Isdans vil også være utrolig spændende, da der ikke er én stærk guldfavorit, og så for første gang ved Vinter OL er der en chance for, at guld vil gå til et nordamerikansk isdansepar (med mindre politik kommer i spil).
The Ones to Beat:
?
Guldfavoritterne:
Oksana Domnina/Maxim Shabalin (RUS) – De regerende verdensmestre har ikke virket så overbevisende denne sæson (pga. Shabalin knæskade), selvom de vandt EM. Derudover er der spektaklet om deres aboriginale originaldans, som er blevet kaldt ufølsom og uautentisk. Parrets styrke ligger i den obligatoriske dans, da de har opnået den højeste score i dette segment af alle isdansepar i sæsonen, og det var på baggrund af denne, at de vandt EM. Måske de vil prøve samme taktik ved OL? Historien taler i hvert til deres fordel, da et russisk isdansepar har vundet guld ved OL 7 ud af 9 gange, og et russisk par har stået på podiet hvert gang. Men kan de holde til presset vel vidende, at de er Ruslands sidste håb om guldmedalje i kunstskøjteløb ved dette OL?
Tessa Virtue/Scott Moir (CAN) – Disse er formentlig Canadas største håb om en (guld)medalje i kunstskøjteløb. Parret var ude en stor del af sidste sæson pga. Virtues skade, men formåede alligevel at vinde bronze ved VM. I år har de indtil videre opnået sæsonens højeste samlede score, hvilket de gjorde ved Skate Canada på trods af at de lavede nogle fejl i originaldansen, så der er helt klart plads til forbedringer. Skulle de vinde guld ved OL, er det første gang det sker for nogen uden VM-guld på resuméet.
Meryl Davis/Charlie White (USA) – Parret har altid været betragtet som USAs nr. 2, men denne sæson har det ændret sig. De vandt begge deres Grand Prix’er samt Grand Prix Finalen, og så slog de for første gang Belbin og Agosto, hvilket de gjorde ved de nationale mesterskaber. Deres obligatoriske dans har altid været deres svageste punkt, men denne sæson har de gjort forbedring. Desuden har deres Bollywood-inspirerede indiske folkedans fået en fantastisk modtagelse af publikum såvel som dommerne. Aldrig før har et isdansepar vundet OL-medalje uden før at have vundet en OL-medalje.
Tanith Belbin/Benjamin Agosto (USA) – De regerende OL-sølvmedalister og VM-sølvmedalister ligner på papiret sikre OL-guldfavoritter, men denne sæson har ikke gået helt ifølge planen: ved deres Grand Prix’er scorede de betydeligt mindre en de andre toppar. Begge deres programmer har ligesom deres træningspartnere Domnina/Shabalin ikke fået en særlig god modtagelse, og også hos Belbin/Agosto ligger styrken i deres obligatoriske dans.
Isabelle Delobel/Olivier Schoenfelder (FRA) – Verdensmestrene fra 2008 har endnu ikke konkurreret denne sæson, da Delobels skade og graviditet har forhindret dem. De er dog det isdansepar, der har mest erfaring, da de har skøjtet sammen i 20 år og har deltaget i to Vinter-OL (i Torino endte de på en 4. plads). Parret er kendt for deres kreativitet, men de er også ekseptionelle gode obligatoriske dansere.
Underdogs:
Federica Faiella/Massimo Scali (ITA) – Parret vandt sølv ved EM på trods af, at de vandt både originaldansen og fridansen. En medalje kunne måske være inden for rækkevidde, hvis de andre toppar ikke kan klare presset.
Jana Khokhlova/Sergei Novitski (RUS) - VM-bronzemedalisternes fra 2008 har ikke haft ikke den bedste Grand Prix sæson, og som følge deraf ændrede de deres fridans. De fik bronze ved EM, så måske de er på rette spor igen.
Hold også øje med:
Nathalie Pechalaet og Fabian Bourzat (FRA) havde nogle gode Grand Prix'er, men de vaklede ved EM formåede kun en 4. plads ved EM. Søskendeparret Sinead Kerr og John Kerr (GBR) er kun longshots til medaljer, men de er publikums favoritter.
Mine forudsigelser:
Guld - Tessa Virtue/Scott Moir
Sølv - Oksana Domnina/Maxim Shabalin
Bronze - Meryl Davis/Charlie White
OBS! Den obligatoriske dans begynder i morgen tidlig kl. 01.45.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar