Den regerende VM bronzevinder Brian Joubert gør sin sæson Grand Prix debut ved Cup of China. (Foto: Getty Images)
Ligesom ved de andre Grand Prix'er er herrernes felt her meget dybt, omend de fleste har været plaget en del af upålidelige fremførelser.
Den regerende VM bronzevinder, franske Brian Joubert, havde en meget svingende olympisk sæson, hvor han endte på en katastrofal 16. plads ved Vinter OL. Denne sæson er han dog startet godt ud med en sejr ved French Masters, hvor især hans koreografi så ud til at have forbedret sig en del. Joubert plejer dog for det meste at placere skidt ved sin sæsons første Grand Prix, men det plejer som regel at være, når den afholdes i hjemlandet, så måske han klarer det godt her.
En anden herre, der lige har haft en skidt sæson, er tjekkiske Tomas Verner. Verners fremførelser formåede på en eller anden måde at blive værre og værre indtil han trak sig fra VM. Denne sæson bliver forhåbentlig bedre, da han har skiftet træner, og efter sigende skøjtede han solidt ved en lokal konkurrence i Canada.
Japanske Takahiko Kozuka havde ikke en hel så elendig sæson som de to ovenstående, men han endte dog med at skuffe ved VM, efter et dårligt langt program trak ham fra en 4. plads til en samlet 10. plads. I modsætning til de to ovenstående vil Kozuka have mere konkurrence ved de nationale konkurrencer for at komme til VM, så en solid Grand Prix sæson er helt sikkert et plus. Hans landsmand Tatsuki Machida, der lige har vundet Nebelhorn Trophy, er også en stor trussel til en medalje her. Dette er hans senior Grand Prix debut.
Derudover har vi italienske Samuel Contesti, der ved sidste års Cup of China endte på en 4. plads, og som lige har taget bronze ved Finlandia Trophy. Russiske Sergei Voronov, der vandt bronze her sidste år, men senere havde katastrofale fremførelser ved EM, som kostede ham turen til Vinter OL og VM, vil også håbe på at starte sæson godt ud. Tyske Peter Liebers, der lige har taget bronze ved Nebelhorn Trophy, deltager også.
USA er repræsenteret af Brandon Mroz og Ross Miner. Mroz, der gør sin sæsondebut her, havde en skuffende forrige sæson. Miner har lige deltaget ved NHK Trophy, hvor han endte på en 9. plads.
Mine forudsigelser
GULD - Brian Joubert FRA
SØLV - Takahiko Kozuka JPN
BRONZE - Tomas Verner CZE
Se hele deltagerlisten her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar