Qing Pang og Jian Tong udfører et løft i deres lange program. (Foto: Getty Images)
Cup of China sluttede selvfølgelig med Kinas præmiedisciplin parløb, og til glæde for publikum løb to kinesiske par med medaljer.
Som forventet vandt
Qing Pang og Jian Tong igen guld, men deres programmer var dog ikke helt rene. I begge programmer havde de store fejl på side-om-side spring, bl.a. faldt hun på en dobbeltaxel i det lange program, men deres kast og twists var som altid solide. Deres fejl betød, at de hverken opnåede den højeste tekniske score i det korte eller lange program, men at de fik guldet på basis af deres programkomponenter. De er nu videre til Grand Prix Finalen, som også afholdes i hjemlandet.
Deres landsmænd
Wenjing Sui og Cong Han tog imponerende sølv ved deres seniordebut. De udførte alle deres elementer rent i det korte program, men de faldt overraskende nok i de forbindende trin. I det lange program havde de hver et fald på begge side-om-side spring, men de fik udført deres kast quad salchow (landet på to fødder), og alle deres løft i anden halvdel for 10% bonuspoint. Deres kast triple flip i begge programmer var enorm og fik +3 i GOE af flere dommere. De opnåede den højeste tekniske score i begge programmer, og deres samlede score på 171.41 point er et nyt personlig bedste. Parret skal allerede konkurrere i næste uges Skate America.
Amerikanske
Caitlin Yankowskas og John Coughlin leverede to solide programmer, hvori den eneste større fejl var et fald på deres kast salchow i det lange. De placerede nr. 3 i både det korte og lange program og med et nyt personlig samlet bedste på 166.72 point tog de karrierens første Grand Prix medalje, her bronze.
Lubov Iliushechkina og Nodari Maisuradze leverede også to solide programmer, hvor hun dog havde nogle småproblemer med side-om-side springene. Grundet den stærke konkurrence her endte de på en 4. plads, men sammenlagt med deres guld fra Skate Canada er de videre til Finalen.
Amanda Evora og Mark Ladwig havde et par småfejl i begge programmer og endte på en 5. plads.
Resultat
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar