fredag den 9. december 2011

JGPF 2011 - Lipnitskaia tager solid føring efter kort program

Julia Lipnitskaia udfører sit korte program til "Dark Eyes".

Damernes korte programmer var en blandet fornøjelse, men sådan er det som oftest hos junior damerne.

Favorit Julia Lipnitskaia leverede igen et stærkt program med en double axel, triple tåloop-triple tåloop samt en triple lutz. Det var ikke hendes sæsons bedste løb, da kombinationen blev landet lidt usikkert, og hun måtte sætte hånden på isen i trinsekvensen. Stærke piruetter hjalp på scoren, og hun kunne tage en føring på lige knap 5 point.

Landsmanden Polina Shelepen var også teknisk stærk med en stor triple lutz, men bagenden på triple salchow-triple tåloop kombinationen blev kendt underroteret. Hun er på en 2. plads med 54.99 point.

På en tæt 3. plads har vi Vanessa Lam, som leverede et rent program med en triple (f)lutz og triple flip-double loop kombination. Hendes score på 54.34 point er et nyt personligt bedste.

Risa Shoji lagde ud med en stærk triple salchow-triple tåloop kombination, men hun underroterede triple lutzen og havde også problemer på indgangen til den afsluttende sidde springpiruette. Hun er på en 4. plads med 51.53 point.

De to piger på de nederste pladser havde en del springproblemer. Polina Korobeynikova havde step-out på en triple flip i en planlagt kombination, og lutzen blev kun til en double. Zijun Li faldt på både sin triple flip og en underroteret triple lutz. De to piger er på en henholdsvis 5.- og. 6. plads, og en medalje virker nu ret usandsynlig.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Julia LIPNITSKAIA

RUS
59.981
2Polina SHELEPEN

RUS
54.992
3Vanessa LAM

USA
54.343
4Risa SHOJI

JPN
51.534
5Polina KOROBEYNIKOVA

RUS
45.245
6Zijun LI

CHN
43.106

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: