novitski (guld) og Federica Faiella og Massimo Scali (sølv).
EM starter med isdans i morgen uden en helt klar favorit til guldet, da de fleste favoritter har døjet med skade eller sygdom.
De regerende verdensmestre og EM 2008-mestre Oksana Domnina og Maxim Shabalin lyder på papiret som sikre favoritter, men Shabalins knæskade(r) har holdt parret ude af de internationale konkurrencer indtil videre i sæsonen. Ved de russiske mesterskaber så parret særdeles uforberedte ud, og mange var "?!" over deres aboriginale originaldans og undrede sig over gyldigheden af de såkaldte 'bælteløft' i fridansen. Førhen har dommerne dog altid kunnet lide deres stil og belønnet den gavmildt, så det bliver spændende, hvordan de vil modtage isdanseparret i morgen (og lad os håbe, at de færdiggør konkurrencen. Sidste år trak de sig ud efter den obligatoriske dans).
Deres landsmænd Jana Khokhlova og Sergei Novitski har heller ikke haft den bedste sæson: de regerende EM-mestre startede solidt med sølv ved Cup of China, men endte på en skuffende 4. plads ved Skate America. Parret trak sig ud af Grand Prix Finalen og de nationale mesterskaber pga. hhv. sygdom og skade, og så vil de tilmed debutere en ny fridans (musik: "Ildfuglen").
Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat er de eneste franske medaljefavoritter efter Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder trak sig ud. Franskmændene endte på en 4. plads sidste, og denne sæson var de de eneste europæere, der vandt en medalje ved Grand Prix Finalen (bronze).
De regerende sølvmedalister Federica Faiella og Massimo Scali vandt bronze ved Cup of China, men trak sig ud af Skate Canada pga. skade. Parret slog dog landmændene Anna Cappellini og Luca Lanotte ved de italienske mesterskaber, selvom Cappellini og Lanotte havde haft en bedre sæson. Det rygtes dog, at Faiella og Scali stadig er plaget af skader, da de trak sig ud af en uofficiel fremvisning i USA.
Søskendeparret Sinead Kerr og John Kerr vandt bronze sidste år og endte på en 4. plads ved Grand Prix Finalen. Hvis de andre par fejler pga. skader, burde en medalje ikke være uden for rækkevidde.
Alexandra Zaretsky og Roman Zaretsky endte kun på en 11. plads sidste år, men vandt lidt overraskende bronze ved Skate America i år. Yderligere forbedringer er måske på vej.
Mine forudsigelser (vildt skud!)
Guld - Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat
Sølv - Jana Khokhlova/Sergei Novitski
Bronze - Federica Faiella/Massimo Scali
Se resten af deltagere her.
mandag den 16. november 2009
Belbin og Agosto vinder guld igen
Tanith Belbin og Benjamin Agosto skøjter deres fridans. (Foto: daylife.com)Tanith Belbin og Benjamin Agosto var igen overbevisende i fridansen, og de vandt dermed deres anden Grand Prix i sæsonen. Deres fridans scorede 95.62 point, den samlede score var 195.85 point. Selvom de vandt konkurrencen med en margin på knap 24 point, var de dog langt fra tilfredse med deres score, da deres landsmænd Meryl Davis og Charlie White (USAs par nr. 2) allerede har scoret over 100 point for deres fridanse og samlet score på over 200 point ved deres Grand Prix'er. De får dog mulighed for at bevise, at de stadigvæk er USAs førstepar ved Grand Prix Finalen, hvor Davis og White også skal deltage.
Anna Cappellini og Luca Lanotte skøjtede deres fridans til soundtracket fra "Requiem for a Dream". Deres fridans scorede 85.73 point (sæsons bedste) og rykkede dem op på andenpladsen, og med deres to Grand Prix sølvmedaljer kvalificerer de sig til finalen for første gang.Søskendeparret Alexandra Zaretski og Roman Zaretski dansede deres fridans til soundtracket "Schindlers Liste", og deres fridans blev bedømt som aftenens andenbedste med en score på 87.94 point (sæsons bedste). De trak sig op fra fjerdepladsen til tredjepladsen, kun 0.09 point efter Cappellini og Lanotte. Bronzemedaljen er deres første senior Grand Prix medalje.
Meget overraskende faldt russerne Jana Khokhlova og Sergei Novitski fra andenpladsen til fjerdepladsen, da de i deres fridans modtog lave levels på deres løft og trinsekvenser.
Isdansernes podium:
Guld - Tanith Belbin/Benjamin Agosto USA - 195.85
Sølv - Anna Cappellini/Luca Lanotte ITA - 171.86
Bronze - Alexandra Zaretski/Roman Zaretski ISR - 171.77
Se hele stillingen her.
Se CD protokol her.
Se OD protokol her.
Se FD protokol her.
fredag den 13. november 2009
Skate America - Obligatorisk dans
Tanith Belbin og Benjamin Agosto danser deres obligatoriske dans (Golden Waltz). (Foto: daylife.com)Jeg nåede lige at fange isdansernes obligatoriske dans på JustinTV. Som sædvanlig var der ingen overraskelser i top 3.
Amerikanerne Tanith Belbin og Benjamin Agosto fører med en score på 39.28 point, mens russerne Jana Khokhlova og Sergei Novitski er på andenpladsen med 36.94 point.
Italienerne Anna Cappellini og Luca Lanotte er på tredjepladsen med 32.04 point med margin på kun 0.11 point til fjerdepladsindehaverne, Alexandra Zaretski og Roman Zaretski (ISR).
Se det fulde resultat efter den obligatoriske dans her.
Abonner på:
Opslag (Atom)
