tirsdag den 29. juni 2010

Musik update: Christina Gao

Amerikanske 16-årige Christina Gaos nye musikvalg er blevet offentliggjort. Det korte program vil være til "Violin Concerto" af Mendelsohn, mens det lange vil være til den kinesiske klassiker "Yellow River Concerto". Begge programmer er koreograferet af David Wilson.

Hun arbejder på at tilføje en 3flip-3tåloop kombination til sit korte program og en 2axel-3tåloop kombination til sit lange program, og da hendes træner hedder Brian Orser, burde det ikke blive et stort problem (venner og træningskammerater Yuna Kim og Adam Rippon giver sikkert også gode råd).

Gao fik sit gennembrud sidste sæson, hvor hun opnåede bronze ved begge sine Junior Grand Prix'er samt ved Junior Grand Prix Finalen. Hun opnåede også et godt resultat ved de nationale mesterskaber, da hun endte på en 5. plads ved sin seniordebut, men hun endte på en lidt skuffende 8. plads ved Junior VM. Gao vil debutere de nye programmer ved sommerkonkurrencen Skate Detroit i slutningen af juli, og hun tager endnu en sæson på Junior Grand Prix'et.

Jeg kunne virkelig godt lide hendes korte program fra sidste sæson. Her ved de nationale mesterskaber:

(kilde: icenetwork.com)

Johnny Weirs klædeskab

Johnny Weir er en fantastisk personlighed uden lige i kunstskøjteløbsverdenen, og det er derfor du bør læse interviewet med ham på bloggen The Cut. Her fortæller han om mode, sin forkærlighed til pels og sin kommende tøjlinje. Interviewet indeholder også en video, hvor Weir giver en tourguide af sit klædeskab. Jeg vil også have et Balenciaga-træ (15 stk)! Hvem sagde jaloux?

Desværre siger han intet om sin fremtid i kunstskøjteløb... men med en fortkommende single, bog og tøjlinje tror jeg nu ikke, at han har tid til at skøjte i konkurrencer mere.

mandag den 28. juni 2010

Musik update: Adam Rippon

Per icenetwork får vi amerikanske Adam Rippons nye musikvalg at vide. Det korte program vil være til Tchaikovskys "Romeo og Julie", mens det lange vil være til Sergei Rachmaninoffs "Piano Concerto No. 2".

Oprindeligt forslog træner Brian Orser Prokofievs version af "Romeo og Julie", men Rippon var vist ikke helt vild med musikken. Det var koreografen David Wilson, der forslog Tchaikovskys version, og i samarbejde med Sebastian Britten koreograferede de det korte program, hvor Rippon skal portrættere Romeo (han skal også "dø" til slut i programmet).

Rippon valgte selv for første gang musikken til sit lange program, og han valgte "Piano Concerto No. 2" delvis fordi han kendte stykket så godt. Rippon planlægger også at udføre en quad i sit lange program til næste sæson.

Han vil debutere det ene program ved Japan Open og skal deltage ved Grand Prix'erne Skate America og Skate Canada.

Evgeni Plushenko mister amatørstatus?!

Som tingene ser ud, kan Evgeni Plushenko godt vinke farvel til Vinter OL i Sochi 2014. (Foto: Reuters Pictures)

Ups! Det ser ud til, at Evgeni Plushenko har brudt ISU's regler og nu kan risikere at miste sin amatørstatus (= han kan IKKE deltage i fremtidige ISU konkurrencer). I den nye ISU Communication No. 1622, vedrørende ISU Rådets beslutninger taget i Barcelona, står der nederst på side 4:
5. Decision of the ISU Council on Eligibility of Mr. Evgeny Plushenko (RUS). Based on evidence presented the Council has concluded that Mr. Evgeny Plushenko breached the ISU eligibility rule 102, paragraph 2, i) of the ISU General Regulations and as a consequence has become ineligible under paragraph 7 a) of that rule. The evidence has proved to the satisfaction of the Council that Mr. E. Plushenko, a skater and member of the Figure Skating Federation of Russia (FSFR), skated in exhibitions held in March and April 2010, in Russia and other countries, without the express prior authorization of the FSFR. Such activity is a breach of the ISU eligibility rules and results in the loss of eligibility. The present decision communicated to both Mr E. Plushenko and the FSFR may be appealed to the Court of Arbitration for Sport, Lausanne, Switzerland, within 21 days upon receipt of the decision, in accordance with Article 25, paragraph 2, c) of the ISU Constitution.
Det korte af det lange er, at Evgeni Plushenko skøjtede i isshows i marts og april, selvom han lige havde trukket sig fra VM 2010 pga. skader. Dette er et brud på ISU's regler og medfører tab af amatørstatus. Plushenko og den russiske skøjteunion har stadig 21 dage til at appellere dommen. Fortsættelse følger...

søndag den 27. juni 2010

Mere "Dreams on Ice"...

Miki Andos gallaprogram til "Comin' Home Baby". Jeg ville ønske, at hun kunne vise lige så mange følelser under hendes konkurrenceprogrammer, som hun gør under gallaen.


Akiko Suzuki var vist den eneste, der viste sit nye konkurrenceprogram frem. Her er hendes nye korte program til "Tango Jalousie". Det er ikke helt perfekt endnu, men med lidt mere tid kan det blive en vinder.


Evgeni Plushenko var efter sigende den kunstskøjteløber, der fik de største klapsalver fra publikum. Under trinsekvensen ser han en smule epileptisk ud, men det er vel hans stil. Plushenko sagde under et interview, at han vil forsøge at konkurrere indtil Sochi 2014, såfremt han forbliver rask. Intet er dog sikkert endnu.


Laura Lepistö fremfører et gallaprogram koreograferet specielt til japanske isshows. Musikken er et stykke japansk musik kaldet "Jupiter".


Se også Stéphane Lambiels gallaprogram (har manden nogensinde fremført et dårligt gallaprogram?) samt et interview, hvori han fortæller lidt om sit samarbejde med Daisuke Takahashi:
http://www.youtube.com/watch?v=_CG4FiSxxTU

Dreams on Ice

"Dreams on Ice" er et tilbagevendende isshow i Japan, og det inkluderer altid de japanske skøjtestjerner samt nogle inviterede gæsteoptrædener. Og heldigvis for os gav de japanske kunstskøjteløbere os et smugkig til næste sæson, da flere valgte af fremføre deres nye gallaprogrammer:

Kanako Murakami skøjtede til "Be Italian" fra musicalen Nine. Jeg er ret imponeret af hendes alsidighed og modenhed.


Daisuke Takahashi fremviser resultatet af sit samarbejde med Stéphane Lambiel med gallaprogrammet til "Valse Amélie". Bevægelserne emmer af Lambiel og fra lang afstand ligner Takahashi ham faktisk en del. Hans piruetter er endda forbedrede.


I gallaprogrammet til "Ballade No. 1" vender Mao Asada tilbage sit gamle blide og rolige selv. Spiralerne og piruetterne fremviser hendes utrolige smidighed, og jeg elsker, at hun nu laver en "Charlotte"-spiral (3:00). Det er første gang, ik? Og så klæder Asada og Chopin altid hinanden godt.

torsdag den 24. juni 2010

Musik update: Shibutani/Shibutani

Det nuttede amerikanske isdansepar Maia og Alex Shibutani er vist de første, der afslører deres musik til den nye korte dans. Denne bliver til "Carousel Waltz" (husk at mønsterdansen er en vals, nemlig Golden Waltz) fra Roger og Hammersteins musical Carousel. Maia har altid gerne ville skøjte til musikken, og koreograf Marina Zoueva beretter, af skøjteparret vil portrættere karaktererne og historien fra Carousel.

Deres fridans vil blive til Charlie Chaplins "Smile" og Irving Berlins "Let's Face the Music and Dance", der begge er fremført af Nat King Cole. Da reglerne i den fortkommende sæson kræver glade og lette fridanse, har de valgt foxtrot og quickstep til fridansen.

Søskendeparret rykker op til seniorniveau næste sæson og skal deltage i efterårets Grand Prix'er, Skate America og NHK Trophy.

(kilde: icenetwork.com)

ISU offentliggør ændringer

ISU har nu udgivet lidt flere detaljer vedrørende de mange ændringer foretaget ved ISU Kongressen i Barcelona. Her er de i en forkortet version:

ISU Communication 1619 - Singles og parløb
Ændringer i tekniske regler:

1. Singles og parløb (Jr & Sr)

a) Et half-loop udført i en springsekvens/kombination vil få værdien svarende til en loop (1Lo). Det vil sige, at spring+half-loop+salchow/flip vil være en 3-springskombination (og dermed få 100% af samlet basisværdi i stedet for 80%).

b) I piruetter med kun én basisposition samt springpiruetter: den afsluttende oprette position ved piruettens afslutning vil ikke blive anset som en anden position uanset antallet af omdrejninger, så længe den oprette position er udført uden level features.

2. Det korte program for singles (Jr & Sr)

a) Det korte program består af syv (7) obligatoriske elementer, før var det 8.
b) Herrer udfører kun én (1) trinsekvens.
c) Damer behøver ikke at udføre en spiralsekvens. Udførelsen af spiraler vil blive bedømt under "Transitions".
d) Senior damer må udføre enten en dobbelt axel ELLER triple axel.
e) Senior herrer må udføre to forskellige kvadrupel spring (quads) - den ene i kombination og den anden som solospring.
f) Senior herrer: springpiruetten og piruetten i én position skal udføres i to forskellige basispositioner (fx. FCSp og CSSp)

3. Det lange program for singles (Jr & Sr)

a) Højst to (2) dobbelt axeler må udføres i det lange program (enten som solospring eller som del af sekvens/kombination)
b) Senior herrer: den anden trinsekvens vil have en fast basisværdi og kun blive evalueret af dommerne mht. GOE.
c) Senior damer: spiralsekvensen vil også have en fast basisværdi og kun blive evalueret af dommerne mht. GOE. I denne sekvens skal der enten udføres 2 spiralpositioner, der varer mindst 3 sekunder hver, eller én spiralpostion, der varer mindst 6 sekunder. Opfyldes kravene ikke, tildeles sekvensen ingen point.

4. Det korte program for parløb (Jr & Sr)

a) Det korte program består af syv (7) obligatoriske elementer, også før 8.
b) Side-om-side solopiruetten og parpiruetten vil skiftevis udføres fra år til år. Sæson 2010/11 vil starte med solopiruetten.
c) En trinsekvens vil udføres i det korte program hver sæson.

5. Det lange program for parløb (Jr & Sr)

a) Springkombinationen må bestå af to (2) ELLER tre (3) spring.
b) Dødsspiralen SKAL være af en anden type end den, der blev udført i det korte program.
c) Spiralsekvens vil udføres i det lange program hver sæson (ellers samme regler som i damernes LP).

6. Ulovlige elementer: Hvis der er en ulovlig bevægelse under udførelsen af et hvert element, vil der forekomme et fradrag for et ulovligt element (-2.0). Elementet vil blive tildelt level 1, hvis kravene til mindst level 1 er opfyldt. Ellers vil elementet ikke modtage nogen level.

Ændringer i de specielle regulationer:

1. I "formildende omstændigheder" må en teknisk specialist fra værtsnationen godt fungere som en assisterende tekniske specialist.
2. Et fradrag på -2.0 vil ikke længere blive påført ved "ny start" af programmet, men dommerne må godt sænke programkomponenterne pga. dette.
3. Kostume-, rekvisit- og musikovertrædelser (-1.0) vil blive afstemt af referee'en og dommerpanel. Der skal være flertal for fradrag, før 1 point bliver fratrukket.
4. Den tekniske kontrollør og tekniske specialist afstemmer om fradrag for fald og ulovlige elementer. Der skal være flertal, før der kommer et fradrag.


5. Deltagelse ved ISU Mesterskaber:

Skøjteløberen/parret skal have opnået en minimums teknisk score ved en ISU anerkendt konkurrence, enten i den igangværende eller forrige sæson. For sæson 2010/11:
Herrer: SP (20) og FS (35)
Damer: SP (15) og FS (25)
Parløb: SP (17) og FS (30)

Ingen minimumsscore er påkrævet for deltagelse ved Junior VM.

ISU Communications 1621 - Isdans
Dette er et 19 siders langt dokument, som indeholder mange regelændringer vedr. den korte dans, nye basisværdier, programkomponenter mm. Jeg vil nøjes med kort forklare reglerne vedr. den nye korte dans.

Den korte dans

Varighed: 2 min. 50 sek. +/- 10 sek.

Den korte dans har en bestemt rytme og/eller tema, der bestemmes af den Tekniske Komité for Isdans, og denne skifter fra sæson til sæson. Isdanserne må selv vælge musikken (vokal tilladt), men musikken under det obligatoriske dansesekvens skal være i et bestemt tempo.

Der er 5 obligatoriske elementer for seniorer i sæson 2010/11:
2 obligatorisk elementer i mønsterdansen (eng. Pattern Dance): Goldens Waltz del 1 og del 2 (dette er to elementer). En mønsterdans er inddelt i to sektioner: del 1 og del 2. Disse skal udføres back-to-back, men man må selv bestemme, om man starter med del 1 og derefter del 2, eller visa versa. Skøjteløberne bestemmer selv, hvornår mønsterdansen skal udføres i programmet.
3 obligatoriske elementer i den kreative del:
- Kort løft (der må udføres et ekstra løft, som bedømmes under "koreografi").
- Midline Not-touching Step Sequence (da. midtlinje trinsekvens uden hold?)
- Et sæt twizzles.

For juniorer i sæson 2010/11
Mønsterdansen: 2 mønstre Viennese Waltz udført back-to-back (dette er to elementer). Skøjteløberne bestemmer selv, hvornår sekvenserne skal udføres i programmet.
Den kreative del:
- Kort løft (her må også udføres et ekstra løft)
- Midline Not-touching Step Sequence
- Et sæt twizzles.

Under den kreative del skal musikkens rytme være den samme som den obligatoriske mønsterdans (her vals) eller til en eller to af følgende rytmer: Foxtrot, Quickstep og Tango.

Scott Hamilton undergik hjerneoperation

Den olympiske mester i herrernes disciplin fra 1984 og fire gange verdensmester, amerikanske Scott Hamilton, undergik i onsdags hjerneoperation for at få fjernet en godartet tumor nær hypofysen. Operationen var gudskelov succesfuld, og det forventes, at han kommer sig helt.

Den nu 51-årige Hamilton opdagede tumoren tilbage i 2004, hvorefter han fik strålebehandling for at skrumpe tumoren. Desværre voksede den igen, hvilket gjorde det nødvendig med denne operation.

Hamilton er heldigvis en sejlivet fyr, da han overvandt testikelkræft tilbage i 1997.

(kilde: msnbc)

onsdag den 23. juni 2010

Musik update: Evora/Ladwig, Zhang/Toth, Ten og Dobbs mm.

Sarah S. Brannen og Drew Meekins har i deres blogindlæg på icenetwork.com offentliggjort flere kunstskøjteløberes musik:

- Amanda Evora og Mark Ladwig (billedet) vil til deres korte program skøjte til "The Mask of Zorro".

- De regerende amerikanske nationale juniormestre i parløb Felicia Zhang og Taylor Toth vil til deres korte program skøjte til "Clair De Lune", koreograferet af Tim Murphy. Deres lange program til "Miss Saigon" er koreograferet af Irina Romanova.

- Jeremy Ten beholder sit lange program fra forrige sæson til "Queen Symphony", der dog er fuldt genkoreograferet af David Wilson.

- Amanda Dobbs nye korte program er til musikken fra "Breakfast at Tiffany's", koreograferet af Cindy Stewart. Hun beholder sit lange program fra forrige sæson til "Concierto de Aranjuez", der også er blevet genkoreograferet.

- I parløb vil Amanda Dobbs og hendes partner Joseph Jacobsen beholde deres korte program "Leyenda". Deres nye lange program til "Bohemian Rhapsody" er koreograferet af Renée Roca.

- Richard Dornbush beholder sit korte program til "Elena" fremført af Brian Setzer Orchestra, mens det nye lange program vil være til musikken fra filmen "Sherlock Holmes". Begge programmer er koreograferet af Cindy Stewart.

Desuden fortæller Agnes Zawadzki, at hun øger det tekniske indhold i sine programmer til næste sæson; en 3tåloop-3tåloop i det korte program og en 2axel-3tåloop i det lange.

Musik update: Mao Asada

Mao Asada er lige vendt hjem fra en tur til Canada, hvor hun har fået koreograferet nye programmer af Lori Nichol, og ved lufthavnen holdt hun en pressekonference, hvor hun afslørede sine musikvalg. Det korte program vil være til "Tango" af Alfred Schnittke, mens det lange program vil være til "Liebesträume" af Liszt. Desuden går der rygter om, at hendes ene gallaprogram vil være til Chopins "Ballade No. 1 in G minor, Op. 23", koreograferet af Tatiana Tarasova.

Ulig forrige sæson lyder så godt som alle fans og kritikere tilfredse med musikvalgene. Mao Asada og Tatiana Tarasova har allerede bevist, at de kan lave et superb tangoprogram sammen med gallaprogrammet "Por Una Cabeza" fra sæson 08/09, og "Liebesträume" skriger Mao Asada med sin blidhed. Ifølge rygter overvejede Asada også "Liebesträume" til sit lange program forrige sæson, før hun valgte den mere dystre "Bells of Moscow".

(kilde: 47news.jp (japansk))

Zaretsky'erne trækker sig tilbage

Alexandra Zaretsky og Roman Zaretsky udfører deres originaldans ved deres sidste konkurrence, VM 2010 i Torino. (Foto: Getty Images)

Endnu et isdansepar siger stop. Det israelske søskendepar Alexandra og Roman Zaretsky har valgt at stoppe deres skøjtekarriere, da det ifølge faderen var umuligt for dem at fortsætte uden støtte fra deres skøjteføderation. Isdanseparret havde ellers langsomt kravlet op ad ranglisten, og denne sæson endte de på en karrieres bedste ved Vinter OL og VM med en henholdsvis 10.- og 6. plads. De to søskende vil i stedet begynde en karriere som trænere.

Jeg har tidligere på bloggen hintet, at Zaretsky'erne nok ville fortsætte, så jeg undskylder hvis jeg har givet falsk håb til nogle fans.

(kilde: SkateToday)

ISU mesterskaberne i 2013 skal afholdes i...

ISU Kongressen har også besluttet, hvor de store mesterskaber i den præ-olympiske sæson skal afholdes:

- ISU European Figure Skating Championships, den 21.-27. januar, 2013,
Zagreb, Kroatien.

- ISU Four Continents Figure Skating Championships, den 5.-10. februar 2013,
sted endnu ikke besluttet.

- ISU World Junior Figure Skating Championships, den 25. februar - 3. marts 2013,
Milano, Italien.

- ISU World Figure Skating Championships, den 10.-17. marts 2013, London (Ontario), Canada.

Det overrasker mig, at Zagreb allerede får EM igen (de var også værter i 2008), da flere atleter var kede over den lave publikumsdeltagelse. Og mon Tessa Virtue og Scott Moir bliver til Vinter OL 2014, da VM 2013 afholdes i deres hjemby?

(kilde: ISU.org og examiner.com)

Hann-McCurdy og Coreno trækker sig

Allie Hann-McCurdy og Michael Coreno har efter 7 års skøjteløb sammen besluttet sig at trække sig, men de forsvinder ikke helt fra sporten. De fortsætter nemlig som trænere i Ottawa i Gloucesteer Skating Club. Jeg havde faktisk ikke hørt om dette canadiske isdansepar, før de lidt overraskende vandt sølv ved dette års ISU Four Continents Figure Skating Championships, så det overrasker mig faktisk, at de allerede trækker sig. 

(Kilde: icenetwork.com)

McLaughlin og Brubaker ender partnerskab

Det har godt nok været en skuffende sæson for de amerikanske parløbere Keauna McLauglin og Rockne Brubaker: som 2 gange forsvarende og regerende mestre led de en større nedsmeltning ved de nationale mesterskaber, endte på en 5. plads og kvalificerede sig dermed ikke til Vinter OL i år (sølv ved 4CC kunne ikke gøre op for det). Alligevel kommer det som en overraskelse, at parret splitter, da de havde givet udtryk for, at de ville fortsætte. Succes i parløb tager nemlig mange år, mens McLaughlin og Brubaker kun har skøjtet sammen i fire sæsoner.

McLaughlin vil tage et år fri, hvor hun fokusere på skolen og andre interesser. Brubaker vil lede efter en ny partner, og forhåbentlig finder han en god partner snart, for jeg synes, at han er en af de stærkere mandlige parløbere i USA. Parret havde fået tildelt to pladser på Grand Prix'erne (Skate Canada og Skate America), men disse to pladser vil selvfølgelig blive givet til nogle andre par.

(Kilde: Figure Skaters Online)

søndag den 20. juni 2010

Hvem skøjtede det bedst? "Firebird"

Handlingen i Igor Stravinskys ballet "Firebird" (da. "Ildfuglen) finder sted i et magisk rige, hvor prins Ivan fanger den magiske ildfugl, som til gengæld for sin frihed vil hjælpe prinsen. Musikken er storslået og dramatisk, og sikkert af denne grund har mange skøjteløbere valgt at skøjte til musikken i den forgangne sæson.

Evan Lysacek

Den nykronede olympiske mester Evan Lysacek har helt klart haft størst succes med sit program, og musikken passer da også til Lysaceks bombastiske stil. Jeg ville dog ønske, at han kunne bruge sine arme på en mere spidsfindig måde, i stedet for at stikke dem brat ud fra kroppen ved hvert eneste taktslag.

Caydee Denney og Jeremy Barrett

Lysaceks landsmænd Caydee Denney og Jeremy Barrett havde også valgt musikken til deres korte program. Prøv at læge mærke til Barretts armbevægelse i starten af programmet; disse optræder også i Lysaceks program og vist også i alle "Firebird" programmerne denne sæson. Det sagt, så synes jeg faktisk at musikken passer til parret stadig upolerede stil (ja, det er et kompliment).

Yukari Nakano

Japanske Nakano havde valgt musikken til sit lange program, så her får vi også lyttet til ballettens stille passager, hvis man skulle få ondt i hovedet af den ellers storladne musik. Jeg synes, at Nakanos koreografi til musikken får hende til at virke lidt stivere end normalt, men det er måske mig, der er vandt til at se hende i mere feminine programmer?

Jana Khokhlova og Sergei Novitski

Det skøreste til sidst. Isdanserne Khoklova og Novitski danser til "Aquarium" af Camille Saint-Saëns samt en anderledes version af "Firebird", der er tilsat vokal og elguitar. Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at koncentrere mig om koreografien på grund af deres kostumer. Hun ligner jo en stegt kylling, mens han ligner en krage. Og hendes kostume vil helt klart være ulovlig til næste sæson under de nye regler.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er ret vild med nogle af "Firebird"-programmer. Men hvis jeg skulle vælge, så vinder Yukari Nakano med en lille margin.

Hvad synes du? Afgiv din stemme og/eller læg en kommentar:

lørdag den 19. juni 2010

Meryl Davis og Charlie White - Kostumer

Amerikanske Meryl Davis og Charlie White er ligesom deres træningspartnere Tessa Virtue og Scott Moir også nogle spirende fashionistaer. Smagfulde og kreative, men en smule mere farverige.

Den obligatoriske dans: Tango Romantica

Nebelhorn Trophy 2009

Til en tango skal der skøjtes i sort og/eller rød, og ved årets første konkurrence valgt parret sort. Meryls kjole havde lidt usædvanligt et frynseskørt og nogle indbyggede gennemsigtige handsker. På overdelen og på handskerne var der pålimet sølvblå glimtende sten. Det sidste finish var sorte øreringe, hårbånd, rose i håret og rød løbestift. Charlie var simpel i sorte bukser og skjorte med satindetaljer og tilbageslikket hår. Charlies look er okay, men jeg bryder mig ikke helt om Meryls kjole. Jeg tror det er bådudskæringen og de indbyggede handsker, som ikke flatterer hende.

Bedømmelse: 4.50/10.00


Rostelecom Cup 2009 og NHK Trophy 2009

Ved deres to Grand Prix'er peppede de deres look op med noget rød farve. Meryls halterneck-kjole var dækket med røde pailetter (sequins!), hvilket aldrig skader. En rød flæsekant forneden gav bevægelse til en ellers stram kjole. Charlies outfit var også mere interessant end sidst: skjortens ryg bestod af noget sort halvgennemsigtigt stof, hvorpå der var pålimet røde og sorte sten. Det forestiller vist to hjerter. Der er desuden røde bånd ved skjortelukningen og manchetten. Alt i alt et mere livligt look, hvilket passer deres stil.

Bedømmelse: 7.00/10.00


Vinter OL 2010

Charlie beholdte kostumet til Vinter OL. Jeg ved ikke hvorfor Meryl ændrede sit kostume til OL, men hun syntes vel, at anledningen krævede det. Den ny kjole havde en overdel, der var dækket med røde og sorte pailetter, mens skørtet bestod af fjerlignende frynser. Frynserne er en interessant detalje, men jeg hader det sorte gennemsigtige stof ved udskæringen samt nylonstrømperne, og det allerværste er armvarmerne!

Bedømmelse: 4.00/10.00

Det obligatoriske dans: Golden Waltz
De amerikanske nationale mesterskaber 2010 og VM 2010 

Selvom isdanseparret aldrig fik deres Tango Romantico kostumer helt rigtige, så ramte de plet i deres første forsøg til den gyldne vals. Meryls halterneck-kjole har en vidunderlig let kvalitet, og skørtet bevæger sig smukt under dansen. Jeg er også vild med kjolens ryg med dets stenbesatte stropper og den flagrende stofstrimmel. Charlie er klassisk i sit sorte jakkesæt med pingvinhale.

Bedømmelse: 9.00/10.00

Originaldansen
Musik: Indisk folkedans "Kajra Re" af Shankar-Ehseen-Loy, "Silsila Ye Chahaat Ka" og "Dola Re Dola" fra filmen Devdas, af Sameer og Nusret Badr.

Davis' og Whites koreograf Marina Zoueva fik idéen til deres Bollywood-inspirerede originaldans, da hun så nogle Hermes tørklæder med indiske dansere på sin ferie i Spanien, så der er vist ingen tvivl hvorfor deres kostumer endte med at blive så smukke. De købte kostumerne i en autentisk indisk tøjbutik og fik justeret til deres behov. Meryls kostume består af en guldbroderet og perlebesat top og nederdel med slidser samt et blåt tørklæde tværs over kroppen. Detaljeret make-up, halskæde og store hængeøreringe fuldender looket. Charlie er en smule mere nedtonet med sin sandfarvede (ruskinds?) jakke med sten langs kanterne. Overdådig, ja, men jeg elsker alt der glitrer, og så passer det super godt til dansen. Min eneste kritik er Charlies bukser, som virker lidt for uindiske.

Bedømmelse: 9.50/10.00

Fridansen
Musik: "The Phantom of the Opera" af Andrew Lloyd Webber

Til deres fridans holdte de sig til nogle relativt simple kostumer. Meryls rødvinsfarvede kjole består et 2-lags halvgennemsigtigt skørt, (falsk) korset med rød/sølvbroderi med snørelukninger bagpå samt en hvid blondeoverdel. Charlie er i sorte bukser og off-white løs skjorte med flæsekant. Jeg har kun set filmversionen af musicalen, men jeg er ret sikker på, at Christine og Operafantomet bærer nogle lignende kostumer. Meryl ligner faktisk meget Christine med sin blege hud og mørkebrune lange hår, mens Charlie med sit store blonde krøllede hår nemmere kunne gå for Raul. Det ville dog være over-the-top/urealistisk, hvis Charlie skulle farve sit hår sort og bære ansigtsmaske for at ligne Fantomet.

Bedømmelse: 8.00/10.00

Den obligatoriske dans' død


Glade ser de ud, men Virtue og Moir er faktisk et af de isdansepar, som er glade for afskaffelsen af den obligatoriske dans. Måske de smiler, fordi de ved at det er deres sidste? Her deres gyldne vals ved VM 2010 (Foto: Getty Images)

Så skete det som vi alle enten havde glædet eller frygtet os til: ISU har afskaffet den obligatoriske dans for alle junior- og senior isdansepar.

ISU har givet flere gode argumenter hertil: besparelser, at skabe et konkurrenceformat med kun to segmenter for isdanserne ligesom i singles og parløb og de lave seertal. Desuden vil afskaffelse af dansen måske give ISU mulighed for at indføre en holdkonkurrence ved Vinter OL.

På en måde er den obligatoriske dans ligesom figurløb, som blev afskaffet fra ISUs konkurrencer i 1990. Tilhængere sagde, at det gjorde atleterne bedre kunstskøjteløbere, mens modstandere sagde, at de var ligeså "spændende" at se på som at se maling tørre.

Jeg vil selv indrømme, at jeg sjældent så de obligatoriske danse på TV - jeg har faktisk kun set en hel konkurrences obligatoriske danse ved Vinter OL i år. Jeg har ikke særlig meget forstand på isdans, så måske overså jeg de små spidsfindigheder, som tilhængerne så. Man kunne så godt som altid forudse det foreløbige resultatet, da skøjteløberne sjælden faldt og lignende. Desuden synes jeg, at man sagtens kunne vurdere isdansernes skøjteevner ud fra originaldansen og fridansen (ikke ligesom figurløb hvor nogle var gode til figurer, men dårlige til friløb).

Det, jeg faktisk frygter nu, er den nye korte dans, som vil bestå af ét foreskrevet obligatorisk mønster samt resten af det vi plejer ser i originaldansen. Kommer det ikke til at se usammenhængende ud? Forhåbentligt klarer isdanserne det med deres nu øgede træningstid til denne dans. Vi må bare vente og se...

Kommer du til at savne de obligatoriske danse?

fredag den 18. juni 2010

Update! ISU Kongressen afsluttet

ISU Kongressen sluttede i dag i Barcelona, og ISU har kort opridset de vigtigste beslutninger på deres hjemmeside. De er:

    Singles og Parløb og Isdans

  • Et nyt konkurrenceformat i isdans, der består af to dele/segmenter: en kort dans og en fridans (i modsætning til en obligatorisk dans, en originaldans og en fridans), blev godkendt af Kongressen.
  • Kongressen vedtog at gennemføre en kvalifikationsrunde for effektivt at reducere antallet af startpladser ved mesterskaberne (EM, 4CC og VM). De har også accepteret en reduktion af antallet af skøjteløbere i det lange program.
  • ISU World Team Trophy in Figure Skating (som med succes blev indviet i april 2009) er blevet integreret i de almindelige bestemmelser som en ISU Event.
  • Rådet, Sportsdirektoratet, De Tekniske Udvalg i Singles og Parløb og Isdans har foreslået flere ændringer for at gøre reglerne konsekvent på tværs af disciplinerne. Denne harmonisering af reglerne blev enstemmigt godkendt (jeg tror, at de mener forslagene mht. antallet af dobbeltaxeler, færre elementer i det korte program og tilladelse af en triple axel i damernes korte program osv.).
Der blev desuden afholdt valg af de forskellige poster inden for ISU. Italienske Ottavio Cinquanta blev genvalgt som præsident for ISU. Desuden blev polske Halina Gordon-Poltorak valgt som formand for Den Tekniske Komité i Isdans, mens Alle Shekhovtsova måtte nøjes med en plads i denne komité.

Andre beslutninger, som blev 'tweetet' af medlemmerne under Kongressen:
  • Alderkravene for juniorer forbliver de samme (Cinquanta skulle efter sigende være rasende over, at de forslåede aldersindskrænkninger ikke blev vedtaget).
  • Det franske forslag om at holde VM før Vinter OL og istedet for EM og 4CC i den olympiske sæson blev gudskelov ikke vedtaget.
  • Det japanske forslag om en 2-point bonus for dagens sværeste element blev ikke vedtaget.
Hmm... næste sæson bliver virkelig underlig, næsten ligesom da ISU implementerede det nye bedømmelsessystem. Forvent en kilometerlang 'ISU Communication #' snart.

 (kilde: isu.org (engelsk))

    torsdag den 17. juni 2010

    Lambiel koreograferer for Takahashi og Ten

    Stephane Lambiel har godt nok sluttet sin amatørkarriere, men så må vi bare trøste os med, at vi får hans koreografi at se. Lambiel koreograferer nemlig Daisuke Takahashis og Denis Tens korte programmer til næste sæson. Begge skøjteløbere er store fans af Lambiel, og indtil videre har Lambiel besøgt Ten, mens Takahashi faktisk er i Zurich for tiden for at få sin koreografi af Lambiel.

    Deres musikvalg er endnu ikke offentliggjort, men Takahashis program vil handle om "en magisk person, der bor i skoven." Det vil blive interessant, hvordan dette vil komme til udtryk på isen.

    (Kilde: Le Matin.ch 1 2 (fransk))

    Mao Asada får en springspecialist

    Mao Asada har spurgt den japanske springspecialist Hiroshi Nagakubo om at blive sin træner (ikke som eksklusiv træner, men kun som springtræner). Mao Asada forlod sin tidligere træner Tatiana Tarasova efter sæsonens afslutning, og grunden til dette skyldtes til dels geografi; Asada foretrækker at træne i Japan, mens Tarasova har base i Rusland. Hiroshi Nagakubo er pt. træner for Akiko Suzuki, og hun har solide spring, så det tegner indtil videre godt for Nagakubos evner.

    Det er (uofficielt) offentliggjort, at ISU Kongressen har sagt ja til, at damer må udføre en triple axel istedet for en dobbeltaxel i deres korte program. Så Asada vil nok arbejde på at få sin triple axel og en 3-3 kombination mere solid.

    (Kilde: Sanspo.com (japansk))

    onsdag den 16. juni 2010

    Musik update: Patrick Chan, Yankowskas/Coughlin og Agnes Zawadski mm.

    Per icenetwork.com har vi flere musik updates, denne gang fra kunstskøjteløberne i Colorado Springs.

    Regerende VM-sølvmedaljevinder Patrick Chan vil som tidligere nævnt beholde sit lange program til "The Phantom of the Opera". Musikken til det korte program vil han endnu ikke offentliggøre, men vi vil allerede få det at se til sommerkonkurrencen Liberty Summer Competition til juli. Programmet skulle angiveligt være meget anderledes end hans tidligere programmer ("det passer til min fjollede personlighed", siger Chan), og det er selvfølgelig koreograferet af Lori Nichol. Chan planlægger også at udføre en quad til næste sæson; både en i det korte og lange program.

    Amerikanske parløbere Caitlin Yankowskas og John Coughlins musik til det lange program vil være til Franz Schuberts "Ave Maria". Programmet er en hyldest til Coughlins nylig afdøde mor.

    Den amerikanske juniorbronzemedaljevinder fra 2009, Alex Johnson, bruger musikken "Caravan" til sit korte program og en række forskellige tangoer til sit lange. Begge programmer er koreograferet af Tom Dickson.

    Den nye Junior VM-sølvmedaljevinder Agnes Zawadzki har fået to upbeat og livlige nye programmer; det korte program til "Gopher Mambo" og det lange program til noget sigøjner- og ungarsk-agtigt musik. Tom Dickson koreograferede det korte, mens Lori Nichol koreograferede det lange.

    tirsdag den 15. juni 2010

    Daisuke Takahashi spørger balletdanser til råds

    Et sjovt YouTube-klip I skal se...

    Ballet gør enhver kunstskøjteløber mere elegant på isen, så derfor har Daisuke Takahashi besluttet at spørge den japanske balletstjerne Tetsuya Kumakawa til råds. Kumakawa giver råd om strækøvelser, spread eagles og Ina Bauer'er. Han påstår endda (jokende), at han ville kunne lave en bedre layback Ina Bauer end Shizuka Arakawa, og han er i stand til at rotere 8 gange i luften!

    Det er så sjovt, at se Takahashi så genert og forblændet af Kumakawa. På isen er han jo en helt anden person.

    søndag den 13. juni 2010

    Grand Prix 2010/2011 annonceret!

    Jubii! Grand Prix-tildelingerne er allerede annonceret (se her), og jeg synes altid at de er så spændende at nærstudere. For hvem fik 2 konkurrencer? Hvem fik kun én? Og hvem har officielt trukket sig tilbage? Svaret kan spås med en vis nøjagtighed. Her er mine første tanker...

    Herrer
    De står her ikke! - Evan Lysacek, Yannick Ponsero og Vaughn Chipeur. Så de trækker sig alle? Lysacek havde ellers sagt, at han overvejede at fortsætte, så det er måske hvad TBA'en (eng. to be announced) i USA er til.

    De er her stadig! - Johnny Weir, Evgeni Plushenko og Kevin van der Perren. Det ser ud til at van der Perren har bestemt sig for blive lidt endnu. Weir har fået 2 tildelinger, men ikke en i Rusland, som han elsker. Jeg ville nu ikke blive overrasket, hvis han senere trækker sig. Og Plushenko! Jeg troede ikke, at han ville skøjte denne sæson efter sin knæoperation for nylig. Måske han vil trække sig senere.

    De har kun fået én! - Artem Borodulin og Florent Amodio. Jeg troede, at de begge ville få to. Forhåbentlig får de en TBA.

    De rykker op til senior! - Yuzuru Hanyu, Nan Song, Artur Gachinsky og Ross Miner. Junior VM-medaljevinderne og/eller JGPF-medaljevinderne har alle fået 2 tildelinger, og de er parate til kæmpe med de store drenge. Spændende.

    Damer
    De står her ikke! - Joannie Rochette. Det vidste vi allerede.

    De er her stadig! - Fumie Suguri, Anastasia Gimazetdinova, Sarah Meier og Yuna Kim. Veteranerne Suguri, Gimazetdinova og Meier bliver endnu. Kim havde allerede bekendtgjort, at hun fortsætter, men hun kan selvfølgelig stadig nå at trække sig.

    De rykker op til senior! - Kanaka Murakami, Agnes Zawadski, Amanda Dobbs, Kristine Musademba, Léna Marrocco, Maé Bérénicé Méité og Haruka Imai. Zawadski har åbenbart rykket op, selvom hun aldrig har konkurreret i Junior Grand Prix'erne. Godt valg, for hun kan klare det. Og tager Christina Gao endnu en sæson som junior?

    Parløb
    De er her stadig! - Qing Pang/Jian Tong samt Rena Inoue/John Baldwin. Jeg var sikker på at Inoue/Baldwin havde trukket sig tilbage, men de er vist besluttet på at blive ved, indtil de er i 40'erne! Mon Pang og Tong vil blive ved indtil Sochi 2014?

    De har kun fået én! - Wenjing Sui/Cong Han, Narumi Takahashi/Mervin Tran samt Ksenia Stolbova/Fedor Klimov. Alle Junior VM-medaljevinderne har kun fået en... Jeg tror, at Sui/Han stadig vil få to Junior Grand Prix'er, så det er nok derfor. Måske vil Takahashi/Tran og Stolbova/Klimov få en TBA hver.

    De rykker op til senior! - Se ovenstående samt Kaleigh Hole/Adam Johnson, Tatiana Novik/Mikhail Kuznetsov og Britney Simpson/Nathan Miller.

    De nye par? - Vanessa James/Maximin Coia har fået en, i Frankrig. Mon Maria Mukhortova/Jerome Blanchard vil få TBA'en i Rusland, mens Adeline Canac/James Bonheur kan få TBA' en i Frankrig (ja, de danner nu par).

    Isdans
    De står her ikke! - Oksana Domnina/Maxim Shabalin. Man kan vist roligt sige, at de har trukket sig tilbage.

    De er her stadig! - Alexandra Zaretsky/Roman Zaresky, Sinead Kerr/John Kerr, Federica Faiella/Massimo Scali. Så det er bekræftet, at de alle bliver?

    De rykker op til senior! - Elena Ilinykh/Nikita Katsapalov, Alexandra Paul/Mitchell Islam, Maia Shibutani/Alex Shibutani, Lorenza Alessandrini/Simone Vaturi, Rachel Tibbets/Colin Brubaker, Stefanie Frohberg/Tim Giesen, Dora Turoczi/Balazs Major og Isabella Cannuscio/Ian Lorello. Mange fra Junior VM rykker op, men hvor er Junior VM-bronzemedaljevinderne Ksenia Monko/Kirill Khaliavin?

    Mon Jana Khokhlova/Fedor Andreev kan få TBA'en i Rusland?

    lørdag den 12. juni 2010

    Nyt layout

    Jeg har i den seneste tid ændret på min blogs layout, så I må undskylde, hvis der er blevet rykket om på en del på tingene. Nu tror jeg dog, at jeg har fundet det endelig "look". Kan I lide det?

    ISU Kongressen begyndte i dag i Barcelona, og den slutter på søndag den 20. juni. Mange vigtige beslutninger skal tages... Lad os håbe på, at de ikke kludrer for meget i det. Rygtet siger også, at Grand Prix-tildelinger bliver foretaget her. Forhåbentlig får vi snart mere at vide.

    fredag den 11. juni 2010

    Ingen Grand Prix for Joannie Rochette?

    Der er spekuleres stadig over, hvorvidt den regerende OL-bronzemedaljevinder Joannie Rochette vil trække sig tilbage.

    Ifølge Globe and Mail ser hendes deltagen til efterårets Grand Prix'er usandsynlig ud. Rochette har haft forrygende travlt med diverse arrangementer efter Vinter OL, og nu tager hun en pause fra isen til juli, hvilket betyder meget tabt træningstid.

    Først efter Grand Prix'erne vil Rochette endelig beslutte sig for, hvad hun vil gøre. Hun vil dog ikke udelukke sin deltagen ved de canadiske nationale mesterskaber, hvor hun er 6 gange regerende mester.

    Rochette vil dog deltage ved Japan Open (Japan vs. Europa vs. Nordamerika-konkurrence) i starten af oktober. I sidste års Japan Open vandt Rochette damernes disciplin, hvilket hjalp Nordamerika til andenpladsen.

    VM starter i dag!

    Jeg behøver vist ikke at fortælle at VM i fordbold begynder i dag - åbningskampen er Sydafrika vs. Mexico kl. 16.00.

    Jeg vil dog prøve at lade dette indlæg være kunstskøjteløbsrelateret; her er en sød sydkoreansk VM-reklame fra Nike Sportswear med Min-Jung Kwak og Yuna Kim. Bleed Your Colors!

    torsdag den 10. juni 2010

    Belbin og Agosto trækker sig tilbage


    Belbin og Agosto udfører deres gallaprogram ved Vinter OL i Vancouver, hvor de endte på en 4. plads. (Foto: Getty Images)

    Vi havde alle nok set det komme, og nu er det endelig officielt: Tanith Belbin og Benjamin Agosto trækker sig fra amatørkunstskøjteløb.

    Parret har skøjtet i lidt over et årti sammen, og i løbet af denne lange karriere har de vundet 5 nationale titler, 4 VM-medaljer og sølvmedalje ved Vinter OL i Torino 2006, hvilket er den højeste placering af et amerikansk isdansepar ved et Vinter OL (en ære de nu deler med Davis/White).

    Man kan vist godt sige, at de banede vejen til succes for de amerikanske isdansere. De vil blive savnet, men mon ikke vi får dem at se i isshows?

    (kilde: US Figure Skating)

    Endnu et par splitter - her Morand og Dorsaz


    I år var Anaïs Morand og Antoine Dorsaz det første par til at repræsentere Schweiz ved Vinter OL siden 1976. De endte på en 15. plads. (Foto: Reuters Pictures)

    Er det noget i vandet for tiden, siden så mange europæiske par splitter?

    Det er endnu en sørgelig nyhed at meddele, at 21-årige schweiziske parløber Antoine Dorsaz har valgt at trække sig fra amatørkunstskøjteløb på grund af "manglende motivation". Hans nu tidligere partner, 17-årige Anaïs Morand, vil lede efter en ny partner. Parret er tre gange schweiziske seniormestre, og deres højeste placering ved hhv. EM og VM er en 8. plads og en 13. plads. De blev trænet af Ingo Steuer, som nu kun (indtil videre) har parret Savchenko/Szolkowy tilbage.

    Deres timing er en skam, da EM den fortkommende sæson skal afholdes i Bern i hjemlandet. Schweiz's anden prominente kunstskøjteløber Stephane Lambiel vil heller ikke deltage, da han allerede er blevet professionel (og muligvis en koreograf for Daisuke Takahashi!)

    Der er forlydender på internettet, at Morand muligvis vil danne par med Ilja Glebov, der indtil denne sæson har repræsenteret Estland med Maria Sergejeva. I dette tilfælde kan de først konkurrere internationalt i sæson 2011/12.

    (kilde: Bieler Tagblatt online (tysk))

    onsdag den 9. juni 2010

    Daisuke Takahashi - Kostumer

    Nårh...Jeg må heller se at komme i gang med kostumeanmeldelserne igen, hvis jeg skal nå de fleste.

    Japanske Daisuke Takahashi har ligesom mange af sine landsmænd heller ikke sparet på kostumeudgifterne denne sæson. Takahashi er ikke en minimalistisk kunstskøjteløber; ligesom som sine programmer er hans kostumer altid pyntede og fyldt med interessante detaljer. På japansk beskriver man det vist med ordet 'visual kei'.

    Det korte program
    Musik: "Eye" af Coba

    Finlandia Trophy 2009

    Takahashis korte program er en moderne tango, så det overrasker ikke nogen, at han skøjter i noget sort. Ved sæsonens første konkurrence Finlandia Trophy bar han en sort dragt, der vist er lavet af velour. Materialet er ikke så skinnende, som jeg troede velour var, så det var ikke et dårligt valg. Som sædvanlig elsker jeg lidt bling, her i form af intrikate guldbroderier på brystet og ærmerne. Ryggen er heller ikke kedelig, da det har glimmer i sølv og rød.

    Bedømmelse: 7.00/10.00


    NHK Trophy 2009

    Ved hans første Grand Prix havde han skiftet kostume. Igen bar han en sort velourdragt, men denne gang havde det påsyede perler på ærmer og ryg. Jeg kan godt lide kostumet bagfra. Her er det enkelt uden at være kedeligt. Det store kors på brystet kan jeg til gengæld slet ikke lide. Jeg forstår ikke konceptet med korset, for han skøjtede jo ikke til noget religiøs musik. Og så er det bare ikke pænt.

    Bedømmelse: 4.00/10.00


    Skate Canada 2009

    Til den næste Grand Prix så hans frisure vildere ud, og det samme med kostumet. Overdelen var påsyet med sorte stofapplikationer, der var pålimet glimtende sten. På ærmerne var stofapplikationerne røde i midten. Et lille stænk med farve liver kostumet op, og rød passer altid til en tango.

    Bedømmelse: 6.00/10.00


    Grand Prix Finalen 2009 og de japanske nationale mesterskaber

    Takahashis kostumer ved GPF var et overflødighedshorn at detaljer. (Hans) højre side var en slags "jakke" med guldbroderi på ærmet, krave og revers samt en påsyet rød flæse. Den venstre side bestod af hudfarvet stof med påsyede bånd og sorte og røde 3D-blomster. Et meget specielt kostume, som Takahashi bærer med selvsikkerhed. Jeg kan dog stadig ikke lide det hudfarvede stof.

    Bedømmelse: 5.00/10.00


    Vinter OL og VM

    Takahashi må på en eller anden måde have hørt mig, for ved OL og VM bar han et modificeret kostume. Oven på det hudfarvede stof havde han (nok mere hans syerske) syet endnu flere blomsterapplikationer på. For mange kunstskøjteløbere ville det nok have været for meget, men Takahashi har udstrålingen og personligheden til at bære dette.

    Bedømmelse: 7.25/10.00

    Det lange program
    Musik: "La Strada" soundtrack af Nino Rota

    NHK Trophy og Grand Prix Finalen 2009

    Frederico Fellinis film "La Strada" handler vist om et omvandrende cirkus i Italien, og ligesom denne er Takahashis program til musikken både legesygt, komisk og sørgeligt. I først halvdel af sæsonen bar Takahashi (endnu) et sort velourkostume, der med sit glimmer på overdelen gav illusionen af en jakke med en vest indenunder. Det fedeste ved kostumet er det ternede stof på ærmerne og det på halsen, som skal forestille et halstørklæde. Et rigtig originalt kostume.

    Bedømmelse: 7.50/10.00


    Vinter OL og VM

    Ved OL og VM skulle kostumet være specielt. Her bar Takahashi midnatsblå velourbukser med matchende vest og en skjorte indenunder. Ligesom det gamle kostume indeholder dette look også sort/hvide tern og et halstørklæde. Dette kostume er lidt mere sprælsk end det første, men Takahashi bærer det godt. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg kan lide skjortens form. Den virker bare en smule overvældende.

    Bedømmelse: 6.25/10.00

    tirsdag den 8. juni 2010

    Volosozhar/Trankov update

    Det ser ud til at gå fint med det nye par Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov. Jeg må indrømme, at jeg blev en smule ked af det, da jeg hørte om Maria Mukhortova og Maxim Trankovs split, for de var virkelig et smukt omend uforudsigeligt par. Maxim lyder nu mere tilfreds med sin nye partner Tatiana, så allerede der er de foran.

    Parret begyndte kun at træne for 3 uger siden, men de har allerede testet alle parelementerne sammen og fået koreograferet det korte program af den canadiske koreograf Igor Cherniaev. Deres lange program vil blive koreograferet denne måned af Nikolai Morozov.

    Parret er ikke kede af, at de først kan konkurrere international ved VM 2011, da dette bare giver dem mere forberedelse og træningstid (faktisk siger Maxim, at Tatiana er hele 2 år værd at vente på. Hvor sødt!). Parret skal dog deltage ved de russiske mesterskaber i december. De skal også deltage i nogle små internationale B-konkurrencer for at opnå minimumsscoren for at kvalificere sig til VM.

    Se dem træne sammen under ledelse af Stanislav Morozov og Nina Mozer i videoen:


    (kilde: www.infox.ru/sport)

    mandag den 7. juni 2010

    Musik update: Takahashi/Tran

    De regerende Junior VM-sølvmedaljevindere Narumi Takahashi og Mervin Tran har også afsløret deres musikvalg til næste sæson. Parret vil skøjte et jazzet kort program til "Feeling Good", mens det lange program vil have et romantisk tema til musikken "The Day You'll Love Me" af Raul di Blasio.

    Parret vil også rykke op på seniorniveau til næste sæson, men de overvejer stadig at deltage ved Junior VM til næste år.

    Læs et interview med parret på GoldenSkate.com

    søndag den 6. juni 2010

    Se Hyundai Card Super Match X - Medalist on Ice

    Kan du huske, at jeg omtalte isshowet Hyundai Card Super Match X - Medalist on Ice? Du kan i hvert fald se en times sammendrag embeddet forneden:

    Hvordan kan det være, at det kun er de europæiske herrer, der smider noget af tøjet på isen? Og prøv lige at se herrernes afslutningsrutine (klip allersidst i videoen); sjov eller latterlig? Den er i hvert fald underholdende.

    lørdag den 5. juni 2010

    Salé og Pelletier annoncerer skilsmisse

    Jamie Salé og David Pelletier forsøgte at holde på den pæne facade under Vinter OL i Vancouver, hvor de var kommentatorer. (Foto: AP Photo)

    Love Story no more. I dag offentliggjorde Jamie Salé og David Pelletier, at de skal skilles. De fleste kender dem nok som 'det canadiske par' under dommerskandalen ved Vinter OL 2002 i Salt Lake City.

    Salé og Pelletier blev gift den 30. december 2005 og har sammen sønnen Jesse, som de fortsat vil have fælles forældremyndighed over. Parret vil dog fortsætte med at skøjte sammen på isen til diverse events.

    (kilde: cbc.ca/sports)

    Den nye præsident for FFKKR er Aleksandr Gorshkov...

    ... eller er han?

    Advarsel! Følgende bliver måske en smule politisk.

    Som I måske kan huske, så klarede Rusland sig ikke så godt i kunstskøjteløb til Vinter OL i Vancouver, som de havde håbet. Den russiske regering ville se blod, og deres syndebuk blev den daværende præsident for FFKKR (den russiske skøjteunion), Valentin Piseev. For nylig bekendtgjorde Piseev, at han ikke ville stille op til genvalg af sin post.

    Mulige kandidater til posten blev diskuteret på diverse kunstskøjteløbsfora, for det var jo spændende. At være præsident for FFKKR betyder magt, men ville presset om (uopnåelige) gode resultater ved Sochi 2014 skræmme folk væk? I går blev der så afholdt valg i Novogorsk, og kandidaterne blev nomineret umiddelbart før valget. De tre kandidater var Oksana Grishuk, Anton Sikharulidze og Alexander Gorshkov (billedet); alle tre legender og tidligere Vinter OL-guldmedaljevindere i kunstskøjteløb.

    Valget blev dog nemt for vælgerne. Grishuk var af en eller anden grund ikke gyldig som kandidat, og Sikharulidze trak sig, så alle stemte enstemmigt på Gorshkov. - Og hvorfor var det lige Sikharulidze trak sig? Han var utilfreds med en helt ny forordning: skabelsen af den nye post generaldirektør. Og gæt hvem der udfylder posten? Ingen ringere end Piseev! Det er endnu uvist hvilken magt Piseev får/beholder, men mon ikke han får noget at sige, når han har magt til at få skabt en helt ny post til sig selv?

    Gorshkovs nye beskæftigelse får dog også andre følger. Han er nemlig formand for ISUs tekniske komité i isdans, hvilket er en post han nu må opgive. Der går der forlydender om, at FFKKR vil nominere den russiske kunstskøjteløbsdommer Alia Shekhovtsova til jobbet. Fik jeg sagt, at hun er Piseevs kone?

    Konklusion: FFKKR forbereder sig til Sochi 2014 på deres helt egen måde, og de tager ikke ordrer fra Kreml.

    (kilde: sport-express.ru (russisk))

    torsdag den 3. juni 2010

    Hyundai Card Super Match X - Medalist on Ice


    Det er sæson for isshows, og et af de største finder sted i Sydkorea (typisk!). Hyundai har til deres "Hyundai Card Super Match X - Medalist on Ice"-show inviteret både nye og gamle Vinter OL-medaljevindere samt lovende kunstskøjteløbstalenter til Sydkorea, hvor de vil fremføre et konkurrenceprogram og et gallaprogram.

    Optrædende inkluderer bl.a. Adam Rippon, Miki Ando, Qing Pang/Jian Tong, Jeffrey Buttle, Joannie Rochette, Stephane Lambiel, Xue Shen/Hongbo Zhao, Alexei Yagudin, Mao Asada, Evan Lysacek, Tessa Virtue/Scott Moir og Evgeni Plushenko. Suk! En imponerende liste må man sige... (Yuna Kim deltager ikke, da hun er i Toronto).

    Showet finder sted over 2 dage, nemlig fra den 5. - 6. juni. Du skal (overhovedet) ikke regne med, at det bliver sendt på TV i Danmark. Væbn dig med tålmodighed, og YouTube plejer at spytte nogle videoer ud.

    Se showprogrammet her.

    Musik update: Pechalat/Bourzat

    Nathalie Péchalat og Fabian Bourzats nye fridans hedder "Charlie Chaplin" (sikkert med musikken fra hans film "City Lights"). Du kan se et billede (meget gennemført og sødt!) af dem i kostumer på Facebook. Jeg er sikker på, at denne fridans bliver bedre end den fra i år, da humoristiske programmer altid klæder dem godt.