søndag den 7. november 2010

Cup of China - Pang/Tong tager sæsonens anden guld

Qing Pang og Jian Tong udfører et løft i deres lange program. (Foto: Getty Images)

Cup of China sluttede selvfølgelig med Kinas præmiedisciplin parløb, og til glæde for publikum løb to kinesiske par med medaljer.

Som forventet vandt Qing Pang og Jian Tong igen guld, men deres programmer var dog ikke helt rene. I begge programmer havde de store fejl på side-om-side spring, bl.a. faldt hun på en dobbeltaxel i det lange program, men deres kast og twists var som altid solide. Deres fejl betød, at de hverken opnåede den højeste tekniske score i det korte eller lange program, men at de fik guldet på basis af deres programkomponenter. De er nu videre til Grand Prix Finalen, som også afholdes i hjemlandet.

Deres landsmænd Wenjing Sui og Cong Han tog imponerende sølv ved deres seniordebut. De udførte alle deres elementer rent i det korte program, men de faldt overraskende nok i de forbindende trin. I det lange program havde de hver et fald på begge side-om-side spring, men de fik udført deres kast quad salchow (landet på to fødder), og alle deres løft i anden halvdel for 10% bonuspoint. Deres kast triple flip i begge programmer var enorm og fik +3 i GOE af flere dommere. De opnåede den højeste tekniske score i begge programmer, og deres samlede score på 171.41 point er et nyt personlig bedste. Parret skal allerede konkurrere i næste uges Skate America.

Amerikanske Caitlin Yankowskas og John Coughlin leverede to solide programmer, hvori den eneste større fejl var et fald på deres kast salchow i det lange. De placerede nr. 3 i både det korte og lange program og med et nyt personlig samlet bedste på 166.72 point tog de karrierens første Grand Prix medalje, her bronze.

Lubov Iliushechkina og Nodari Maisuradze leverede også to solide programmer, hvor hun dog havde nogle småproblemer med side-om-side springene. Grundet den stærke konkurrence her endte de på en 4. plads, men sammenlagt med deres guld fra Skate Canada er de videre til Finalen. Amanda Evora og Mark Ladwig havde et par småfejl i begge programmer og endte på en 5. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Qing PANG / Jian TONG

CHN
177.5011
2Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
171.4722
3Caitlin YANKOWSKAS / John COUGHLIN

USA
166.7233
4Lubov ILIUSHECHKINA / Nodari MAISURADZE

RUS
162.0944
5Amanda EVORA / Mark LADWIG

USA
151.6655
6Nicole DELLA MONICA / Yannick KOCON

ITA
145.2166
7Huibo DONG / Yiming WU

CHN
123.9377
8Kaleigh HOLE / Adam JOHNSON

CAN
115.1588

Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China - Kozuka snupper guld

Takahiko Kozuka udfører sit lange program til "Piano Concerto No. 1" af Franz Liszt. (Foto: Getty Images) 

Japan havde også succes i herrernes disciplin, da Takahiko Kozuka løb med guldet. Han udførte et rent kort program og et næsten rent langt program, hvor den eneste fejl var en hånd på isen på quad tåloopen. Hans LP score på 156.11 point er nyt personligt bedste, og det samme gælder hans samlede score. Guldet er hans anden Grand Prix sejr i karrieren. 

Amerikanske Brandon Mroz sad på en fjerdeplads efter det korte program pga. et stepout på sin triple axel, men overraskede derefter mange, da han skøjtede et rent langt program med en quad og 8 triple spring. Hans LP score på 146.96 point var dagens andenbedste og et nyt personligt bedste. Dette trak ham op på en samlet andenplads og gav ham sin allerførste Grand Prix medalje, sølv. 

Tomas Verner valgte at ikke udføre en quad i begge programmer, hvilket måske hjalp ham med at skøjte så solidt, som han gjorde. I det korte program havde han dog et stepout på sin triple axel, og i det lange doublede han en planlagt triple loop, men alt i alt var programmet meget bedre i forhold sidste sæson. Han vandt bronze. 

Franske Brian Joubert var på en andenplads efter det korte program, men i det lange program blev hans quad tåloop dømt underroteret, og han landede et par spring noget usikkert. Han mistede desuden også mange point på sine piruetter, der alle blev dømt til level 1. Dette betyder, at Joubert igen må starte sin sæson med en 4. plads ved sin Grand Prix. 

Sergei Voronov, der var på en femteplads efter det korte program, måtte trække sig konkurrencen, da han blev skadet under sit quad tåloop forsøg i det lange program. Tatsuki Machida formåede ikke at genskabe sine solide fremførelser fra Nebelhorn Trophy og måtte så her nøjes med en 5. plads ved sin Grand Prix debut. Samuel Contesti lavede adskillige fejl i sit korte program, men kom stærkt igen i det lange, og endte samlet på en 6. plads. 


Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Takahiko KOZUKA

JPN
233.5111
2Brandon MROZ

USA
216.8042
3Tomas VERNER

CZE
214.8133
4Brian JOUBERT

FRA
210.2925
5Tatsuki MACHIDA

JPN
200.9576
6Samuel CONTESTI

ITA
198.8494
7Ross MINER

USA
197.1368
8Jinlin GUAN

CHN
196.9287
9Peter LIEBERS

GER
175.94109
10Jialiang WU

CHN
172.561110
11Peitong CHEN

CHN
150.691211
WDSergei VORONOV

RUS
5
 
Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China - Ando tager guld i damernes disciplin

Miki Ando lander et spring i sit lange program. (Foto: Getty Images)

Japanske Miki Ando tog ikke overraskende karrierens fjerde Grand Prix titel. Hun var godt nok på en tredjeplads efter det korte program, da hendes loop på hendes 3lutz-3loop var underroteret, og hun havde et stepout på sin dobbeltaxel. I det lange program fremviste hun sine solide spring, da hendes rene omend konservative program indeholdte 5 triple spring. Dog lader hendes præsentation og koreografi stadig en smule tilbage at ønske, men når de andre damer bliver ved med at lave så mange fejl som de gør, behøver Ando ikke mere end sine gode spring. Hendes LP score på 116.10 point trak hende op på en førsteplads og gav hende titlen med en margin på knap 10 point.

Landsmanden Akiko Suzuki leverede to karismatiske programmer, men hun lavede dog en del flere fejl på springene. Noget positivt på springsiden er, at hun allerede nu har fået rettet sin flip og lutz, så afsættene er på de rette skær. Med en samlet score på 162.86 point tog hun sølv.

Alena Leonova fik også lavet en del springfejl i begge programmer, deriblandt et fald på sin triple flip i det lange. Hun var dog succesfuld med sin 3tåloop-1loop-3salchow sekvens. Hendes lange program var dog stærkt nok til at trække hende fra en femteplads til en samlet tredjeplads.

Mirai Nagasu leverede lignende programmer som sidste år, da hun igen vandt det kort program, men efter utallige fejl i det lange røg af podiet. I det lange program floppede hun sin dobbeltaxel, fik hele tre spring nedgraderet, faldt på sin triple flip og tilføjede uheldigvis dernæst en double tåloop til sin anden dobbeltaxel, hvorved hun fik hele kombinationen ugyldiggjort, da det var hendes fjerde kombination. Denne fejl endte med at koste hende bronze.

Konkurrencen overraskelse kom fra 16-årige kinesiske Bingwa Geng, der leverede to solide programmer, der indeholdte mange gode spring og særdeles smidige piruetter. Hendes femteplads er en klar forbedring i forhold til hendes sidsteplads forrige år. Amanda Dobbs manglede sværhedsgrad (hun landede kun triple tåloop og dobbelaxeler rent), og dette var kun nok til en samlet 6. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Miki ANDO

JPN
172.2131
2Akiko SUZUKI

JPN
162.8622
3Alena LEONOVA

RUS
148.6153
4Mirai NAGASU

USA
146.2315
5Bingwa GENG

CHN
142.4844
6Amanda DOBBS

USA
132.4576
7Joshi HELGESSON

SWE
131.4067
8Kristine MUSADEMBA

USA
119.4588
9Min-Jeong KWAK

KOR
113.9899
10Diane SZMIETT

CAN
95.431010
WDQiuying ZHU

CHN
11

Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China - Pechalat/Bourzat tager karrierens første Grand Prix guld

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat under deres korte dans til "Dr. Zhivago". (Foto: AP Photo)

Jeg er endelig hjemme efter en weekendtur med skolen, så I får updates på Cup of China eftersom jeg får pløjet mig igennem programmerne på Youtube.

I isdans viste det sig at være en god idé at være velforberedt. Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat tog deres fjerde sejr i sæsonen, og det var tydeligt at se at de havde justeret deres programmer efter feedback fra dommerne. Deres nye korte dans havde en solid debut med et nyt personligt bedste på 64.12 point, og i deres fridans opnåede 6 ud af 8 elementer level 4, mens resten fik level 3. Samlet set scorede de 159.59 point og opnåede dermed deres første Grand Prix sejr med en margin på lidt over 14 point.

Russiske Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en god sæsondebut af deres programmer, og den eneste fejl i begge programmer var nogle usikre twizzles. Samlet set tog de sølv, hvilket er deres første Grand Prix medalje nogensinde i deres karriere.

Guldfavoritterne Federica Faiella og Massimo Scali havde derimod en ret ujævn debut af deres programmer, hvilket skyldes det lange skørt, som Faiella bar. I den korte dans sad Scalis skøjte fast i skørtet under deres Golden Waltz trinsekvens, hvor de glippede nogle trin. I fridansen sad hans skøjte fast under løftet på lige linje, hvilket betød, at de begge faldt. Man kunne også høre Scali sige "miniskørt" efter fridansen, så forhåbentlig får de problemet løst inden deres næste Grand Prix, for ud over det har begge programmer stort potentiale. Her måtte de nøjes med bronze for andet år i træk.

Nora Hoffmann og Maxim Zavozin endte på en 4. plads i deres Grand Prix debut, mens kinesiske Xintong Huang og Xun Zheng endte på en 5. plads. Søskendeparret Madison Hubbell og Keiffer Hubbell faldt begge i deres korte dans, men fik sig trukket op på en samlet 6. plads efter fridansen.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
159.5911
2Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
145.3932
3Federica FAIELLA / Massimo SCALI

ITA
139.5223
4Nora HOFFMANN / Maxim ZAVOZIN

HUN
130.8244
5Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
124.6056
6Madison HUBBELL / Keiffer HUBBELL

USA
120.9585
7Kharis RALPH / Asher HILL

CAN
119.5167
8Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
114.4678
9Xueting GUAN / Meng WANG

CHN
105.9199
10Isabella CANNUSCIO / Ian LORELLO

USA
101.831010

Se flere detaljer på isuresults.com

torsdag den 4. november 2010

Cup of China tidsplan

Cup of China finder sted i Beijing, Kina, som er 7 timer foran vores tidszone.

Tidsplan, dansk tid

Fredag den 5. november
07:45 - Isdans: kort dans
09:30 - Damer: kort program
11:25 - Herrer: kort program
13:20 - Parløb: kort program

Lørdag den 6. november
07:00 - Isdans: fridans
08:55 - Damer: langt program
11:05 - Herrer: langt program
13:35 - Parløb: langt program

Søndag den 7. november
07:30 - Gallafremvisning

På TV og internet?
Jeg er desværre ikke hjemme under konkurrencen, så jeg ville ikke kunne give updates på konkurrencen (og linke eventuelle gratis live stream af konkurrencen). Det er dog sikkert, at intet dansk TV viser konkurrencen. Men prøv russiske NTV (prøv her). Den kinesiske sportskanal CCTV 5 plejer at vise konkurrencen, og som regel kan man finde et gratis stream på nettet. Brug Google.

Se mere info på den officielle hjemmeside her.

Cup of China forudsigelser - Parløb

Qing Pang og Jian Tong er de overvældende favoritter til at snuppe guldet ved Cup of China. (Foto: Getty Images)

Vi er nu nået så langt i Grand Prix'erne, at vi har adskillige par, som allerede skal til at deltage i deres sæsons anden Grand Prix.

De overvældende favoritter til guldet her er Qing Pang og Jian Tong, der for nyligt vandt NHK Trophy med en behagelig margin. Der skal simpelthen gå meget galt (fx. skade) for at de regerende Verdensmestre ikke sejrer igen, denne gang på hjemmebane. Skulle det utænkelig ske, så er det rart at vide, at en top 4 placering vil være nok for dem til at gå videre til Finalen, som også afholdes i Kina.

Mere uforudsigelig bliver seniordebutten fra deres landsmænd, de regerende Junior Verdensmestre Wenjing Sui og Cong Han. De to talenter har lige snuppet sølv og guld ved JGP'erne og har allerede kvalificeret sig til Junior Finalen. Seniorniveau er dog noget anderledes, da det har andre krav, bl.a. er det lange program et halv minut længere og indeholder et ekstra løft.

Russiske Lubov Iliushechkina og Nodari Maisuradze kommer med guld fra sidste uges Skate Canada og vil helt sikkert være favoritter til at placere sig på podiet, selvom en fjerdeplads også vil være nok til at kvalificere dem til Finalen for første gang. En ulempe de har i forhold til de andre par kunne være udmattethed og jetlag, da de som sagt lige kommer fra Canada.

Amerikanske Amanda Evora og Mark Ladwig gør deres sæsondebut her, og efter en succesfuld sæson med en tur til både Vinter OL og VM vil de helt sikkert være en medaljetrussel. Efter deres tidligere træningsmakkere Denney og Barretts skuffende placering ved NHK Trophy, kunne disse to måske gøre sig bemærket som tidlige favoritter til den nationale titel. Deres landsmænd Caitlin Yankowskas og John Coughlin, der endte på en tæt 4. plads ved NHK Trophy, deltager også.

Hold desuden øje med italienske Nicole Della Monica og Yannick Kocon, der startede deres sæson med sølv ved Coupe De Nice, og canadiske Kaleigh Hole og Adam Johnson, som gør deres seniordebut her.

Mine forudsigelser
GULD - Qing Pang/Jian Tong CHN
SØLV - Amanda Evora/Mark Ladwig USA
BRONZE - Lubov Iliushechkina/Nodari Maisuradze RUS

Se hele deltagerlisten her.

Cup of China forudsigelser - Herrer

Den regerende VM bronzevinder Brian Joubert gør sin sæson Grand Prix debut ved Cup of China. (Foto: Getty Images)

Ligesom ved de andre Grand Prix'er er herrernes felt her meget dybt, omend de fleste har været plaget en del af upålidelige fremførelser.

Den regerende VM bronzevinder, franske Brian Joubert, havde en meget svingende olympisk sæson, hvor han endte på en katastrofal 16. plads ved Vinter OL. Denne sæson er han dog startet godt ud med en sejr ved French Masters, hvor især hans koreografi så ud til at have forbedret sig en del. Joubert plejer dog for det meste at placere skidt ved sin sæsons første Grand Prix, men det plejer som regel at være, når den afholdes i hjemlandet, så måske han klarer det godt her.

En anden herre, der lige har haft en skidt sæson, er tjekkiske Tomas Verner. Verners fremførelser formåede på en eller anden måde at blive værre og værre indtil han trak sig fra VM. Denne sæson bliver forhåbentlig bedre, da han har skiftet træner, og efter sigende skøjtede han solidt ved en lokal konkurrence i Canada.

Japanske Takahiko Kozuka havde ikke en hel så elendig sæson som de to ovenstående, men han endte dog med at skuffe ved VM, efter et dårligt langt program trak ham fra en 4. plads til en samlet 10. plads. I modsætning til de to ovenstående vil Kozuka have mere konkurrence ved de nationale konkurrencer for at komme til VM, så en solid Grand Prix sæson er helt sikkert et plus. Hans landsmand Tatsuki Machida, der lige har vundet Nebelhorn Trophy, er også en stor trussel til en medalje her. Dette er hans senior Grand Prix debut.

Derudover har vi italienske Samuel Contesti, der ved sidste års Cup of China endte på en 4. plads, og som lige har taget bronze ved Finlandia Trophy. Russiske Sergei Voronov, der vandt bronze her sidste år, men senere havde katastrofale fremførelser ved EM, som kostede ham turen til Vinter OL og VM, vil også håbe på at starte sæson godt ud. Tyske Peter Liebers, der lige har taget bronze ved Nebelhorn Trophy, deltager også.

USA er repræsenteret af Brandon Mroz og Ross Miner. Mroz, der gør sin sæsondebut her, havde en skuffende forrige sæson. Miner har lige deltaget ved NHK Trophy, hvor han endte på en 9. plads.

Mine forudsigelser
GULD - Brian Joubert FRA
SØLV - Takahiko Kozuka JPN
BRONZE - Tomas Verner CZE

Se hele deltagerlisten her.

Cup of China forudsigelser - Damer

Japanske Akiko Suzuki vil kæmpe om at forsvare sin titel ved Cup of China.

Damernes felt her rummer en del store navne. Først har vi den regerende mester Akiko Suzuki, der overraskede alle sidste sæson, da hun tog guld her. Hun startede sæsonen solidt ud med en sejr ved Finlandia Trophy, men hendes tendens til fejl i det korte program kan koste hende dyrt. Hendes største konkurrence vil nok komme fra landsmanden Miki Ando. Ando skøjtede solidt ved Japan Open, og det vil her blive spændende at se, om hun drager fordel af de nye regler og prøver sin førhen solide 3lutz-3tåloop kombination. Lander hun alle sine spring, vil hun være svær at slå.

En anden favorit vil være Mirai Nagasu, der her sidste år vandt det korte program, men efter et usikkert langt program røg helt ned på en 5. plads. Noget lignende skete ved VM, og sammenlagt med en nylig fodskade er det umuligt at forudsige hvordan hun vil klare sig. Nagasu vil dog nyde stor fordel af de nye underrotationsregler, der giver 70% basisværdi for underroterede, men ikke nedgraderede spring.

Alena Leonova har også været ramt af upålidelige fremførelser, da hun i starten af sæsonen endte på en skuffende 3. plads ved Finlandia Trophy, hvorefter hun vandt guld ved Coupe De Nice. Leonova vandt medaljer ved begge sine Grand Prix'er forrige sæson, men det var til dels på grund af nedsmeltninger fra favoritterne, så hun skal skøjte solidt her for at endte på podiet (med mindre nedsmeltninger sker igen).

Hold desuden øje med Min-Jung Kwak, Amanda Dobbs og Kristiene Musademba, der alle gør deres senior Grand Prix debut her.

Mine forudsigelser
GULD - Miki Ando
SØLV - Akiko Suzuki
BRONZE - Mirai Nagasu

Se hele deltagerlisten her.