Tanith Belbin og Benjamin Agosto skøjter deres fridans. (Foto: daylife.com)
Tanith Belbin og Benjamin Agosto var igen overbevisende i fridansen, og de vandt dermed deres anden Grand Prix i sæsonen. Deres fridans scorede 95.62 point, den samlede score var 195.85 point. Selvom de vandt konkurrencen med en margin på knap 24 point, var de dog langt fra tilfredse med deres score, da deres landsmænd Meryl Davis og Charlie White (USAs par nr. 2) allerede har scoret over 100 point for deres fridanse og samlet score på over 200 point ved deres Grand Prix'er. De får dog mulighed for at bevise, at de stadigvæk er USAs førstepar ved Grand Prix Finalen, hvor Davis og White også skal deltage.
Anna Cappellini og Luca Lanotte skøjtede deres fridans til soundtracket fra "Requiem for a Dream". Deres fridans scorede 85.73 point (sæsons bedste) og rykkede dem op på andenpladsen, og med deres to Grand Prix sølvmedaljer kvalificerer de sig til finalen for første gang.
Søskendeparret Alexandra Zaretski og Roman Zaretski dansede deres fridans til soundtracket "Schindlers Liste", og deres fridans blev bedømt som aftenens andenbedste med en score på 87.94 point (sæsons bedste). De trak sig op fra fjerdepladsen til tredjepladsen, kun 0.09 point efter Cappellini og Lanotte. Bronzemedaljen er deres første senior Grand Prix medalje.
Meget overraskende faldt russerne Jana Khokhlova og Sergei Novitski fra andenpladsen til fjerdepladsen, da de i deres fridans modtog lave levels på deres løft og trinsekvenser.
Isdansernes podium:
Guld - Tanith Belbin/Benjamin Agosto USA - 195.85
Sølv - Anna Cappellini/Luca Lanotte ITA - 171.86
Bronze - Alexandra Zaretski/Roman Zaretski ISR - 171.77
Se hele stillingen her.
Se CD protokol her.
Se OD protokol her.
Se FD protokol her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar