Carolina Kostner udfører sit korte program til "Allegretto from Trio No. 2".
Senior Grand Prix Finalen 2011 startede med damernes korte programmer, som så altid var en blandet handel.
Italienske Carolina Kostner leverede et stærkt kort program med en triple tåloop-triple tåloop kombination, triple loop og double axel. Det velkoreograferede program fik velfortjent dagens højeste programkomponenter, hvilken betød et sæsons bedste på 66.43 point. Kostner fører dermed med lidt over 5 point før det lange program.
De tre næste damer er adskilt af kun ét point! Akiko Suzuki opgraderer sit tekniske indhold hurtigt nu til dags, da hun planlagde en triple flip-triple tåloop kombination. Hun havde dog en vending på landing af triple flip, men kunne dog tilføje en double tåloop. Triple lutzen var ren, og med tre level 4 piruetter kunne hun indtage en foreløbig 2. plads med 61.30 point.
Alena Leonova fik landet en triple tåloop-triple tåloop kombination, men hun havde en lidt for rund landing på triple flippen. Alissa Czisny landede sin triple lutz-double tåloop, men havde et hård fald på en triple loop. De stærke piruetter reddede hende dog mange point. De to piger er på en henholdsvis 3.- og 4. plads.
Nerverne fik endelig ram på Elizaveta Tuktamisheva. Hun lagde stærkt ud med sin triple lutz-triple tåloop, men doublede dernæst sin planlagte triple loop og havde et step-out på double axelen. Lavere programkomponenter betyder, at hun er på en fjern 5. plads med 54.99 point.
Stilling efter kort program
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Carolina KOSTNER |
| 66.43 | 1 | ||||
2 | Akiko SUZUKI |
| 61.30 | 2 | ||||
3 | Alena LEONOVA |
| 60.46 | 3 | ||||
4 | Alissa CZISNY |
| 60.30 | 4 | ||||
5 | Elizaveta TUKTAMISHEVA |
| 54.99 | 5 | ||||
WD | Mao ASADA |
|
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar