Cup of China - Kozuka snupper guld
Takahiko Kozuka udfører sit lange program til "Piano Concerto No. 1" af Franz Liszt. (Foto: Getty Images)
Japan havde også succes i herrernes disciplin, da Takahiko Kozuka løb med guldet. Han udførte et rent kort program og et næsten rent langt program, hvor den eneste fejl var en hånd på isen på quad tåloopen. Hans LP score på 156.11 point er nyt personligt bedste, og det samme gælder hans samlede score. Guldet er hans anden Grand Prix sejr i karrieren.
Amerikanske Brandon Mroz sad på en fjerdeplads efter det korte program pga. et stepout på sin triple axel, men overraskede derefter mange, da han skøjtede et rent langt program med en quad og 8 triple spring. Hans LP score på 146.96 point var dagens andenbedste og et nyt personligt bedste. Dette trak ham op på en samlet andenplads og gav ham sin allerførste Grand Prix medalje, sølv.
Tomas Verner valgte at ikke udføre en quad i begge programmer, hvilket måske hjalp ham med at skøjte så solidt, som han gjorde. I det korte program havde han dog et stepout på sin triple axel, og i det lange doublede han en planlagt triple loop, men alt i alt var programmet meget bedre i forhold sidste sæson. Han vandt bronze.
Franske Brian Joubert var på en andenplads efter det korte program, men i det lange program blev hans quad tåloop dømt underroteret, og han landede et par spring noget usikkert. Han mistede desuden også mange point på sine piruetter, der alle blev dømt til level 1. Dette betyder, at Joubert igen må starte sin sæson med en 4. plads ved sin Grand Prix.
Sergei Voronov, der var på en femteplads efter det korte program, måtte trække sig konkurrencen, da han blev skadet under sit quad tåloop forsøg i det lange program. Tatsuki Machida formåede ikke at genskabe sine solide fremførelser fra Nebelhorn Trophy og måtte så her nøjes med en 5. plads ved sin Grand Prix debut. Samuel Contesti lavede adskillige fejl i sit korte program, men kom stærkt igen i det lange, og endte samlet på en 6. plads.
Resultat
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar